Timber skrev: ↑25. jul 2020, 18:26
Jeg siger blot at hvis det vitterligt er så effektivt at lukke samfundet ned for at undgå smitte, hvorfor gør vi ikke det samme hver gang det er influenzasæson. Er dem der dør af influenza mindre værd end dem som dør af Corona?
Og hvis man gjorde det, hvor længe vil det så gå godt samfundsmæssigt?
Synes det er pudsigt man accepterer 12-1800 dødsfald om året p.g.a. influenza, men lukker hele landet ned fordi der kommer lidt corona.. Jeg synes det er meget modstridende...
Ovenstående betyder dog ikke jeg er tilhænger af restriktionerne..
Men du har helt ret i vi kan blive bedre til hygiejne.. Selvom jeg stadig vil mene vi har en rimelig høj standard i forvejen..
Så syntes jeg at det spørgsmål du stiller i virkeligheden ikke er "
Virker restriktionerne?", men i stedet "
Er det prisen værd?"
Og det er et noget vanskeligere spørgsmål, for hvad havde konsekvensen været hvis vi ikke havde gjort noget. Lad os sige at der ikke var blevet udstedt nogen corona varsel, men den bare havde fået lov ar rase ud. Hvor havde vi så været i dag?
Det er vist næsten umuligt at vide, men det kan i sig selv også bruges som argument for at lukke hårdt ned fra starten af.
For hvis en smitsom sygdom først kommer ud af kontrol så tror jeg at det kan være meget svært at gøre noget. Man er nødt til at være hurtigt ude.
Det er også rigtigt at vi implicit acceptere mange dødsfald som kunne forhindres med stram regulering og større ressourceforbrug.
Men jeg vil mene at en forskel er at disse tal er forholdsvist velkendte og stabile. Samfundet har tilpasset sig og kan fungere under de betingelser.
En pandemi har derimod potentialet til at udvikle sig eksponentielt, og kommer
oven i de almindelige sygdomme og dødsfald.
Som diskuteret tidligere så er risikoen ikke kun den direkte i form af at folk kan blive syge, men også den indirekte i form af at sundhedsvæsnet bliver overbelastet og tingene derefter begynder at vælte som dominobrikker.