Side 1 af 1

Kanotur i Sverige - Hvilket telt?

: 19. jun 2017, 09:32
af Wildlife
Hej Folkens
Vi regner med at tage på kanoferie i Sverige en uges tid her engang hen over sommeren.

Da mit gamle telt afgik ved døden for en del år siden, har jeg længe været sat bag ud af dansen indenfor den tekniske udvikling indenfor telte, men som gammel spejder vil jeg gerne have noget af en ordentlig kvalitet, til en rimelig pris. Vi kommer ikke til at bruge det mere end et par gange om året, så det skal ikke være i "Mange tusinde kroners klassen"

Kravet til teltet er følgende:
- Tunneltelt med apsis.
- God soveplads til to personer.
- God apis til bagage og mulighed for madlavning på Trangia i dårligt vejr.
- Nemt at rejse og pakke sammen.
- Fornuftigt forhold mellem pris og kvalitet.
- Teltet skal transporteres i bil og i kano, så der er ikke sindsyge krav til størrelsen i nedpakket tilstand eller til vægten af teltet.

Nogen gode forslag?

På forhånd tak for jeres hjælp.

Re: Kanotur i Sverige - Hvilket telt?

: 19. jun 2017, 09:38
af C-X
Hvad er budgettet?

Jeg var i samme båd (kano - pun intended) for et par år siden og købte et 3 personers i Lidl. Fint til prisen.
Måske du bare skulle skøjte tilbudsaviserne igennem?

Re: Kanotur i Sverige - Hvilket telt?

: 19. jun 2017, 13:35
af Kleth
Fruen og jeg har et 3-personers Hel-sport, jeg kan ikke huske modellen, men det udemærker sig på flere punkter.

*God siddehøjde
*Stort absis til baggage of madlavning.
*Flere ventilationshuller, så alt i teltet ikke bliver vådt og tøj kan tørres i teltet.
*Og lav vægt, da vi skulle hike med det.

Det har holdt til slud, skybrud og storm, selvfølgeligt så bliver det ikke bedre end hhv pløkke og pladsens beskaffenhed.

Skal der være god plads til to personer og vægt ikke er et issue, ville jeg tage et 3- eller 4-personers telt for ekstra plads.

Re: Kanotur i Sverige - Hvilket telt?

: 19. jun 2017, 14:02
af Kalthoff
Jeg har et norsk Bergans tunneltelt.

Det er solidt, klarer hård vind uden at blafre, har et godt indeklima, rigeligt med plads både i telt og apsis og mange fikse små detaljer.

Det var halv/hel-dyrt selvom jeg købte det på udsalg.

I forhold til min barndoms telte er dette lille og let og på alle måder fantastisk.

Det er en udgået model der vel er 12-15 år gammel modelmæssigt. Jeg kan se at trenden er gået imod endnu lettere modeller siden da, men det er jo mest relevant til vandring.

Hvis vægten er mindre kritisk og I er 2 personer afsted, så overvej et 3-personers. Så er der også plads til at have bagagen inde i teltet. Det er meget rart specielt når det regner eller hvis man overnatter et lidt skummelt sted.

Re: Kanotur i Sverige - Hvilket telt?

: 19. jun 2017, 17:06
af T-REX
Jeg er ikke den store teltmand, men jeg ville kigge på et Dome telt.

Jeg købte selv et 4 sæsoners, Geodætisk Dome, til brug her i Grønland, men har kun brugt det, et par gange. Det er overkill, til en sommertur, til Sverige.
Men det er fedt med et telt, der kan stå selv, og hvor pløkkerne næsten kun bruges, for at det ikke blæser væk.

Til 2 personer, der ville jeg købe et 3 personers telt, for at have lidt bedre plads. (p.s. er 2 meter og 130 kg, så jeg fylder en del...)

Re: Kanotur i Sverige - Hvilket telt?

: 19. jun 2017, 18:44
af Martensit
Min erfaring med telte er:
PU belægning fnulrer efter noget tid, også selvom teltet ikke er brugt så meget = vandet går lige gennem teltdugen.
Super letvægts 2 mands telt = Du kan kun tage på tur med din allerbedste ven.
Om 1 år eller 2 er der et nyt og bedre og smartere. Køb derfor ikke det sidste nye skrig - vent til det har nogle år på bagen så der findes flere videoer og artikler rom teltet.
Billige tunneltelte har det svært blæst der kommer fra siden. Dyrere tunneltelte kan have det svært med rigtig hård blæst fra siden.
Som JRexA så ville jeg også anbefale et "geodætisk dome" telt. Det er meget vindstabilt.

Vigtigst af alt: Undervurder ikke fornøjelsen af at have et telt med et meget højt vandsøjletryk, det er en klam fornemmelse når det drypper fra teltdugen.

Du skriver du er i østjylland. Hvis du er i Nærheden af Århus, så kan du jo sende fruen i Salling og selv tage friluftsland, eventyrsport og spejdersport, de ligger lige ved siden af, så kan du høre deres salgstale, spehdersport har også et telt eller to slået op i forretningen en gang imellem.

Re: Kanotur i Sverige - Hvilket telt?

: 19. jun 2017, 20:32
af Scrapper
Til lignende brug har jeg er Nordpol, Fagerfjell 2.

https://m.bjergkaeden.dk/nordpol-fagerfjell-2.aspx

Det er yderst rimeligt prismæssigt.
Godt stort apsis
Glimrende plads til 2

Jeg fornemmer ikke, at du skal opsøge ekstreme forhold, hvorfor du kunne være fint tjent med det telt.

Re: Kanotur i Sverige - Hvilket telt?

: 20. jun 2017, 11:42
af ESAF
Jeg kan på det varmeste anbefale Nordisk telte.
Jeg har selv et Rago 4, med to kabiner, hvor den ene kan lynes af og teltet dermed laves om til et 2-personers telt. Jeg har haft det med på lange ture i fjeldet, både i Grønland og på Færøerne og det har klaret lidt af hvert. Det er hurtigt at slå op og der er god plads til madlavning og oppakning i apsis. Lillebroren til den model hedder Oppland 2 (bliver også kaldt Nordland på nogle markeder) og er i bund og grund det samme telt, bare uden muligheden for ekstra kabine - perfekt til til to personer på længere vandre- og jagtture mv. (kanoture f.eks :blink: ). Det koster lige under 2000,- (f.eks. her: https://www.friliv.dk/telte/2-3-persone ... 0wodTYYGbQ)
Oppland-2-PU-34709.jpg
tent_illu_nordland2_800x500px.png
tent_illu_nordland2_800x500px.png (25.53 KiB) Vist 9571 gange