PSindrup skrev: ↑10. apr 2020, 09:20
Det kommer flere og flere beretninger om, at man ser folk der har været smittet med coronavirus, og der derfor
burde være immune bliver syge igen. Hvis det ender med at vise sig at være rigtigt, så forsvinder hele grundlaget for flokimmuniteten skabt via den naturlige smittet, og
så er vi for alvor på spanden. Så kan vi kun vente på en vaccine, og det har lange, lange udsigter. (1-1½ år i bedste fald)
Jeg mangler stadig at se data der ordentligt understøtter det og ikke blot er udtryk for en tidligere falsk positiv test, eller en patient som levede op til casedefinitionen. Hvis man ser på hvor mange millioner tests der er udført vil der skulle være en del falsk positive, selv med en meget lav fejlrate.
Dermed ikke at det ikke kan ske at virus muterer nok til immuniteten bliver dårligere, det er faktisk forventeligt. Men så kan vi forvente at mortaliteten og morbiditeten falder fordi den ligner så meget alligevel.
Nu må vi se, men vaccinen kommer nok kun til at virke mod denne stamme og da coronaen er kommet for at blive og vil blive som influenza der kommer i sæsoner, formodentlig med en tilsvarende mortalitet og morbiditet som influenzaen, hos de der har haft den.
Det er der ikke noget odiøst i. Vi triagerer også benhårdt hvem der kan komme på intensiv, men har blot ikke nedfældet det så specifikt som svenskerne.
Som skrevet af andre er der den vurdering at hvis vi skal bruge 4 ugers respirator tid på en 82 årig og dermed må en 25 årig dø er valget ikke så svært.
Men mere relevant, det kræver og koster mange kropslige ressourcer at være indlagt på intensiv. Det er ikke etisk forsvarligt at få en 82 årig multisyg patient hevet igennem med hiv og sving for at de kan tilbringe en stærkt reduceret restlevetid i en seng på et plejehjem med ble og alt hvad der følger. Jo ældre man er jo svagere vil man blive og sværere, hvis ikke umuligt, vil det være at genoptræne.
Sidst, ARDS pga. SARS-CoV-2 ser ud til at skade lungerne på længere sigt, måske permanent. En 25 årig har en betragtelig overkapacitet i lungerne og kan uden at bemærke det andet end ved meget hårdt fysisk arbejde miste halvdelen af deres lungefunktion. En 82-årig, selv en ellers sund og rask, bruger hele sin lungekapacitet i dagligdagen og her vil bare et 10-20% tabe have massive konsekvenser for funktionsniveauet.
Disse vurderinger er på ingen måde noget nyt, dem har vi formodentlig lavet så længe der har været intensiv afdelinger. Hvis nogen kan huske sagen om "hemmelige koder" fra Herlev Hospital, drejede sig egentlig blot om at man journalførte "Patienten er ikke kandidat til genoplivning eller intensiv" som "rp. %2222 " (rp. = Recipe = jeg ordinerer, % = ingen, 2222 = nummeret man ringer til for at kalde hjertestop (kan ikke huske om det var 2222, det er det det er her i Odense)) og "rp. %ITA" (giver vist sig selv). Det var ikke for at holde det hemmeligt, men blot helt almindelig menneskelig dovenskab og effektivisering.
Problemet var at patienten ikke altid lige havde fået det at vide, hvilket jo forståeligt nok skabte noget utryghed.
Nu prøver vi at lære de yngre læger at få journalført det allerede ved indlæggelsen og informeret patienten der. Og prøver at huske det selv...