Scoutgrej.

Stedet hvor vi kan tale om færdigheder, og grej for folk der vil lære at klare sig selv i naturen.
Brugeravatar
Scout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3163
Tilmeldt: 27. dec 2004, 14:35
Interesser: Våbenhistorie
Geografisk sted: Pendling Kbh Jylland
Has thanked: 1 time
Been thanked: 279 times

Scoutgrej.

Indlæg af Scout » 15. mar 2014, 15:55

Jeg smider lidt skriverier om grej her.

Konstruktive kommentarer og grej tilstræbes.

Scoutgrej – om pandelamper

Umiddelbart er pandelampen en meget ydmyg lygte, men personligt bruger jeg ofte en sådan og sætter utrolig stor pris på at have den med og ikke mindst at den virker, når den skal.
Jeg overnatter ofte i naturen langt væk fra lygtepæle og andet kunstigt lys i det hele taget.
I årevis har en pandelampe været et ydmygt men uundværligt værktøj på kajakturen, på festivalen og ikke mindst på mange overnatninger med telt/hængekøje eller bivuak.

Jeg kan simpelthen ikke understrege vigtigheden af en pandelampe og hvor lækkert og nyttigt et redskab det er, at have en pandelampe for hånden – eller rettere panden – når man skal montere en hængekøje eller stille et telt an i mørke.
Man mangler en hånd, hvis man skal vifte med en almindelig lommelygte og rejse et telt samtidig.

Her en gennemgang af mine erfaringer med nogle af en (alt for stor) håndful pandelamper gennem tiden.

For år tilbage startede jeg med at bruge Petzl pandelamper. De fleste kender dem, da de er meget brugt her i DK.
Petzl laver sådan set gode lamper, men jeg er gået væk fra dem og andre traditionelle lamper, da jeg dels søger et mere robust alternativ (efter at have set alt for mange gå til) og dels har sadlet om til udelukkende at bruge CR123 (og 18650) batterier i mit grej.

Dels er CR123 et vidunderligt kompakt batteri, der kan tilbringe ti år på hylden og stadig kan bruges, dels er det dejligt nemt, kun at skulle have en batteritype med på tur.
Jeg bruger fabriksbatterier og opladelige CR123 af den beskyttede type.

De Petzl-lamper jeg har haft, har brugt AAA batterier. Opladelige Petzl batteri-pakker gider jeg ikke have. Endvidere har Petzl-lamperne ikke holdt til mit brug i det lange løb. Selv om jeg passer godt på mit grej, så bliver det brugt ofte og det lejlighedsvis til relativt hårdt brug.
Kort fortalt har Petzl-lamperne været opbygget traditionelt og de deler detaljer med næste og nyere pandelampe fra Princeton Tec, så jeg vil koncentrere mig om den og ikke bruge mere tid på mine noget ældre Petzl lamper. Desuden er Petzl meget brugt i DK og de fleste her har sikkert stiftet bekendtskab med Petzl.

Pandelampe(r) er i det følgende forkortet til ’PL.’ Alle billeder i tråden ses også neden under tråden.

Billede

Princeton Tec EOS.
POWER 105 Lumens
LAMP Maxbright LED
BURN TIME 121 Hours
BATTERIES 3 AAA Alkaline or Lithium
WEIGHT 105 Grams

Billede

Billede

EOS minder om den traditionelle Petxl-pandelampe. Nok en dejlig lampe til de flestes brug.
PL har fire lysstadier – tre styrker (høj, medium og lav) og en blinkfunktion.

Egentlig synes jeg også, at den var god. Designet ser solidt ud og er vandtæt til en meter, hvilket er fint til mit brug (kajak og regnvejr undervejs) og selve huset er relativt lækkert lavet.

EOS lyser fint og skulle være kraftig nok til de fleste. PL har endvidere et smart beslag, der gør at den kan bruges på en cykel. Jeg har prøvet; det virker fint.
Beslaget er også indrettet til at kunne vippe ned, når lampen bruges som PL.

Billede


Dette er et problem, da lampen ikke kan bruges til for eksempel at løbe med. PL er simpelthen så tung (PL med batterier), at den har en tendens til at vippe frem og ned. Dette er irriterende.

Hvis man ikke løber med den, er dette naturligvis intet problem.
Der er desværre andre dårlige nyheder; Ikke alene bruger lampen de fesne AAA batterier, hvilket jeg personligt ikke bryder mig om, men den har desværre også et svagt punkt i hængslet.
Hvad nytter det at lave et solidt udseende hus og så et tyndbenet hængsel. Det er for dårligt.

Billede

Som det ses er låget ikke gået fra endnu, men da lampen bruger AAAbatterier, så er det videre til næste PL.


EOS:

http://www.princetontec.com/eos

Princeton Tec REMIX PRO
POWER 125 Lumens
LAMP 3 Ultrabright LEDs, 1 Maxbright LED
BURN TIME 40 Hours
BATTERIES CR123
WEIGHT 66 Grams

Billede

Denne PL er meget tæt på at være den perfekte PL til mit brug/min smag bortset fra to designbrølere, hvor af den ene simpelthen er en designmæssig brøler af rang!

Først ros; lampen er let, kompakt, sidder godt på hovedet og bruger de fremragende CR123 batterier.
To røde lysstadier og to hvide lysstadier. Selv på den batteribesparende lav rød lysstyrke kan man læse en bog. Naturligvis endnu bedre på næste stadie rød. Det røde lys på stadie to rød er så kraftigt, at man sagtens kan arbejde med at sætte telt op eller andet arbejde rundt om i lejren, uden man føler sig lyd-udfordret om natten af den grund.

