Bue butikker i Jylland

Går du på buejagt eller skyder du med armbrøst, eller har du planer herom? Forum for historier, spørgsmål og grej til strengeinstrumenter.
Besvar
C-X
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 11048
Tilmeldt: 29. jun 2013, 00:59
Interesser: Guns 'n' bunnies
Geografisk sted: Østjylland
Has thanked: 726 times
Been thanked: 2624 times

Bue butikker i Jylland

Indlæg af C-X » 9. sep 2015, 15:00

Jeg går og overvejer, om ikke jeg burde tage mig grundigt sammen og få prøvet det jeg egentlig altid har drømt om - få mig en jagt-compoundbue. Min jagtsæson bliver ret mager i år, så jeg vil gerne kunne tage i skoven og lege, med noget fuld legal træning.

De seneste aftener har jeg gennemtrawlet forummet for tråde omkring buer, men det er godt nok fagre nye verden for mit vedkommende.

Jeg er klar over, at jeg nok skal omkring den lokale bueklub, Randers. Men mens jeg render småsyg rundt, og er hamrende utålmodig, kan jeg lige så godt lave lidt forberedelser.

Der synes ikke ligefrem, at være nogle butikker i mit lokalområde, så det skal uanset blive en lang køretur. Hvilke butikker kan anbefales, mht. priser og ikke mindst serviceniveau? Visse jagtbutikker har jo ligheder med brugtvognsforhandlere...
Jeg vil gerne ud og kigge med fingrene, men har ikke så mange penge, at de ligefrem brænder i lommen.

Der er tidligere tråde om nogenlunde samme emne, men de er flere år gamle og meget kan jo have ændret sig siden dengang.
V: People should not be afraid of their governments. Governments should be afraid of their people.

Cobolt
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 107
Tilmeldt: 11. okt 2009, 09:35
Interesser: Alt jagt, samt skydning
Geografisk sted: Vestjylland
Has thanked: 17 times
Been thanked: 7 times

Re: Bue butikker i Jylland

Indlæg af Cobolt » 9. sep 2015, 16:27

Du har fat i det rigtige - besøg den lokale klub. Der kan du blive bombarderet med viden, nye input og sandsynligvis også prøve at skyde med nogle buer. Hertil kommer at du som ny bueskytte/kommende buejæger er rigtig godt stillet, hvis du jævnligt træner i en klub, så du både har sparringspartnere der giver gode fif, men også sikrer at du ikke øver forkert teknik (og dermed øger chancen for skader).

Der ligger flere butikker i Jylland. Danage, Baldurs, Pamhule, Bue-grej.dk er nogle af dem. De to første er de gamle i gamet. De fleste butikker leverer god service, og har flere buer man kan prøve. Det kan være en rigtig god idé forhandleren til at hjælpe med at sætte buen op, så du er sikker på det er gjort ordentligt. Det er vigtigt, at du prøver buen, så du finder ud af om trækkurven og følelsen af den er noget for dig. Nogle forhandlere er lidt dyrere end andre, men det kan du hurtigt se på deres hjemmesider. Lad dog for guds skyld være med at hoppe i "du skal i hvert fald have en trækvægt 70 lbs."-fælden, det vil bare gøre skydningen som ny skytte træls og tage lysten fra dig. Istedet er det langt bedre at anskaffe en 50-60lbs. da denne fint leverer varen til jagt og skive, men også er sjov at skyde med hele dagen!
Når du har surfet buer på diverse hjemmesider, skal du gøre dig klart om du vil have en high-end bue, eller en der fint leverer varen men er i den billigere ende. Begge dele kan være fint.
En ting, jeg personligt anser for ret vigtig, er at du er vild med buens udseende og har tillid til den. Det går ikke, at du mener buen er begrænsende for skydningens resultater, og heller ikke at du synes den er grim og træls at se på.. :neutral:

Martin8700
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 229
Tilmeldt: 13. feb 2011, 18:48
Interesser: Jagt, Våben, Flugtskydning
Geografisk sted: Horsens, Østjylland
Has thanked: 2 times
Been thanked: 16 times

Re: Bue butikker i Jylland

Indlæg af Martin8700 » 9. sep 2015, 16:27

Jeg har kun købt ved Baldurs Archery og det kan helt anbefales.

