ReneKJ skrev:Er håndvåben fra verdenskrigene virkelig en mangelvare?
Det kan godt være at man heller selv ville have ejet det våben der bliver destruere, men det rent kulturhistoriske har vi museerne til at håndtere.
Nu tager jeg lige den gamle støvede BA FARK/MARK hat på...
Grundet den økonomiske virkelighed som
alle kulturhistoriske museer og institutioner i Danmark befinder sig i, er museerens ansvar for vores kulturarv, i praksis, at sammenligne med brandvæsnets ansvar for vores ejendom.
Man kán naturligvis godt tænde bål i stuen - og så sætte sig tilbage og vente på at brandvæsnet kommer og tager ansvar. Men, de kan kun slukke branden, ikke redde de ting som allerede ér brændt.
På samme måde er kulturarv en absolut udtømmelig resurse - og museerne har kun midler til at redde ganske ganske lidt. Resten er op til os allesammen som kulturel entitet at bevare for vores eftertid.
Kulturarv, i form af fysiske genstande, er mere end blot udstillingsgenstande, symbolske bærere af anekdoter, håndgribelige beviser på og mindelser om svundne tider, begivenheder og personer - de er bærere af potentiel ny viden i fremtiden. Hvad vi ved i dag, ved fremtidige generationer måske ikke - hvad der måske var almen viden for bare 100 år siden er ikke sjældent i dag obskur viden for de fleste. Teknologi er ikke statisk, ej heller lineært. De generationer som kan huske første verdenskrig ér væk, dem som kan huske den anden er godt på vej - om 100 år lever der ingen som i det hele taget har mødt en som havde førstehåndsviden om anden verdenskrig.
Et eksempel: Før 1970erne samlede arkæologer ikke potteskår ind, med mindre disse kunne samles til hele kar, var bundskår, randskår eller med ornamentik - for hvad skulle man med en masse stykker karvæg? Så udviklede man analysemetoder, hvor man pludselig kunne uddrage mængder af hidtil utilgængelig viden fra potteskår. Men, processen var destruktiv - og man havde kun gemt de hele kar og de pæne brudstykker. Skulle man ofre udstillingsgenstande i videnskabens navn eller acceptere at det ville tage 20-30 års udgravninger at opbygge et materiale af løse skår at analysere på? I sidste ende måtte teknologien vente på at et materiale blev fremdraget.
Et andet eksempel: Før 1960erne samlede arkæologer ikke flinteafslag, som ikke tydeligt var værktøj, ind - for hvad skulle man med en masse skærver? Så fandt nogen på at samle flint fra flintpletter (koncentrationer af bearbejdet flint hvor en flintesmed har arbejdet) og lime det sammen så man endte med en genskabt flinteknude. Dette gav meget ny viden om flintesmedens arbejde og en (hårdt tiltrængt) fornyet respekt for det sofistilerede og højt specialiserede håndværk som det at slå flint var. Men også her manglede man i flere år et ordentligt materiale at analysere på.
"Men, i nyere tid er alt så veldokumenteret at man ikke behøver de fysiske genstande for at vide alting" vil nogen måske sige?
Lad mig svare på dette med følgende eksempel:
I slut 90erne udførte man i Storbritannien et større industriarkæologisk forskningsprojekt. Emnet var en nedlagt fabrik som fremstillede diesel- og benzin motorer, lavede plade- og karosseriarbejde, svejsearbejde samt male- og lakarbejde. Fabrikken var grundlagt i starten af 30'erne og var aktiv indtil slutningen af 80'erne.
Et hold historikere og arkitekter gik i gang med at studere luftfotos, byggeplaner, fotos og filmoptagelser af bygningerne, bygningsrapporter, produktions dokumenter, regnskaber, kataloger, etc. - kort sagt;
alt hvad de kunne finde i skrift og billeder.
Et hold historikere og antropologer interviewede folk som havde arbejdet, i forskellige positioner, på fabrikken gennem tiden. De ældste havde arbejdet på fabrikken i 40'erne og de yngste arbejde på fabrikken da den lukkede.
Et tredje hold arkæologer foretog en udgravning og en bygningsundersøgelse af hele fabrikken, herunder ekstensive jordbundsanalyser og prøver fra fabrikkens gulve for at bestemme hvilke materialer var blevet bearbejdet hvor.
Alle tre hold havde samme opgave; at etablere en tidslinje for fabrikkens fysiske udvikling; altså hvilke bygninger blev bygget hvornår samt disse bygningers anvendelse genne tiden. Hvert hold publicerede sin egen selvstændige rapport.