Billede

Remix Pro lyser helt sindsygt kraftigt af en PL.
Stadie to hvidt lys rækker meget langt frem og er kraftigt nok til de fleste. Lysstyrken og lysstrålen konkurrerer med selv større lommelygter.

En fantastisk lysmaskine, som jeg i årevis har brugt meget og været glad for.
Brugervenlighed er optimal; lygten starter altid på lav rød og hvis knappen holdes nede, går den videre til videre styrke og der efter hvidt lys.
En kæmpe fordel til mit brug, at den altid starter på rødt lys. Hvis man skal vikle sig ud af hængekøjen en mørk nat af den ene eller anden grund, så er det en fordel at man bevarer nattesyn med rødt lys og ikke starter på hvidt lys og dermed ødelægger ens nattesyn.

Billede

Tænd/sluk-knappen er gummiarmeret. Lampen er efter sigende lavet til MILbrug og burde derfor være lavet solidt og til hårdt brug. Af uransagelige grunde er der dog ingen gummipakning i batterilåget. Dette har dog ingen betydning haft for lampens funktion gennem flere års regnbyger i den tid, jeg har benyttet den.
Faktisk så troede jeg, at jeg havde fundet min sidste PL.
Lampen virker til mit brug og kvaliteten af reflektoren, ergonomien, brugervenligheden og ikke mindst det fabelagtigt kraftige lys er lige mig.
Det skal tilføjes, at Princeton Tec har en meget fornem kundeservice og andre lækre produkter.

Med det sagt, så har lygten svagheder. Ingen pakning i låget er en ting, det kan jeg leve med, da jeg som sagt har brugt PL i selv kraftigt regnvejr gentagne gange uden problemer.

En designbrøler er utilgivelig og kan ikke overses; jeg passer meget godt på mit grej og var opmærksom på, at jeg skulle passe på lampen, da jeg gerne ville bruge den i årevis. Den har været brugt ofte, men altid behandlet med nænsomhed og være pakket separet i en frag-taske og ikke voldet, når den har været pakket ned.

Alligevel skal der jo skiftes batterier og deværre er mekanismen til batteridækslet MEGET dårligt designet.

Der er lavet af ganske skrøbelige materialer og har simpelthen ikke noget at holde af. Jeg skulle skifte batterier og pludseligt knækkede dækslet simpelthen af og jeg sad med det i hånden.

Billede


Noget skuffende og surt, hvis det var sket om natten i skoven. Jeg har måttet skifte batterier om natten, mens man er undervejs og det går fint, men sgutte ikke hvis skramlet knækker.

Jeg blev noget mut, må jeg tilstå og jeg svor, at jeg ville have fat i ’alle PLs moder!’

Jeg vil have noget der simpelthen virker og en PL som bliver ved med at virke!!

Surt, at det ikke er Remix, for den er næsten hele pakken. Kompakt og med et så kraftig stråle, at man ikke lige skal lyse folk i hovedet. Ikke lige frem et hensyn man behøver at tage med majoriteten af PL. Desuden har Remix lang batteri-levetid. Desværre er den forbandet med det svage hængsel.

Princeton Tec, det batteridæksel er en OMMER!

Det bringer mig til næste PL.


Streamlight Sidewinder Compact II (jo, det hedder den).
• Uses one 3V CR123A lithium battery (included). Also accepts 1 AA lithium battery or 1 AA alkaline battery
• Four individual light sources:
C4® LED, white, impervious to shock with 50,000Hr lifetime
5mm Blue LED, 470 nm peak wavelength, impervious to shock with 100,000Hr lifetime
5mm IR LED, 880 nm peak wavelength, impervious to shock with 100,000Hr lifetime
5mm Red LED, 630 nm peak wavelength, impervious to shock with 100,000Hr lifetime
• Sidewinder Compact II Light Output and Battery Run Time
• Pull-to-turn rotary selector knob prevents accidental mode changes and allows selection of LED color
• Rubber dome actuator and 4 position pull-to-turn locking rotary selector knob with IR LED tactile indicator provides easy operation even when wearing heavy gloves
• Powers on at low output and progresses to high intensity in four discrete steps
• IR Safe mode prevents accidental activation and battery depletion while in IR mode
• Double-click push button to initiate strobe (all LED colors have a strobe function)
• 185º tilting body. Rotates 360º on helmet mount
• Durable clip attaches to helmet, headstrap or MOLLE vest.
• Cord attachment hole provided in clip capable of supporting 25lbs of load
• 3 meter impact resistance tested
• IPX7/waterproof to 1 meter for 30 minutes. O-Ring and gasket sealed openings. Meets MIL-STD-810F, Method 512.4
• Assembled in USA

Billede

Med anskaffelsen af denne lampe, søgte jeg en solidt bygget PL, der ikke umiddelbart ville kunne smadres og som skulle være vandtæt, slagfast og nærmest ’bombesikker’……og det fik jeg så.

Compact II er usædvanlig, fordi den accepterer ikke alene CR123, men også AA batterier, hvilket utvivlsomt vil være en fordel for nogle, men som ikke betyder en døjt for mig, da jeg primært er til CR123.

Lige som ovenstående PL, REMIX PRO, er Compact II bygget med sigte på MILbrug – dog til en noget mere solid og seriøs grad af konstruktion i Streamlight’s tilfælde.