C-X
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 11048
Tilmeldt: 29. jun 2013, 00:59
Interesser: Guns 'n' bunnies
Geografisk sted: Østjylland
Has thanked: 726 times
Been thanked: 2624 times

Re: Bue butikker i Jylland

Indlæg af C-X » 9. sep 2015, 20:36

Tak for de gode råd. :thumbup:

Hvis nogen vil komme med personlige erfaringer/anbefalinger af de enkelte butikker, ville det være rigtig fint (så længe det er indenfor forummets regelsæt og almen anstændighed - ellers via PB, tak).

Jeg har set mig lidt varm på en Hoyt Charger som sæt. Det er ca. det prisleje jeg kan overkomme (plus penge til release og pile) og den forekommer mig visuelt appellerende. Spideren er IMHO super flot, men prisen er lige kryderet nok og derfor vil jeg gå efter budgetløsningen, men undgå det allerbilligste.
Jeg må nok også tilstå, at jeg trods alt, vil være tilbøjelig til, at vælge en med så meget smæk på, som jeg kan kapere :biggrin: ... men jeg prøver at tage rådet med mig. :oops:
Må se at komme igang med den fysiske træning igen, oven på min arbejdsskade, og dette kunne være en motivation.
V: People should not be afraid of their governments. Governments should be afraid of their people.

T-REX
This member is
This member is
Indlæg: 7708
Tilmeldt: 5. jan 2007, 18:58
Interesser: Våben, Pistolskydning, Jagt
Geografisk sted: Nuuk, Grønland
Geografisk sted: Nuuk, Grønland
Has thanked: 590 times
Been thanked: 1243 times

Re: Bue butikker i Jylland

Indlæg af T-REX » 10. sep 2015, 01:30

Jeg har for nylig handlet hos Baldurs Arcery på Sjælland (Martin Damsbo)

Han fik mig talt fra at købe en billig bue, der slet ikke passede, og gå op til en PSE Freak SP, der kan sættes til de 33" træklængde, jeg har brug for.
(Som en bruger her på forummet skriver: Buy the right thing, the first time, then you only cry once)

Selvom mit budget blev KNUST, så er jeg yderst tilfreds, med god og kompetent rådgivning.
Jeg er også meget glad for at jeg gik i en butik, hvor jeg kunne prøve forskelligt, i stedet for at købe på nettet, hvor jeg helt sikkert havde købt for billigt, og forkert størrelse.

p.s. Det er min første bue, og jeg er totalt nybegynder, men når man er Maxi Størrelse (206cm vingefang) så må man betale Maxi Priser :cry:
Skyttehilsen fra Nuuk, Grønland
T-Rex
But ain't many troubles that a man cain't fix
With seven hundred dollars and a thirty ought six."
http://dvc.org.uk/jeff/lindy2.html

T-REX
This member is
This member is
Indlæg: 7708
Tilmeldt: 5. jan 2007, 18:58
Interesser: Våben, Pistolskydning, Jagt
Geografisk sted: Nuuk, Grønland
Geografisk sted: Nuuk, Grønland
Has thanked: 590 times
Been thanked: 1243 times

Re: Bue butikker i Jylland

Indlæg af T-REX » 10. sep 2015, 01:41

Jeg lavede en del research, inden jeg købte.

Her er min checkliste:

Find dine mål (træklængde) (Få hjælp i butikken/klubben) [tommelfingerregel: Dit armspand fra fingerspids til fingerspids, divideret med 2,5] (min blev 33")
Hvad skal buen kunne bruges til? (Jagt/lovkrav?) [Moskusjagt, Lovkrav: Compound på mindst 60 pund]
Jagt fra tårn, eller til fods? (kort(compact)/lang bue) [For mig: Ingen jagttårne, længde underordnet]

Lad være med at købe en for kraftig bue, specielt når du er begynder.

