Tøjhusmuseets våbensamlinger i fare

Er du til knive, bajonetter, økser, sværd eller hellebarder er dette stedet.
Besvar
Marie
Newbie
Newbie
Indlæg: 3
Tilmeldt: 30. apr 2012, 13:00
Interesser: Historiske våben
Geografisk sted: Danmark
Been thanked: 3 times

Tøjhusmuseets våbensamlinger i fare

Indlæg af Marie » 30. apr 2012, 18:00

Vil gerne opfordre alle, der er interesserede i Tøjhusmuseets store samlinger af våben, til at læse følgende artikler:

http://politiken.dk/kultur/kunst/ECE160 ... rhistorie/

og

http://blog.clemmesen.org/2012/04/27/st ... -lalandia/

For det første har museet lige varslet fyringer to inspektører ud af fire - deraf den ansvarlige for museets 700-900.000 genstande. En ren katastrofe.

Derudover har museet lanceret en ny strategi ("P16"), som vil gøre museet til en "oplevelsesfabrik" frem for et museum. Der lægges bl.a. op til kassation af en stor mængde våben for at "reducere magasinbehov" - dette vil vel at mærke ske uden den samlingsansvarlige inspektør, som altså er varslet fyret, men formentlig med museets salgs- og kommunikationschef i spidsen (manden aner intet om hverken våben eller historie).

Sørgeligt og bekymrende!

Brugeravatar
Grendel
This member is
This member is
Indlæg: 2562
Tilmeldt: 7. jan 2007, 20:29
Interesser: Pistolskydning, IPSC
Geografisk sted: Midtjylland
Has thanked: 143 times
Been thanked: 85 times

Re: Tøjhusmuseets våbensamlinger i fare

Indlæg af Grendel » 30. apr 2012, 18:06

Det er jo trist at går sådan for Tøjhusmuseet men den har været oppe før ..

http://www.nordisk-forum.dk/viewtopic.p ... 3%B8jhuset
Willst du es nie wieder sehen
lass es schwimmen in Benzin

Failure is the key to success;
Each mistake teaches us something.

Marie
Newbie
Newbie
Indlæg: 3
Tilmeldt: 30. apr 2012, 13:00
Interesser: Historiske våben
Geografisk sted: Danmark
Been thanked: 3 times

Re: Tøjhusmuseets våbensamlinger i fare

Indlæg af Marie » 30. apr 2012, 20:13

Det er væsentlig værre denne gang. De våben, der blev pillet ned i forbindelse med ny permanent udstilling, er ikke kasseret, men befinder sig trygt og sikkert på magasiner - indtil videre da! Flere vil komme op igen på den nye udstilling, når den åbner. Decideret unikke våben er ikke hidtil blevet kasseret - kun "dubletter".

Med den nye kassation tales der om at reducere magasiner med 33%. Det gøres ikke uden at kassere - og destruere - flere tusinde unikke våben. Rigtig meget trist.

Brugeravatar
Garand01
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1642
Tilmeldt: 28. apr 2010, 09:45
Interesser: WW2, Detektor, Knive og Våben.
Geografisk sted: Langebæk Sydsjælland.
Has thanked: 98 times
Been thanked: 86 times

Re: Tøjhusmuseets våbensamlinger i fare

Indlæg af Garand01 » 30. apr 2012, 20:18

Åhh nej!
Det gør ondt at læse :cry:
Hav altid din metaldetektor bag i bilen.

Brugeravatar
Marius
Admin
Admin
Indlæg: 3938
Tilmeldt: 3. jun 2004, 22:59
Interesser: jagt, riffelskydning
Geografisk sted: København
Has thanked: 362 times
Been thanked: 382 times

Re: Tøjhusmuseets våbensamlinger i fare

Indlæg af Marius » 30. apr 2012, 20:23

Man må konstatere at Tøjhusmuseet er omdannet til endnu et børneteater
"I prefer dangerous freedom over peaceful slavery." - Thomas Jefferson

Brugeravatar
BoPe
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 303
Tilmeldt: 12. dec 2008, 12:01
Interesser: Jagt og skydning
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Has thanked: 179 times
Been thanked: 122 times

Re: Tøjhusmuseets våbensamlinger i fare

Indlæg af BoPe » 30. apr 2012, 21:13

:welcome: Marie
Og tak for opdateringen.