Billede

Vi snakker om en seriøst stor moppedreng, hvilket var svært at vænne sig til efter den meget kompakte REMIX PRO.
’Compact-navnet’ er et oget kækt modelnavn i forhold til den faktiske størrelse af lampen, men Compact II er en reduceret udgave af en noget større Streamlight-lampe
Men da Compact II er solid og ser ud til at kunne holde, så er de NOGET større dimensioner acceptable.
Compact II rager noget mere ud fra hovedet, end nogen som helst anden PL med interne batterier. I hvert fald af dem, jeg har set.

Billede


En sikkert utilsigtet men fordelagtig sideeffekt ved Compact II er, at den rent faktisk lyser mere ud OVER skyggen på de amerikansk-inspirerede kasketter end andre PL.
Ikke alene ud over men ned.

Dette betyder, at du har lys ud og ned, hvis du for eksempel sidder tæt på maden, bare for at give et eksempel på en situation, hvor man har brug for lys tæt på i modsætning til et objekt længere væk.

Man behøver altså ikke tage kasketten af, hvis man vil have lys på noget neden for en, når man har kasket på (naturligvis kun til en grænse) eller dreje kaskettens skygge ud af lyskeglen og om i nakken (GYS!).

PL har et aftageligt beslag, der monteres på det elastiske bånd til hovedet. Compact II er pga den specielle konstruktion meget fleksibel i drejefunktionen op og ned.

Billede

PL kan også tages helt af beslaget (sidstnævnte bliver så siddende på det elastiske bånd) og med metal-beslaget (clip) på selve lampen sættes i MOLLE, en lomme, i bæltet eller andet. Meget anvendelig konstruktion/design.

Compact II klikkes uden videre nemt på pandebåndets beslag igen. Dog kan man bevæge lampen frem og tilbage i beslaget. Ikke ligefrem lydløst og en kilde til undren i designet af en lygte til MILbrug.

Dog en ubetydelig detalje til civilt brug.

Lys
Lysstyrken er ikke så kraftig som REMIX PRO (men den er der ikke mange PL der slår), dog fuldt ud kraftig nok.
Desværre starter lampen ikke på ’lav rød,’ som REMIX og som jeg foretrækker.
I forhold til den kraftige konstruktion og holdbarhed i samme, så er dette fuldt ud acceptabelt i min bog og det er IKKE fordi Compact II er svag; det er fordi, jeg er vant til den overlegne lysstyrke og reflektor i REMIX.

Lampen har glat reflektor, men kaster et sjovt lys; en semi-koncentreret stråle med en lidt blødere krans uden om. Ikke generende eller forstyrrende for funktionen, men bare lidt kuriøst at se på første gang.

Der er adgang til fire forskellige lysstyrker i både hvid, rød og blåt lys.

Der startes altid på svagt lys og der er ikke nogen hukommelses-funktion. En fordel, at der startes på svagt lys. Knappen holdes blot nede og lampen kører op gennem lysstyrkerne. Trykket fra knappen lettes, når den ønskede lysstyrke er nået.

Blink-funktion for alle lys ved at trykke på tænd/sluk-kanppen to gange.

PL har også IR-funktion, hvilket er flintrende ligegyldigt for medlemmer her inde til civilt brug, så det springer vi let og elegant hen over.

Battridæksel.
Dækslet er meget kraftigt og fastgjort til PL med et kraftig gummibånd, så mister man ikke dækslet i mørket. Dette er en fordel.
Der er en pakning og dækslet drejer meget trægt, så der skulle være garanti, for at Compact II er vandtæt som lovet. Jeg har testet den i en spand vand. Den har ligget der nede et stykke tid og er blevet taget op og lagt ned igen et par gange. Ingen vandindtrængning.

Jeg havde gerne set, at gevindet til batteridækslet havde været kraftigere, når der nu er tale om en meget solidt bygget lampe, men det skal såmænd nok holde og nu er vi ude i detaljerne.

Tænd/sluk
Knappen er kraftig og meget robust med god ergonomi. Knappen løftes op, for at skifte mellem de forskellige funktioner. En god konstruktion der virker fint og som sikrer, at man ikke utilsigtet skifter mellem de forskellige funktioner.

Der er et lille fremspring på knappens drejeskive ved IR-funktionen, så man hele med sikkerhed ved, hvordan man er orienteret med hensyn til IR eller ens yndlings lysfunktion. Meget intuitivt.

En fordel, da man i mørke kan sikre sig, at man for eksempel tænder lampen på rød i stedet for hvidt lys, hvis man gerne vil bevare sit nattesyn.

Konklusion
En lækker PL som udkonkurrerer de andre nævnte lamper på sin solide konstruktion om ikke på rå lysstyrke, hvor REMIX klart brillierer.

Men hvad nytter klassens kraftigste lys, hvis lampen er stået af pga et defekt jammerligt skrøbeligt bygget batteridæksel - ikke en skid.

Compact II giver fuldt ud tilstrækkeligt lys og mere til i forhold til langt de fleste af de udfordringer, jeg kunne smide i hovedet af lampen.

Vandring i skoven om natten – mere end nok lys.
Telt op om natten i skoven – mere end nok lys.
Madlavning i mørke i skoven – mere end nok lys.

Da jeg prioriterer solid konstruktion og problemløs funktion, så ser jeg frem til, at Compact II kommer til at virke i årevis til mit brug og hvis en af lamperne nævnt her har potentiale til det, så er det Sidewinder Compact II fra Streamlight.