Hvis lovkravet siger at du skal have en 60 punds bue, så køb en, der går op til de 60 pund, men få den skruet godt ned. f.eks. til 45 pund.
Når du så er blevet god til at skyde, med de 45 pund, og dine arme har vænnet sig til det, så skru op.
Skyttehilsen fra Nuuk, Grønland
T-Rex
But ain't many troubles that a man cain't fix
With seven hundred dollars and a thirty ought six."
http://dvc.org.uk/jeff/lindy2.html

C-X
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 11048
Tilmeldt: 29. jun 2013, 00:59
Interesser: Guns 'n' bunnies
Geografisk sted: Østjylland
Has thanked: 726 times
Been thanked: 2624 times

Re: Bue butikker i Jylland

Indlæg af C-X » 10. sep 2015, 16:23

Du mener vingefang i tommer / 2,5 ?

I så fald ligger jeg nok mere i normalområdet mellem 28,5-29". Overraskende nok var mit vingefang lidt større end min højde. Her er jeg mere heldig, med udvalget af buer.
I dit tilfælde, kan jeg godt se, at du er pisket til, at vælge en speciel bue - måske Freak passer meget godt? :giggle:

Jeg vil heller ikke turde købe en bue over nettet, førend jeg virkelig ved, hvad det er jeg roder med. Og der kan gå en del år. Derfor søger jeg også erfaringer med butikker, der yder en god service.

Angående længde, så vil jeg lade det komme an på, hvad jeg føler af balance når jeg får en bue i hænderne. Det vil altid blive et kompromis, så jeg vælger nok bare det der føles rigtigt.

Buen skal bruges til jagt, men hovedsageligt træning. Jeg forestiller mig hellere få skud pr. træning og så hyppig træning, end mange skud pr. træning.

Min plan er at melde mig ind i en klub for, at lære det grundlæggende. Så må tiden vise om jeg bliver hængende, men jeg kan nu godt lide, at dyrke mine fritidsaktiviteter solo, for det meste.
V: People should not be afraid of their governments. Governments should be afraid of their people.

Kras
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 278
Tilmeldt: 17. jun 2013, 15:07
Interesser: Riffelskydning, jagt, udstyr
Geografisk sted: Sydjylland
Has thanked: 21 times
Been thanked: 32 times

Re: Bue butikker i Jylland

Indlæg af Kras » 10. sep 2015, 18:28

Jeg har handlet flere buer de 15 år jeg har været buejæger, altid enten ved Baldurs i Brande eller Danage i Broager. Begge steder yder god og kompetent service og de er også buejægere begge steder.

Kan kun tilslutte mig rådet omkring pund, vælg en med max 60pund. Moderne buer er meget effektive og du har ikke brug for mere i DK. Min står på ca 56pund og den kan jeg trække, også efter flere timer på en kold post (har prøvet det modsatte, og det er ærgerligt.. Så mange chancer får man heller ikke som buejæger)

T-REX
This member is
This member is
Indlæg: 7708
Tilmeldt: 5. jan 2007, 18:58
Interesser: Våben, Pistolskydning, Jagt
Geografisk sted: Nuuk, Grønland
Geografisk sted: Nuuk, Grønland
Has thanked: 590 times
Been thanked: 1243 times

Re: Bue butikker i Jylland

Indlæg af T-REX » 10. sep 2015, 22:42

Om du starter med vingefang i centimeter eller tommer betyder ikke så meget, bare slutresultatet(træklængden) er i tommer.

Med 28,5-29" så passer du rigtig godt til standard buerne.

Find ud af hvad dit budget er, og tag så til en af de gode butikker.

En "billig" starterbue, med tilbehør, kan med dit vingefang findes, fra godt 3200 og opefter.
(Diamond Infinity Edge/Edge Pro)
US Priserne med porto og moms er cirka de samme, og måske højere.....

