HR skrev: ↑7. apr 2020, 14:17
De 60 til 80% imunitet der kræves for flokimunitet er kolde matematiske facts: Hver rask person smitter ved almindelig adfærd 1,6 nye. Det tal kender vi fra udviklingen i kurverne i tiden før der blev grebet ind (tak til englændere og amerikanere for at sikre den gode datakvalitet). Hvis de 1,6 nye smittede i hver "generation står til trorende, så skal i have præcis 62.5% immune før epedimien stagnerer ved at hver person nu kun smitter
en ny (1,6 x 62.5% =
1).
Den mest pessimistiske prognose er at vi kun har denne immunitet som "strategi". Det vil give eksponentiel vækst op imod smitte af alle i befolkningen. Det tager kun 109 dage at komme fra 100 smittede skiturister til 5,4 million hvis fordoblingstiden sættes til en uge. Men der kommer vi ikke op. For det stopper af sig selv ved (fanfare) 62.5% smittede.
Din konklusion og facit er rigtig, men udregningen og R0 er ikke helt.
SARS-COV-2 har en R0 på 2,6.
Måden at udregne herd immunitet er (R0-1)/R0. I det her tilfælde 61,5%
Fast Fumble skrev: ↑7. apr 2020, 13:38
Så vi SKAL hen til Flok-immunitet. Sundhedsstyrelsen oplyser at 50-60% af befolkningen skal smittes, før vi har flok-immunitet.
Jep. Men vi skal nok bruge længere tid til at opnå det. En vaccine om 1-1,5 år kan meget vel være løsningen.
De 10 til 20% er hvor mange der plejer at blive ramt under en svær influenza sæson og det er det der har været udgangspunktet for beregningerne for antal dødsfald
i denne bølge. Vi forventer flere bølger. Jo hurtigere der åbnes op jo tidligere og jo sværere vil bølgerne være. I tak med at antal immune stiger, falder R og færre og færre vil blive smittede. Hvor mange bølger der skal til og om vaccinen kommer før vi runder 60% må tiden vise.
Det skal jo nævnes at vi mangler fortsat gode epidemiologiske data(derfor WHOs anbefaling om massepodning), så den reelle R0 og mortalitetsrater er stadig approximationer.
Men hvis vi tillægger os gode vaner med håndhygiejne og måske social distancing skal vi ikke op på 61,5% da disse tiltag reducerer R betydeligt (bare prøv at spille pandemic på brutal
).
Jeg bemærkede godt MFs dansen om ilden med flok immunitet. Men det er fordi termen i folkeforståelsen er blevet lig med Englands og Sveriges strategi og det er ikke den strategi vi arbejder efter.
Vi kan lukke landet hurtigst op ved at ramme den knivsæg MF talte om, hvor vi hele tiden holder belastningen af sygehusvæsenet lige på smertegrænsen. Lukker vi for hurtigt op får vi Italienske tilstande og må lukke ned igen. Lukker vi for langsomt op, vil det tage længere tid at opnå flok immunitet og erhvervslivet lider unødvendigt lang tid.
Jeg tror at MFs beslutning, med at starte med de små børn der ikke kan passe sig selv er den bedste set fra samfundets side.
Set fra infektionsmedicinsk elfenbenstårnsperspektiv ville det da reducere antallet af svært syge og døde borgere hvis vi låste alle inde hjemme hos sig selv indtil vaccinen kommer. Det er bare ikke det optimale i den virkelige verden (hvor man, uagtet hvad politikerne siger) sætter en krone og øre pris på et liv.
Spøgelset skrev: ↑7. apr 2020, 16:10
Ét er at der bliver udviklet en vaccine. Det tror jeg på der bliver. Noget andet er, hvad der bliver den foretrukne metode til at håndtere sygdommen på. Der hælder jeg mere til behandling. Jeg ser ikke noget modsætningsforhold imellem de to.
Du har ret, dog at forebyggelse altid er billigere end at behandle. Behandlingen er meget tættere på end vaccinen. Remdesevir virker til at virke (der er i de patienter vi har i remdesevir studiet klart to grupper. Den ene bliver afebril i løbet af 1-2 dage efter de startes op, den anden fortsætter med langvarig febrilia. Det kunne indikere at patierne ikke får cytokinstorm og ARDS (som er det de fleste dør af). Men da vi ikke har haft så mange patienter igennem til vi kan sige noget.
Remdesevir kan ikke reducere antallet af syge, men kan, hvis det virker, reducere antallet af døde og svært syge der skal på Intensiv. Da det er antiviralt, virker det mod virus og ikke mod cytokinstorm. Derfor dur det ikke til de der allerede har cytokinstorm. Der er nogle der bliver indlagt fordi de får cytokinstorm og de vil remdesevir ikke virke på.
Der kører også studier på immunmodulerende behandling med IL-6 hæmmere. Der er det nok den omvendte sag, det virker måske ved cytokinstorm, men ikke i starten af infektionen. Og der er ikke nogen bemærkelsesværdig forskel i de patienter der er i studierne, så det vil nok ikke give en kæmpe klinisk forskel.
Vaccinen vil være det der gør forskellen. Om vi så har muterede stammer som med influenza, der er så anderledes at vaccinen ikke virker, men ligner den originale stamme så meget at morbiditet og mortalitet vil falde til influenza niveau må tiden også vise.