Pandelamper som jeg ikke har håndteret, men som kunne være solide alternativer til Streamlight PL:

1. Energizer Hard Case. Jeg kiggede på den inden køb af Streamlight, men den bruger ikke CR123.

Billede


2. Petzl STRIX (udtales ’strikes’). Jeg overvejede også den, men den bruger heller ikke CR123.

Billede

Det var den gennemgang.


---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Dagens pandelampe-råd: Hvis pandelampe-båndet føles lidt for stramt om hovedet, så lad være med at prøve at udvide det, ved at tage fat i pandelampen og trække den ud fra hovedet. Det er fristende, men man føler sig dum, når man mister grebet ved et uheld og ens Streamlight Sidewinder Compact II pandelampe smækker tilbage i fjæset på en selv med et brag og kæresten, i stedet for at yde psykologisk førstehjælp og omsorg, bare bryder ud i hysteriske latterkramper og falder ned på gulvet, hvor hun skiftevis prøver at tørre tårer væk og holde op med at hikke af grin.

Dels gør det ondt i roen, kærestens gnæggende hyænelatter føles irriterende i længden og det er besværligt, at afværge hendes instinktive og hånlige fb-status-opdatering om emnet.

Det er naturligvis en rent teoretisk situation – jeg nævner det bare.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvad siger I til testrapporten og hvilken pandelampe bruger I selv?
Vedhæftede filer
PrincetonTec EOS (1).jpg
PrincetonTec EOS (1).jpg (35.35 KiB) Vist 21998 gange
PrincetonTec EOS (2).JPG
PrincetonTec EOS (2).JPG (69.4 KiB) Vist 21998 gange
PrincetonTec EOS (3).JPG
PrincetonTec EOS (3).JPG (71.46 KiB) Vist 21998 gange
PrincetonTec EOS (4).JPG
PrincetonTec EOS (4).JPG (45.79 KiB) Vist 21998 gange
PrincetonTec EOS (5).JPG
PrincetonTec EOS (5).JPG (58.14 KiB) Vist 21998 gange
PrincetonTec REMIX PRO (1).jpg
PrincetonTec REMIX PRO (1).jpg (63.51 KiB) Vist 21998 gange
PrincetonTec REMIX PRO (2).JPG
PrincetonTec REMIX PRO (2).JPG (65.76 KiB) Vist 21998 gange
PrincetonTec REMIX PRO (3).JPG
PrincetonTec REMIX PRO (3).JPG (61.02 KiB) Vist 21998 gange
PrincetonTec REMIX PRO (4).jpg
PrincetonTec REMIX PRO (4).jpg (44.39 KiB) Vist 21998 gange
Streamlight Sidewinder Compact II (1).jpg
Streamlight Sidewinder Compact II (1).jpg (53.24 KiB) Vist 21998 gange

Brugeravatar
Scout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3163
Tilmeldt: 27. dec 2004, 14:35
Interesser: Våbenhistorie
Geografisk sted: Pendling Kbh Jylland
Has thanked: 1 time
Been thanked: 279 times

Re: Scoutgrej.

Indlæg af Scout » 15. mar 2014, 15:56

Dette indlæg reserveret til flere billeder/info.
Vedhæftede filer
Streamlight Sidewinder Compact II (2).JPG
Streamlight Sidewinder Compact II (2).JPG (55.35 KiB) Vist 21991 gange
Streamlight Sidewinder Compact II (3).JPG
Streamlight Sidewinder Compact II (3).JPG (59.69 KiB) Vist 21991 gange
Streamlight Sidewinder Compact II (4).JPG
Streamlight Sidewinder Compact II (4).JPG (57.69 KiB) Vist 21991 gange
Streamlight Sidewinder Compact II (5).JPG
Streamlight Sidewinder Compact II (5).JPG (71.86 KiB) Vist 21991 gange
Energizer Hard Case Helmet Light.jpg
Energizer Hard Case Helmet Light.jpg (33.58 KiB) Vist 21991 gange
Petzl STRIX.jpg
Petzl STRIX.jpg (63.61 KiB) Vist 21991 gange

Brugeravatar
Kelle
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1014
Tilmeldt: 20. nov 2006, 07:35
Interesser: Skydning
Geografisk sted: Jylland
Has thanked: 40 times
Been thanked: 211 times

Re: Scoutgrej.

Indlæg af Kelle » 15. mar 2014, 17:11

Fin gennemgang.

Jeg er også storbruger af pandelamper og synes de er helt suveræne, da man har hænderne fri og lyset er hvor man ser. Jeg har dog udelukket brugt Petzel og har et utal af varianter. Den model jeg er mest glad for, er den hvor on/off knappen er en skydekontakt, da de andre har en tindes til og tænde af sig selv i lommen, rygsækken eller hvor jeg nu har dem. Af en eller anden grund laves de vist ikke mere, men du mangler jeg egentlig heller ikke flere lamper :-) Petzel passer mig egentlig helt perfekt i pris/størrelse/design og nok derfor jeg aldrig har ledt efter andre alternativer.

CR123 batterier har aldrig haft en høj stjerne hos mig og jeg foretrækker egentlig AAA eller AA batterierne.

Kelle
Hader ordet kompromis og alt hvad det indebære

C-X
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 11048
Tilmeldt: 29. jun 2013, 00:59
Interesser: Guns 'n' bunnies
Geografisk sted: Østjylland
Has thanked: 726 times
Been thanked: 2624 times

Re: Scoutgrej.