Resultatet var opsigtsvækkende! Der var nogle sammenfald i de tre rapporters konklusioner - men
mange flere steder hvor de afveg.
Eksempler:
- Nogle bygninger som arbejdere havde fortalt de havde arbejdet i i 60erne, kunne både historikerne/arkitekterne og arkæologerne med sikkerhed påvise for længst var nedrevet på det tidspunkt.
- Nogle af de bygninger som, i fabrikkens bevarede journaler, var angivet til at have huset én aktivitet bar utvetydige tegn på at have huset flere andre aktiviteter (men ikke den angivne), hvilket blev bekræftet i interviews.
- Bygninger som fremgik af bevarede byggeplaner havde aldrig eksisteret, de var aldrig blevet bygget i virkeligheden. Eller også var de blevet bygget et andet sted end det fremgik af planen.
- En af produktionshallerne skulle ifølge byggetegningerne have haft et loft til opbevaring af materialer, men bygningsundersøgelsen fastslog at et sådant loft aldrig havde eksisteret og at bygningen ikke ville kunne have båret det. Adspurgt kunne flere tidl. medarbejdere huske at de havde været oppe på loftet i selvsamme produktionshal efter materialer.
- Fabrikken skiftede logo på et tidspunkt. På papiret allerede i 40erne, men af billedmateriale og bevarede genstande produceret på fabrikken fremgik det at det gamle logo blev anvendt, sideløbende med et nye, på forsk. produkter helt op i 60erne. Flere af de interviewede medarbejdere kunne huske at fabrikkens største produktionshal, fanbrikkens vartegn, fik nyt logo påmalet (men på vidt forskellige tidspunkter alt efter hvem man spurgte). Ved bygningsundersøgelsen kunne man konstatere at det stadig var fabrikkens oprindelige logo fra 30erne som prydede den største produktionshal, der var aldrig blevet skiftet logo på den bygning (eller nogen af de andre).
- Mange af de ældre blandt de interviewende huskede klart at fabrikken havde produceret dele til spitfire fly under anden verdenskrig. Dette kunne ikke påvises i nogen skriftlige eller billedlige kilder - ej heller var der noget at finde om det i det britiske forsvars arkiver. Der blev derimod fundet kopier af ordrer på brændstofbeholdere til hæren, noget ikke bare én af de interviewede arbejdere fra 40erne havde nævnt.
- Blandt dem som arbejde på fabrikken i 80erne blev der snakket en del om at man havde arbejdet med nogle meget giftige kemikalier (rensemidler) - og mange kunne historier om folk som blev meget syge, bare ikke lige sætte navn på. Dette blev ikke påvist i jordbunds- og gulvanalyser ej heller af indkøbs- og produktionsdokumenter - ej heller kunne lokale læger og hospitalsansatte (i det omfang de kunne udtale sig) huske noget sådant fra den periode. Det fremgik tydeligt af interviews at mange var vrede over at fabrikken lukkede så de blev arbejdsløse. Rapporten konkluderede forsigtigt at rygtet om kemikalierne med en vis sandsynlighed stammede fra tidl. medarbejdere som luftede deres frustrationer på den lokale pub og måske kom til at overdrive.
Og
intet af det man undsøgte var over 100 år gammelt... Man lærte nogle meget værdifulde lektioner med det studie.
PSindrup skrev:Nu er det jo kun våbnene der er fysisk farlige, så jeg syntes slet ikke at sammenligningen holder.
Som allerede nævnt af andre så har en genstands "farlighed"
intet med dens værdi og status som kulturarv at gøre.
Og hvis vi endelig skal tage den, så ødelægger fascister som Taliban og ISIS ikke antikke gudebilleder for at være onde eller fordi de synes de er grimme eller i vejen - men fordi de er "farlige" for den virkelighedsopfattelse som de ønsker at trække ned over hovedet på alverden. Hvis du destruerer en kulturs fortid, så ejer du deres fremtid.
Nogle folk mener også en gammel vintage Jaguar er noget gammel lort. Men personligt mener jeg den både er charmerende, sjovere og har mere sjæl end en ny "tidssvarende" kønsløs Toyota. 
På de billeder, som Lycon viser, bliver der destrueret værdier for en mindre formue. Modsat tidssvarende/nye våben der falder i værdi i takt med de tages i brug, har gammelt historisk lort den modsatte tendens; de stiger i pris, da udbuddet konstant falder over tid (they ain't making em' anymore!) mens efterspørgslen er stigende.
.......... 
