Jeg har altid synes, at den var sjov med titaniumgrebet og som stor fan af den klassiske BUCK 110, måtte jeg bare slå til, da jeg så 186'eren til salg.
Min 186er er fra 1987. Den blev kun produceret et år, før modellen udgik til fordel for 560, som ikke kan skilles ad.
Den (i USA) berømte knivdesigner Mickey Finn designede kniven. Efter min mening en brilliant knivdesigner.
Han er også manden bag min BUCK/Probis M9 og den store Rambo-agtige BUckmaster, som jeg også måtte have fat i, når nu Finn er manden bag dem. Men de to knive er en anden historie.....
Der er lavet 16.000 Model 186 i en begrænset periode for selv om kniven er genialt designet, så var ikke alle kunderne lige brilliante - tværtimod. Det oven i købet i en grad som kom bag på firmaet BUCK.
186 kan skilles ad med den medfølgende mini-skruetrækker. Mange kunder pillede kniven fra hinanden....., men de kunne efterfølgende ikke samle den igen.
Så røg kniven tilbage til BUCK og blev samlet på firmaets regning. Det gad BUCK alligevel ikke, så det er grunden til at 186 var en kortvarig affære og grunden til at 560 IKKE kan skilles ad.
Med ovenstående in mente var det med bange anelser, at jeg satte mig for at skrue kniven fra hinanden.
Dog har jeg en uimodståelig trang til at skrue sådanne ting fra hinanden - hvad ellers er de skruer til!
Der var dog ingen grund til at ryste på hånden; intet er nemmere end at pille en 186'er fra hinanden og samle den igen. Det tager et par minutter og giver overhovedet ingen problemer. Jeg fatter personligt ikke, hvad problemet dengang var.
Smart nok at knivbladets åbning kan justeres til at være strammere eller løsere efter behag - og at værktøjet til at justere med oven i købet er monteret på kniven.
Med kniven fulgte korte skruer for dem, der ikke gad havde den enorme 'clip' monteret.
Her under tre meget forskellige medlemmer at den samme familie.
Den originale Model 110 med skarpe hjørner og uden udfræsninger til fingrene.
Model 186 og BuckLite.
synes det var rimelig dyrt....