Indlæg af C-X » 15. mar 2014, 17:18

Fedt med så grundig en gennemgang - kvaliteten er nær hvad man gerne fandt i et jagtblad eller lign.

Selv bruger jeg en gammel Petzl Tikka XP. Det er et udemærket produkt, der bare bliver ved med at virke. Både til skoven, løbeturen, arbejdet og alt muligt andet. Uundværligt.

Dem med grønt/rødt lys - har de nogen brugbar relevans?
V: People should not be afraid of their governments. Governments should be afraid of their people.

Brugeravatar
Kelle
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1014
Tilmeldt: 20. nov 2006, 07:35
Interesser: Skydning
Geografisk sted: Jylland
Has thanked: 40 times
Been thanked: 211 times

Re: Scoutgrej.

Indlæg af Kelle » 15. mar 2014, 17:50

Grønt/rødt lys er nok mest til militær brug, men humlen er at man ikke ødelægger sit nattesyn med rødt/grønt lys, når man feks. orientere sig på kort om natten...og det er der jo nogle der gør :blink: Den ene af de viste har vist også en IR diode, så vidt jeg lige kan se, det lys kan man så kun se i en nightvision, hvilket også kan have sin relevans i militære sammenhæng.

Jeg har feks. været på øvelser hvor der var kampvogne i terrænet, der havde vi alle en IR becon i hjælmen, hvilket var meget rart, da de så kunne se en og risikonen for at blive kørt flad som en pandekage var lidt mindre :biggrin: I ikke øvelses mæssige sammenhæng har man også tit IR lys på sig, så man kan se hvem der er ven/fjende om natten, i sit nat kamps udstyr.

Kelle
Hader ordet kompromis og alt hvad det indebære

Brugeravatar
Tangloppen
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2015
Tilmeldt: 17. mar 2007, 13:45
Interesser: Dimser der ser i mørket...
Geografisk sted: Odense.
Has thanked: 59 times
Been thanked: 334 times

Re: Scoutgrej.

Indlæg af Tangloppen » 15. mar 2014, 18:45

Må tilstå at jeg ikke kan se den fantastiske ide ved CR123 på denne side af kloden.
Befandt jeg mig i staterne var det helt fint, men i disse LED tider kan jeg ikke se behovet for det høje V.
Alt for høje priser/for dårlig tilgængelighed efter min smag.

Når det så er sagt, Fantastisk review. God læsning, som klart vil være i baghovedet når min nuværende Petzl stiller træskoene.
Rigtige mænd skyder med 76 mm luftgevær!
Spejlhjerne af Guds nåde!

Brugeravatar
Lasse68
Gone But Not Forgotten
Gone But Not Forgotten
Indlæg: 1389
Tilmeldt: 3. okt 2010, 19:21
Interesser: Girls, guns and rock'n roll
Geografisk sted: Kjøwenhavns Vestegn
Has thanked: 219 times
Been thanked: 180 times

Re: Scoutgrej.

Indlæg af Lasse68 » 15. mar 2014, 19:23

Meget enig. Super gennemgang.

Jeg bruger selv noget billigt kinaskrammel der har en kedelig tendens til at tænde når den ligger i tasken og når man så skal bruge den er batterierne flade. At både lampe og batterier så er gratis hjælper som bekendt ikke en skid når lortet ikke lyser.Det er bare lidt sværere at få muldvarpen frem når nu kinaskidtet er gratis.
Tak Scout fordi du gad bruge tid på at hjælpe os.
:Hug:
Lasse
GV M/95 - AP COMP M2
Parker Hale 30.06 Bauer 2.5-10 x 50
Hatsan Marine Guard 12/76
AYA S/S 12/70
Remington 67 12/70
Dumoulin16/65
SPS Plus 9x19

Brugeravatar
Scrapper
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1965
Tilmeldt: 16. maj 2012, 20:58
Interesser: Knive, bushcraft, vandring
Geografisk sted: Kokkedal
Has thanked: 111 times
Been thanked: 277 times

Re: Scoutgrej.

Indlæg af Scrapper » 15. mar 2014, 23:33

Flot gennemgang af pandelampen! Det er simpelthen nøglen til lykke i mørket.

Pandelampen er blevet et stykke essentielt udstyr for mig.

Jeg er selv meget glad for min Petzl Tikka 2, som ikke går i stykker for mig, trods brug 2-3 gange om ugen.
Og jeg passer faktisk ikke på den. Min kæreste får endda lov til at bruge den...

Er 100% enig i, at min pandelampe (Petzl Tikka 2) giver en utrolig stor frihed, til de opgaver der ikke kræver et blæs af lys ud i skoven.

Når jeg skal se om der er en Sasquatch i nærheden, så tænder jeg for min Armytek Predator, som lyser herfra og til Skagen. (Bor i København).

Brugeravatar
Refraktorius
Admin
Admin
Indlæg: 21658
Tilmeldt: 23. maj 2006, 11:13
Interesser: Skydning, dimser og alu-bats
Geografisk sted: Århus
Has thanked: 460 times
Been thanked: 2362 times

Re: Scoutgrej.