Jeg husker selv mine glade stunder med min far på den gamle samling: Et par venlige vidende kustoder, en slushice maskine og en masse våben - mere skulle der ikke til for at sende en dreng i paradis.

Og så var der ro til fordybelse og viden

Brugeravatar
Frank P
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 641
Tilmeldt: 3. nov 2006, 12:03
Geografisk sted: København
Has thanked: 35 times
Been thanked: 64 times

Re: Tøjhusmuseets våbensamlinger i fare

Indlæg af Frank P » 30. apr 2012, 21:15

En oplagt sag for RT, historie er en væsentlig del af sagen. Hvis ikke, så en underskriftsindsamling. Måske vi skal ha' et udrykningsteam der kan tale sagen og opsamle underskrifter i området...jeg er med! Måske jeg kan organisere et hornorkester til en event!?
Frihed er lig med menneskelig autenticitet

Brugeravatar
SKB500
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 633
Tilmeldt: 25. okt 2004, 02:01
Geografisk sted: Jylland.
Has thanked: 6 times
Been thanked: 3 times

Re: Tøjhusmuseets våbensamlinger i fare

Indlæg af SKB500 » 30. apr 2012, 22:04

Hvad med mindst 1 årlig pilgrimstur til mekka med efterfølgende tudetur op af en grædemur (hoveddøren) :cry: :cry:
"The world is a dangerous place, not because of those who do evil, but because of those who look on and do nothing." Einstein.

Marie
Newbie
Newbie
Indlæg: 3
Tilmeldt: 30. apr 2012, 13:00
Interesser: Historiske våben
Geografisk sted: Danmark
Been thanked: 3 times

Re: Tøjhusmuseets våbensamlinger i fare

Indlæg af Marie » 1. maj 2012, 08:04

Tak for alle kommentarerne. Jeg er desværre selv forhindret af en interessekonflikt i at gå direkte i kamp, men jeg vil helt sikkert opfordre til, at man stiller museets ledelse til ansvar for det her.

JRexA
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 4872
Tilmeldt: 5. jan 2007, 18:58
Interesser: Våben, Pistolskydning, Jagt
Geografisk sted: Nuuk, Grønland
Has thanked: 211 times
Been thanked: 516 times

Re: Tøjhusmuseets våbensamlinger i fare

Indlæg af JRexA » 1. maj 2012, 14:21

Nu har tøjhusmuseet i sine våbensamlinger en hel del dubletter.. (Mener at f.eks. Gevær 1889 det har de, langt over 1000 stk. af)

Som museum er det jo ikke nødvændigt, med 100 vis af dubletter, så det er min antagelse, at samlingen kan reduceres voldsomt, uden at der er risiko for forskning og mangfoldighed.

Det er selvfølgelig noget :mob: at samlingerne ikke sælges til samlere rundt omkring, i stedet for at risikere destruktion.
Skyttehilsen fra Nuuk, Grønland
Jesper Rex

Brugeravatar
Lycon
Admin
Admin
Indlæg: 11236
Tilmeldt: 26. jan 2004, 11:56
Interesser: Jagt, W.W.II.
Geografisk sted: Nordsjælland
Has thanked: 1000 times
Been thanked: 788 times
Kontakt:

Re: Tøjhusmuseets våbensamlinger i fare

Indlæg af Lycon » 14. maj 2012, 14:23

Der er i dag en fremragende artikel i Politikens kultursektion side 5. Her skriver cand. mag. Louise Kofoed et debatindlæg med titlen: "Når den gale oplevelsesøkonomi rammer museerne, går det galt". jeg kan desværre ikke finde artiklen online, måske den bliver lagt op senere.
"When cryptography is outlawed only outlaws will have privacy."

