Kalthoff skrev: ↑1. maj 2020, 16:42
Marius skrev: ↑1. maj 2020, 15:22
Der er heldigvis aldrig nogen der tænker over HVORFOR det er blevet nødvendigt med politiopbud ved en digtoplæsning eller et politisk arrangement.
Der er mange der tænker over det.
Der er mange der har en klar ide om HVORFOR.
Men der er få der taler højt om det i offentligheden og slet ingen her på NVF.
Tavsheden skyldes dels en bestemt paragraf i straffeloven og dels en traktat opkaldt efter en by i Marokko.
Jeg griber lige fat om 'elefanten i rummet'. Jeg mener ikke, det er off topic, for jeg tænker, det sikkert er en medvirkende faktor til, hvorfor Yahya Hassan nu er død.
Er der langt større problemer med negativ social kontrol blandt muslimer end hos andre etniske grupper?
Ja, det er der!
Lever man i et patriarkalsk miljø, hvor skam og ære fylder utroligt meget og bliver udskammet af alle omkring sig, så er livet svært, hvis man er homoseksuel, ikke vil giftes med den, ens forældre har valgt, gerne vil have en dansk kæreste, gerne vil færdes frit. Og ud over udskamningen, er
vold i hjemmet udbredt.
Yahya Hassan selv bevidnede (og mange andre har antydet), at der er et muslimsk parallelsamfund, hvor man ikke ønsker integration og gerne snyder for at leve på overførselsindkomst. Og
mange ønsker endda sharialoven indført i Danmark.
Der er altså et kæmpe problem i de muslimske miljøer - det er et faktum. Jeg synes, det er tragisk, at dette problem skal ødelægge livet for så mange unge, som Yahya Hassan og nogle af de elever, jeg selv har haft. Jeg er vred over, at hele dette problem kræver så mange ressourcer. Men jeg mener også - og det vil jeg gerne understrege! - at vi skal holde os for gode til selv at blive primitive i vores retorik og i vores løsningsforslag, når det gælder dette problem! Hvis jeg havde løsningen, var jeg ikke skolelærer, så havde jeg nok vundet en eller anden pris, men jeg mener, det er vigtigt, at vi anerkender problemerne og har en saglig debat om det. Skal hele banden sendes hjem? nej, selvfølgelig ikke. Skal vi som borgere i Danmark acceptere disse forhold? Nej selvfølgelig ikke! Det er en ekstremt hård nød at knække, og jeg er rigtig bange for, at der på et tidspunkt sker noget rigtig slemt, hvis tilstrækkeligt mange mennesker en dag bare får nok.