Indlæg af Refraktorius » 16. mar 2014, 10:13

Scout skrev: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Dagens pandelampe-råd: Hvis pandelampe-båndet føles lidt for stramt om hovedet, så lad være med at prøve at udvide det, ved at tage fat i pandelampen og trække den ud fra hovedet. Det er fristende, men man føler sig dum, når man mister grebet ved et uheld og ens Streamlight Sidewinder Compact II pandelampe smækker tilbage i fjæset på en selv med et brag og kæresten, i stedet for at yde psykologisk førstehjælp og omsorg, bare bryder ud i hysteriske latterkramper og falder ned på gulvet, hvor hun skiftevis prøver at tørre tårer væk og holde op med at hikke af grin.

Dels gør det ondt i roen, kærestens gnæggende hyænelatter føles irriterende i længden og det er besværligt, at afværge hendes instinktive og hånlige fb-status-opdatering om emnet.

Det er naturligvis en rent teoretisk situation – jeg nævner det bare
Af en teoretisk situation at være, er det slet ikke slemt.
En værre teoretisk situation kan opstå ved afmontage af "Nærkampsok, latex m. reservoir", hvis man griber fat i samme reservoir, og forsøger at gennemføre demonteringen ved at trække væk fra kroppen.
Såfremt man er i stand til at fylde sokken i rimelig grad, opstår der en effekt svarende til "kinesisk fingerfælde", så sokken slipper ikke!
Nu kommer det afgørende element: den korrekte reaktion er, at man roooooooligt relakserer sokken ved at føre reservoiret kontrolleret tilbage mod kroppen.
Ikke, og jeg gentager IKKE, ved at man slipper reservoiret fra en position ca. en armslængde væk fra kroppen!
:shock:
"Hysterisk krampelatter" er en mild beskrivelse af den medfølelse man opnår!
("Op Minimise" er en selvfølge efterfølgende!)
"Det tager kun 2 minutter at læse opslagene øverst i et forum."

Brugeravatar
Carsten Bo
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3171
Tilmeldt: 10. feb 2007, 16:28
Interesser: Jagt, Genladning
Geografisk sted: sydhavsøerne
Has thanked: 453 times
Been thanked: 354 times

Re: Scoutgrej.

Indlæg af Carsten Bo » 16. mar 2014, 10:31

Refraktorius skrev:
Scout skrev: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Dagens pandelampe-råd: Hvis pandelampe-båndet føles lidt for stramt om hovedet, så lad være med at prøve at udvide det, ved at tage fat i pandelampen og trække den ud fra hovedet. Det er fristende, men man føler sig dum, når man mister grebet ved et uheld og ens Streamlight Sidewinder Compact II pandelampe smækker tilbage i fjæset på en selv med et brag og kæresten, i stedet for at yde psykologisk førstehjælp og omsorg, bare bryder ud i hysteriske latterkramper og falder ned på gulvet, hvor hun skiftevis prøver at tørre tårer væk og holde op med at hikke af grin.

Dels gør det ondt i roen, kærestens gnæggende hyænelatter føles irriterende i længden og det er besværligt, at afværge hendes instinktive og hånlige fb-status-opdatering om emnet.

Det er naturligvis en rent teoretisk situation – jeg nævner det bare
Af en teoretisk situation at være, er det slet ikke slemt.
En værre teoretisk situation kan opstå ved afmontage af "Nærkampsok, latex m. reservoir", hvis man griber fat i samme reservoir, og forsøger at gennemføre demonteringen ved at trække væk fra kroppen.
Såfremt man er i stand til at fylde sokken i rimelig grad, opstår der en effekt svarende til "kinesisk fingerfælde", så sokken slipper ikke!
Nu kommer det afgørende element: den korrekte reaktion er, at man roooooooligt relakserer sokken ved at føre reservoiret kontrolleret tilbage mod kroppen.
Ikke, og jeg gentager IKKE, ved at man slipper reservoiret fra en position ca. en armslængde væk fra kroppen!
:shock:
"Hysterisk krampelatter" er en mild beskrivelse af den medfølelse man opnår!
("Op Minimise" er en selvfølge efterfølgende!)
Har I to været på spejerlejr sammen? :rolf:
Er udnævnt til Klodsmedjord.

I never feel guilty eating anything
Carsten

Brugeravatar
Lycon
Admin
Admin
Indlæg: 14306
Tilmeldt: 26. jan 2004, 11:56
Interesser: Special Operations Executive
Geografisk sted: Nordsjælland
Has thanked: 1736 times
Been thanked: 1265 times
Kontakt:

Re: Scoutgrej.

Indlæg af Lycon » 17. mar 2014, 00:22

Carsten Bo skrev:
Refraktorius skrev:
Scout skrev: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Dagens pandelampe-råd: Hvis pandelampe-båndet føles lidt for stramt om hovedet, så lad være med at prøve at udvide det, ved at tage fat i pandelampen og trække den ud fra hovedet. Det er fristende, men man føler sig dum, når man mister grebet ved et uheld og ens Streamlight Sidewinder Compact II pandelampe smækker tilbage i fjæset på en selv med et brag og kæresten, i stedet for at yde psykologisk førstehjælp og omsorg, bare bryder ud i hysteriske latterkramper og falder ned på gulvet, hvor hun skiftevis prøver at tørre tårer væk og holde op med at hikke af grin.

Dels gør det ondt i roen, kærestens gnæggende hyænelatter føles irriterende i længden og det er besværligt, at afværge hendes instinktive og hånlige fb-status-opdatering om emnet.