Brugeravatar
Lycon
Admin
Admin
Indlæg: 11236
Tilmeldt: 26. jan 2004, 11:56
Interesser: Jagt, W.W.II.
Geografisk sted: Nordsjælland
Has thanked: 1000 times
Been thanked: 788 times
Kontakt:

Re: Tøjhusmuseets våbensamlinger i fare

Indlæg af Lycon » 17. maj 2012, 17:37

Lycon skrev:Der er i dag en fremragende artikel i Politikens kultursektion side 5. Her skriver cand. mag. Louise Kofoed et debatindlæg med titlen: "Når den gale oplevelsesøkonomi rammer museerne, går det galt". jeg kan desværre ikke finde artiklen online, måske den bliver lagt op senere.
Og på baggrund af ovennævnte debatindlæg har Louise Kofoed været indkaldt til "kammeratlig" samtale hos Ole L. Frantzen.
Strid om ytringsfrihed hærger på Tøjhusmuseet.
"When cryptography is outlawed only outlaws will have privacy."

Brugeravatar
X-Ray
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 814
Tilmeldt: 4. apr 2012, 23:41
Interesser: håndvåben og wwII
Geografisk sted: Horsens
Has thanked: 164 times
Been thanked: 34 times

Re: Tøjhusmuseets våbensamlinger i fare

Indlæg af X-Ray » 17. maj 2012, 19:33

Lycon skrev:
Lycon skrev:Der er i dag en fremragende artikel i Politikens kultursektion side 5. Her skriver cand. mag. Louise Kofoed et debatindlæg med titlen: "Når den gale oplevelsesøkonomi rammer museerne, går det galt". jeg kan desværre ikke finde artiklen online, måske den bliver lagt op senere.
Og på baggrund af ovennævnte debatindlæg har Louise Kofoed været indkaldt til "kammeratlig" samtale hos Ole L. Frantzen.
Strid om ytringsfrihed hærger på Tøjhusmuseet.
håber hun en anden gang tager sin TR med.
Shooters Bible is the only Bible for me

Brugeravatar
Mojojojo
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 118
Tilmeldt: 27. jun 2010, 18:40
Interesser: Håndvåben, rifler, WWII
Geografisk sted: København
Has thanked: 1 time

Re: Tøjhusmuseets våbensamlinger i fare

Indlæg af Mojojojo » 17. maj 2012, 19:54

Hermed den oprindelige tekst som er bragt i Politiken.
Når den gale oplevelsesøkonomi
rammer museerne, går det galt

Et museum kan
tilsyneladende kun vælge
mellem at være et
udadvendt, formidlende
’oplevelseshus’ eller en
kedelig, indadvendt
forskningsinstitution.
Lad os nu give museerne
lov til at være museer.

Museer

LOUISE KOFOED, CAND.MAG. I RETORIK OG
ANSAT VED STATENS FORSVARSHISTORISKE
MUSEUM

JEG HAR LADET mig fortælle, at det ikke er
så moderne mere, men i min grønne
ungdom spillede jeg meget Age of Empi-
res. Et strategispil, hvor det drejer sig om
at opbygge en civilisation.
Først byggede man agerbrug, så land-
brug, så forter og krigsakademier. Når
man til sidst opførte universiteter og mu-
seer – videnscentre – havde man opnået
den højeste form for civilisation.
I vores civiliserede samfund har vi selv-
følgelig også museer for alt fra historie
og kunst til fiskeri og Jodle Birge. Men
hvad er egentlig museernes opgave? På
min arbejdsplads, Statens Forsvarshisto-
riske Museum, er debatten skudt i gang,
og linjerne trækkes skarpt op: Et mu-
seum kan tilsyneladende vælge mellem
enten at være et udadvendt, formidlende
’oplevelseshus’ eller en kedelig, indad-
vendt forskningsinstitution.