Men besøg en butik, kig på tingene, PRØV, og find det der passer dig.

p.s. Freak passer nok ret godt til mig :oops:
Skyttehilsen fra Nuuk, Grønland
T-Rex
But ain't many troubles that a man cain't fix
With seven hundred dollars and a thirty ought six."
http://dvc.org.uk/jeff/lindy2.html

C-X
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 11048
Tilmeldt: 29. jun 2013, 00:59
Interesser: Guns 'n' bunnies
Geografisk sted: Østjylland
Has thanked: 726 times
Been thanked: 2624 times

Re: Bue butikker i Jylland

Indlæg af C-X » 17. sep 2015, 12:17

Jeg er totalt i vildrede...

Min økonomi siger, at jeg burde kigge på en Hoyt Charger, som jeg faktisk synes er rigtig flot, eller noget i det prisleje. Derudover har jeg altid været lidt lun på Carbon Element G3, der kan købes til ret rimelige penge, i en 2013 version.
Yderligere, så ved jeg nu, at der om ca. en måned, kommer nye modeller på markedet, eller i hvert fald offentliggøres nye modeller.

:freak:

Har været omkring den lokale klub og konstateret, at lillemor skyder bedre end jeg gør, med en recurve, men at jeg fandt det ganske let med en compound - som ikke engang var indstillet til mig, ud over træklængde. Nøj hvor var det lækkert, at komme ud og skyde, uden brug af høreværn, larm i hovedet og efterfølgende hovedpine.

Mit behov bliver primært hygge/3d skydning, men buen skal helt klart afspejle jagtlig skydning.

Ja, jeg burde køre omkring alle butikkerne og få pillet, men jeg VED, at jeg bliver fristet og der ryger alligevel en del omkostninger på al den kørsel. Falder jeg for en bue, der ligger for langt ude for mit budget, så kommer det til at gøre ondt. Der skal helst ligge nogle planer og et budget hjemmefra.

Gosh, jeg synes jeg :wall:
V: People should not be afraid of their governments. Governments should be afraid of their people.

Holten101
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 576
Tilmeldt: 5. dec 2014, 12:59
Interesser: Buejagt, buebyg og knive
Geografisk sted: Midtvestsjælland
Has thanked: 110 times
Been thanked: 62 times

Re: Bue butikker i Jylland

Indlæg af Holten101 » 17. sep 2015, 13:00

Da det er din første compound så er sandsynligheden for at du ender med en bue der vil passe perfekt til de behov du får (og dem kender du næppe endnu....særligt hvad gælder jagt) meget lille.

Jeg købte selv en relativt billig Bear Archery Lights Out da jeg startede med buejagt. Jeg havde skudt en del 3D med compound, solgt buer og generelt skudt og lavet buer siden jeg var knægt....selv med den bagage, så var det på jagt at jeg begyndte at fatte hvad mine egentlige behov var.

Alt min buejagt er fra jorden, i tæt krat/lav skov, så for mig skal den være let, kort, 42-45 pund og ikke for aggressiv let-off, ingen kogger på buen og kun een pind i sigtet. Mit set-up bliver aldrig kompetetivt i 3D....men det har vist sig at være er ligegyldigt for mig da compound klasserne er nogle "tosser" til 3D stævner (grov generalisering, så undskyld hvis jeg fornærmer nogen) så jeg vil LANGT heller skyde langbue til 3D.

Alt det her vidste jeg ikke da jeg startede, men det ved jeg næste gang jeg skal have en compound (hvis der bliver en næste gang)....i mellemtiden har mine billige Bear tjent mig glimrende og jeg er glad for at jeg ikke betalte mere for en bue, der sandsynligvis ville være lige så tæt på mine egentlige behov som den er.

Cheers
“You cannot reason people out of a position that they did not reason themselves into.”
― Ben Goldacre

C-X
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 11048
Tilmeldt: 29. jun 2013, 00:59
Interesser: Guns 'n' bunnies
Geografisk sted: Østjylland
Has thanked: 726 times
Been thanked: 2624 times

Re: Bue butikker i Jylland

Indlæg af C-X » 18. sep 2015, 22:49

Jeg lod fornuften sejre og kom i dag hjem med en Hoyt Charger #60 @ #55. Den hentede jeg nede i Buetikken - et absolut hyggeligt bekendtskab. Så nu er jeg i gang for et ganske beskedent beløb. Tid og erfaring må vise, hvad der senere skal opgraderes og hvor mine behov bevæger sig hen imod.