Det er naturligvis en rent teoretisk situation – jeg nævner det bare
Af en teoretisk situation at være, er det slet ikke slemt.
En værre teoretisk situation kan opstå ved afmontage af "Nærkampsok, latex m. reservoir", hvis man griber fat i samme reservoir, og forsøger at gennemføre demonteringen ved at trække væk fra kroppen.
Såfremt man er i stand til at fylde sokken i rimelig grad, opstår der en effekt svarende til "kinesisk fingerfælde", så sokken slipper ikke!
Nu kommer det afgørende element: den korrekte reaktion er, at man roooooooligt relakserer sokken ved at føre reservoiret kontrolleret tilbage mod kroppen.
Ikke, og jeg gentager IKKE, ved at man slipper reservoiret fra en position ca. en armslængde væk fra kroppen!
:shock:
"Hysterisk krampelatter" er en mild beskrivelse af den medfølelse man opnår!
("Op Minimise" er en selvfølge efterfølgende!)
Har I to været på spejerlejr sammen? :rolf:
Nej nej, Katolsk drengeskole :rolf: :NVFguys:
Refraktorius skrev:Jeg opholdt mig for nogle år siden kortvarigt på en katolsk drengeskole i Arcachon.
Der var der lukket for NVF.

Men der var gummilagener på sengene!
“My dear, it’s not how hard you hit them, but it’s where you hit them”
SOE agent Pearl Witherington

Brugeravatar
Scout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3163
Tilmeldt: 27. dec 2004, 14:35
Interesser: Våbenhistorie
Geografisk sted: Pendling Kbh Jylland
Has thanked: 1 time
Been thanked: 279 times

Re: Scoutgrej.

Indlæg af Scout » 17. mar 2014, 14:48

:blink:

Brugeravatar
Scout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3163
Tilmeldt: 27. dec 2004, 14:35
Interesser: Våbenhistorie
Geografisk sted: Pendling Kbh Jylland
Has thanked: 1 time
Been thanked: 279 times

Re: Scoutgrej.

Indlæg af Scout » 17. mar 2014, 14:57

Scout skrev: Lys
Lysstyrken er ikke så kraftig som REMIX PRO (men den er der ikke mange PL der slår), dog fuldt ud kraftig nok.
Desværre starter lampen ikke på ’lav rød,’ som REMIX og som jeg foretrækker.
I forhold til den kraftige konstruktion og holdbarhed i samme, så er dette fuldt ud acceptabelt i min bog og det er IKKE fordi Compact II er svag; det er fordi, jeg er vant til den overlegne lysstyrke og reflektor i REMIX.
Jeg må lige præcisere dette; Naturligvis kan Compact II starte på rødt lys.
Jeg skulle have formuleret mig således; Streamlight-lampen kan ikke starte på rødt lys og så uden videre trykkes videre op gennem menuerne og ende på hvidt lys som på REMIX PRO.
For at skifte fra rødt til hvidt lys på Streamlight-lampen, skal man lige gennem ritualet med at løfte knappen, der skifter mellem rød/hvidt/blå/IR - man kan ikke bare trykke på knappen og straks gå fra rødt til hvidt lys som på REMIX PRO.
En ubetydelig detalje men bare lige for at præcisere det.

Brugeravatar
Scout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3163
Tilmeldt: 27. dec 2004, 14:35
Interesser: Våbenhistorie
Geografisk sted: Pendling Kbh Jylland
Has thanked: 1 time
Been thanked: 279 times

Re: Scoutgrej.

Indlæg af Scout » 17. mar 2014, 15:00

kelle skrev:Fin gennemgang.

Jeg er også storbruger af pandelamper og synes de er helt suveræne, da man har hænderne fri og lyset er hvor man ser. Jeg har dog udelukket brugt Petzel og har et utal af varianter. Den model jeg er mest glad for, er den hvor on/off knappen er en skydekontakt, da de andre har en tindes til og tænde af sig selv i lommen, rygsækken eller hvor jeg nu har dem. Af en eller anden grund laves de vist ikke mere, men du mangler jeg egentlig heller ikke flere lamper :-) Petzel passer mig egentlig helt perfekt i pris/størrelse/design og nok derfor jeg aldrig har ledt efter andre alternativer.

CR123 batterier har aldrig haft en høj stjerne hos mig og jeg foretrækker egentlig AAA eller AA batterierne.

Kelle
Takker.
Enig angående kontakt. Man kan undre sig over, hvorfor ikke flere pandelamper findes med skydekontakt. Utallige brugere nævner dette på nettet og jeg har ofte selv fundet et tændt pandelampe i rygsækken. Bogstaveligt talt en flad fornemmelse.
Petzl laver ganske fine lamper.

Brugeravatar
Scout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3163
Tilmeldt: 27. dec 2004, 14:35
Interesser: Våbenhistorie
Geografisk sted: Pendling Kbh Jylland
Has thanked: 1 time
Been thanked: 279 times

Re: Scoutgrej.

Indlæg af Scout » 17. mar 2014, 15:21

C-X skrev:Fedt med så grundig en gennemgang - kvaliteten er nær hvad man gerne fandt i et jagtblad eller lign.

Selv bruger jeg en gammel Petzl Tikka XP. Det er et udemærket produkt, der bare bliver ved med at virke. Både til skoven, løbeturen, arbejdet og alt muligt andet. Uundværligt.

Dem med grønt/rødt lys - har de nogen brugbar relevans?
Takker.
Tikka XP er lækker og vel også blandt de bedste Petzl laver.
Klart en af mine Petzl favouritter.
Jeg skiftede dog til CR123 batterier, før jeg fik mulighed for at købe Tikka XP'en.