BUDSKABET er klart: Oplevelser er godt,
forskning er kedeligt. Men er forskning
virkelig lig med indadvendte nørder, der
roder rundt med ligegyldige ting som
uniformsknapper fra 1700-tallet, der ikke
vedkommer os andre?
Er formidling og underholdning det
eneste saliggørende? Skal museer skrotte
nørderne og fokusere på at lave sjove
events og festlige tiltag?
Kulturhistoriske museer, som vi ken-
der dem i dag, stammer fra omkring
midten af 1800-tallet.
Der opstod en begejstring for det nati-
onale, herunder fædrelandets historie.
Private samlere, adelige og kongelige do-
nerede deres store samlinger af kunst, vå-
ben og andre fine ting til huse, hvor of-
fentligheden kunne få lov til at se dem.
Det blev museernes opgave at passe på
de gamle ting og selv samle flere ting ind,
som dokumenterede deres egen samtid.
De bevarede fortiden, så eftertiden kun-
ne få mulighed for at se den, opleve den
og lære af den.
Derfor kan vi i dag gå ind og se 500 år
gamle geværer, kanoner og rustninger på
for eksempel Tøjhusmuseet. Deres bag-
grundshistorie kan vi også få, fordi muse-
et har forskere ansat til at vide alt om våb-
nene og deres historie.
Bevaring og forskning er altså ikke in-
tetsigende nørderi – de udgør selve fun-
damentet for alt, hvad der foregår på et
museum.

Tegning: Per Marquard Otzen

Desværre er der kommet nogle misfor-
ståelser ind over nogle museers selvfor-
ståelse. På Statens Forsvarshistoriske Mu-
seum frygter ledelsen mest af alt at »ende
som et magasin, et ligegyldigt depot, der
blot lægger plads til opbevaring af nogle
af de største danske kulturskatte.« Mær-
kelig frygt. For mig er det netop museer-
nes fornemmeste pligt at passe på og
værne om vores kulturskatte. Og det er
vel at mærke noget, som ingen andre kan
gøre. Sjove oplevelser er der masser af le-
verandører af. At passe på kulturarven og
vores viden om den – det kan kun muse-
erne.
Vi har en lov for, hvad museer skal kun-
ne i Danmark: museumsloven. Museerne
skal »indsamle, registrere, bevare, forske
og formidle«. Der er en grund til, at opga-
verne står i den rækkefølge. Formidling
af historien kræver nemlig, at man først
indsamler og registrerer ting, for eksem-
pel geværer, sværd og rustninger.

DEREFTER SKAL man sørge for, at de bli-
ver opbevaret forsvarligt, så de ikke ru-
ster, smuldrer eller bliver ædt op af ska-
dedyr. Forskerne kan så dykke ned i tinge-
nes baggrund – til sidst kan man sætte de
ord og rammer på, der skal til for at for-
midle historien til museumsgæsterne.
Der er ingen modsætninger mellem de
fem punkter i museumsloven. Man kan
ikke nedprioritere forskning for at foku-
sere på formidling – for forskningen er

selve den viden, der skal formidles. På
samme måde kan man ikke droppe beva-
ring til fordel for forskning – for så er der
ikke noget at forske i. Alle fem punkter
skal opfyldes. Uden undtagelser!
Hvad sker der, når museer bliver bidt af
en gal oplevelsesøkonomi og i et forsøg
på at behage befolkningen dropper beva-
ring og forskning og fokuserer al energi
på at lave sjove events og udlejningsvirk-
somhed?
Det er det samme, når vi giver vores
børn junkfood i stedet for rigtig mad.
Når vi køber buræg i stedet for æg fra frit-
gående høns. Når vi tager bilen i stedet
for cyklen.
Vi efterlader en fattigere verden til
kommende generationer. En verden,
hvor vi måske har haft det sjovt og nemt,
men har glemt at passe på tingene, så vo-
res børn og børnebørn kunne få glæde af
dem.

DER ER ikke noget galt med oplevelser, li-
gesom der heller ikke er noget galt med
en burger i ny og næ.
Et museumsbesøg skal være en god og
givende oplevelse, og jeg tager hatten af
for kreative museer, der kan samle folk
om historiske events eller tjene penge på
at leje deres lokaler ud. Men fundamen-
tet og balancen skal være på plads.
Hvis museerne skrotter museumslo-
vens første fire punkter i deres iver efter
at være formidlende og kommercielle,