Buen blev udvalgt op imod andre buer i samme prisleje og jeg var slet ikke i tvivl. Den blev indstillet og afprøvet, med et yderst tilfredsstillende resultat. Sikke en verden af forskel det gør, at en bue er sat præcis op til ens egen konstruktion. :biggrin:
V: People should not be afraid of their governments. Governments should be afraid of their people.

Fanastril
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 216
Tilmeldt: 30. jan 2013, 17:59
Interesser: plinking
Geografisk sted: Øresund
Has thanked: 16 times
Been thanked: 21 times

Re: Bue butikker i Jylland

Indlæg af Fanastril » 18. sep 2015, 23:59

Jeg har ikke prøvet compund bue, kun recurve. Og er absolut nybegynder. Men det forekommer mig, at compound bliver for mekanisk, for lidt sport. Selvsagt afhengig af formålet. Til jagt, compund, uden tvivl. men til sport?

C-X
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 11048
Tilmeldt: 29. jun 2013, 00:59
Interesser: Guns 'n' bunnies
Geografisk sted: Østjylland
Has thanked: 726 times
Been thanked: 2624 times

Re: Bue butikker i Jylland

Indlæg af C-X » 19. sep 2015, 00:22

Nu bestemmer du jo selv kriterierne, hvorpå du vil prøve dig selv af :blink:

Kvinden min, er ved at bestemme sig for, hvad hun nu vil have af bue og det bliver en "traditionel" recurve. Det er hvad hun finder mest interessant, men hun får nok heller aldrig et jagttegn. Så det støtter jeg hende i. Man kommer forbløffende langt, med et budget på 1.500-2.000,-
Det er imponerende hvad man kan, med så simpelt grej og der kan ligge megen glæde i, at holde det så simpelt som muligt.

For mig er jagt det højeste mål. Derfor er jagtlig relevant skydning også det der fænger mig mest. På sigt kan det nok godt være, at jeg tager konkurrencen op med den langhårede, så hun kan få lov at ydmyge mig lidt. Derudover er konkurrence ikke lige mig.

Kom ud og prøv det, i din lokale bueklub - som med alt andet der kan skyde, er det faktisk ganske sjovt. :thumbup:
V: People should not be afraid of their governments. Governments should be afraid of their people.

Fanastril
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 216
Tilmeldt: 30. jan 2013, 17:59
Interesser: plinking
Geografisk sted: Øresund
Has thanked: 16 times
Been thanked: 21 times

Re: Bue butikker i Jylland

Indlæg af Fanastril » 19. sep 2015, 15:52

Tak, C-X, du illustrerer udmærket, hvad jeg tænker: til jagt skal der bare være fuld power og træfsikkerhed, af hensyn til dyret, mens til sport er det mere inspirerende med frihånd og Zen.

Jeg er igang; med en Ragim Wildcat takedown recurve og diverse limbs 28" og 38" trækkraft. Jeg købte ligesågodt to risers, til både højre og venstre hånd, da jeg er ambidekstral, med mest kraft i venstre arm men dominant højre øje. Jeg troede at jeg ville bruge venstre som trækarm, men bruger nu højre og træffer dermed omsider skiven. Så øjet er vigtigere end hånden, ihvertfald der, jeg er nu.

Min plan er at træne op til en optimal trækvægt gennem udskiftning af limbs, og så, når jeg har fundet min idealvægt, købe en klassisk recurve som Bear Grizzly eller noget i den gade.

Spørgsmålet nu er, hvor meget teknologi som skal på; plungers, sigter, hylder, tabs, handsker, stabilisatorer og, og, og... JA! Sjovt er det!

Besvar