Hvis museerne
skrotter
museumslo-
vens første fire
punkter i deres
iver efter at
være formidlen-
de og kommer-
cielle, kan de li-
ge så godt luk-
ke og slukke
med det
samme

kan de lige så godt lukke og slukke med
det samme. Så er der nemlig ikke længe-
re noget at formidle – og i længden ingen
eksistensberettigelse.
I en kronik i Politiken, september 2010,
’Kulturen på den politiske dagsorden’ ta-
ler nuværende kulturminister Uffe Elbæk
om vores »dannelseskapital« og vores
»kollektive kulturhistoriske hukommel-
se«. Gode vendinger, som går helt ind til
kernen af et kulturhistorisk museums
funktion.
Museerne er vores vidensbanker, vores
backupdrev, vores folklore. I mødet med
vores fælles fortid dannes grundlaget for
en forståelse af vores fælles nutid som na-
tion. Det skaber erkendelse og menne-
skelig dannelse.
Elbæk fortsætter: »Det at afskære sit
eget land fra vigtig viden og kulturelt at
lade stå til, for ikke at sige udsulte sine
bærende kultur- og uddannelsesinstituti-
oner, grænser til landsskadelig virksom-
hed. For uden dyb faglig ekspertviden og
tilsvarende nuanceret kulturelt og kunst-
nerisk udsyn og indsigt kan man ikke ta-
le om at være et moderne, humanistisk
videnssamfund«.
Så er vi tilbage ved Age of Empires: Kul-
tur, viden og historie er ikke kun for nør-
der. De er roden til hele vores samfund.
Lad os give museerne lov til at være mu-
seer. Ellers ryger vi et stadie tilbage i den
civilisation, vores forfædre har arbejdet
hårdt for at opbygge.
Jeg har fået tilladelse til at videregive teksten her!
/Mojojojo

Brugeravatar
Scout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3088
Tilmeldt: 27. dec 2004, 14:35
Interesser: Våbenhistorie
Geografisk sted: Pendling Kbh Jylland
Been thanked: 252 times

Re: Tøjhusmuseets våbensamlinger i fare

Indlæg af Scout » 20. maj 2012, 19:50

Marie skrev:Det er væsentlig værre denne gang. De våben, der blev pillet ned i forbindelse med ny permanent udstilling, er ikke kasseret, men befinder sig trygt og sikkert på magasiner - indtil videre da! Flere vil komme op igen på den nye udstilling, når den åbner. Decideret unikke våben er ikke hidtil blevet kasseret - kun "dubletter".

Med den nye kassation tales der om at reducere magasiner med 33%. Det gøres ikke uden at kassere - og destruere - flere tusinde unikke våben. Rigtig meget trist.
Museets udvikling/fremtid er i sandhed skræmmende.
Jeg har mødt Ole Frantzen og undrer mig meget over det der sker pt.

Thomas Bendixen
Newbie
Newbie
Indlæg: 4
Tilmeldt: 22. feb 2006, 08:51
Geografisk sted: København

Re: Tøjhusmuseets våbensamlinger i fare

Indlæg af Thomas Bendixen » 2. jun 2012, 20:13

Jeg havde den tvivlsomme fornøjelse at være ansat på Tøjhusmuseet i et par år, og den dag i dag er det min klare opfattelse at Ole Frantzen er fuldstændig uegnet som leder. Manden kan ikke huske fra næse til mund og kan absolut ikke lede. De inspektører jeg arbejde sammen med var dem der fik huset til at dreje rundt. Jeg ved at jeg er uening med mange af mine tidligere museumsfaglige kollegaer i følgende synspunkt men jeg synes at statens museer generelt forvalter statens/folkets ejendom meget dårligt. Der hersker indenfor store dele af museumsverden (har tillige været 11 år på Nationalmuseet og Frihedsmuseet) et fagligt snobberi gående ud på at forsking i arkiver er finere end kendskab til genstandene. Jeg har set yderst værdifulde genstande henslæbe deres liv under bevaringsmæssigt yderst kritisable forhold. Jeg forstår ikke hvorfor Tøjhuseet har to enorme kasser med M23 hjelmmærker stående, sælg det dog og brug pengene på at forbedre samlingerne til glæde for de besøgende og samlerne.

Mvh. Thomas

Besvar