Andet lys end hvidt:
Jægere, der rejser til udlandet og skyder for eksempel vildsvin, kan med fordel have blåt lys med til brug ved eftersøgning af anskudte dyr om natten (blot nævnt som eksempel - lad os ikke her komme ind på det smarte ved at søge efter anskudte vildsvin om natten).

Blod ses om natten ved brug af blåt lys.

Rødt lys er noget jeg ofte bruger, for at bevare nattesynet, som andre og jeg selv har nævnt.
For mig er det vigtigt at min pandelampe har denne funktion - andre kan måske bidrage med info om hvor vidt de bruger funktionen eller ej?
Hvis jeg skal op om natten og sætte pløkke i igen (som det skete her i weekenden), så er det lækkert at kunne bevare nattesynet med rødt lys og ikke pludseligt skulle lyse hele omverdenen op med hvidt lys.

Dels bevarer man nattesynet (hvilket for mig er den vigtigste grund til rødt lys) dels er det diskret og dels så forstyrrer man ikke andre, hvis der ligger en flok og snorker omkring en.

Brugeravatar
Scout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3163
Tilmeldt: 27. dec 2004, 14:35
Interesser: Våbenhistorie
Geografisk sted: Pendling Kbh Jylland
Has thanked: 1 time
Been thanked: 279 times

Re: Scoutgrej.

Indlæg af Scout » 17. mar 2014, 15:30

Tangloppen skrev:Må tilstå at jeg ikke kan se den fantastiske ide ved CR123 på denne side af kloden.
Befandt jeg mig i staterne var det helt fint, men i disse LED tider kan jeg ikke se behovet for det høje V.
Alt for høje priser/for dårlig tilgængelighed efter min smag.

Når det så er sagt, Fantastisk review. God læsning, som klart vil være i baghovedet når min nuværende Petzl stiller træskoene.
Takker.

Jeg ser ikke lige koblingen mellem geografi og hvilket batteri, man foretrækker, må jeg tilstå.
CR123 er pænt udbredt - også her hjemme.
CR123 bestilles nemt, billigt og hurtigt via nettet og fra din sofa.
Jeg bruger overvejende beskyttede genopladelige CR123 batterier i majoriteten af mine lygter og det pga fordelene.
CR123 bevarer sin energi i årevis. AA og AAA har jeg tit fundet sådan lidt halv-flade efter noget tid.
Jeg gider det rent ud sagt ikke; jeg vil have, at grejet fungerer perfekt og optimalt.
Hvis skramlet ikke virker, så bliver det skiftet ud.
Som sagt har det ikke noget med prisen at gøre - jeg er ikke en snob som sådan (kvali-grej virker i sagens natur bare ofte bedst). Jeg har en billig Solarforce lygte mellem mine Jetbeam-lygter etc. Den har virket optimalt i årevis og koster så godt som intet. Veludført og slagfast til næsten ingen penge, så den er bare vældig.
For mig virker det, at jeg har nu overvejende bruger en type batterier i mine lygter - så skal jeg ikke rode rundt med en pose med flere slags batterier i.

Brugeravatar
Scout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3163
Tilmeldt: 27. dec 2004, 14:35
Interesser: Våbenhistorie
Geografisk sted: Pendling Kbh Jylland
Has thanked: 1 time
Been thanked: 279 times

Re: Scoutgrej.

Indlæg af Scout » 17. mar 2014, 15:32

Lasse68 skrev:Meget enig. Super gennemgang.

Jeg bruger selv noget billigt kinaskrammel der har en kedelig tendens til at tænde når den ligger i tasken og når man så skal bruge den er batterierne flade. At både lampe og batterier så er gratis hjælper som bekendt ikke en skid når lortet ikke lyser.Det er bare lidt sværere at få muldvarpen frem når nu kinaskidtet er gratis.
Tak Scout fordi du gad bruge tid på at hjælpe os.
:Hug:
Takker og takker :smile:
Enig - naturligvis vil man nødig betale sig fra noget, man får gratis.
Mon ikke vi alle har det på den måde.

Brugeravatar
Scout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3163
Tilmeldt: 27. dec 2004, 14:35
Interesser: Våbenhistorie
Geografisk sted: Pendling Kbh Jylland
Has thanked: 1 time
Been thanked: 279 times

Re: Scoutgrej.

Indlæg af Scout » 17. mar 2014, 15:34

Scrapper skrev:Flot gennemgang af pandelampen! Det er simpelthen nøglen til lykke i mørket.

Pandelampen er blevet et stykke essentielt udstyr for mig.

Jeg er selv meget glad for min Petzl Tikka 2, som ikke går i stykker for mig, trods brug 2-3 gange om ugen.
Og jeg passer faktisk ikke på den. Min kæreste får endda lov til at bruge den...

Er 100% enig i, at min pandelampe (Petzl Tikka 2) giver en utrolig stor frihed, til de opgaver der ikke kræver et blæs af lys ud i skoven.

Når jeg skal se om der er en Sasquatch i nærheden, så tænder jeg for min Armytek Predator, som lyser herfra og til Skagen. (Bor i København).
Takker.
Scrapper skrev:Pandelampen er blevet et stykke essentielt udstyr for mig.
Helt enig. Kunne slet ikke klare mig uden.

Brugeravatar
Scout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3163
Tilmeldt: 27. dec 2004, 14:35
Interesser: Våbenhistorie
Geografisk sted: Pendling Kbh Jylland
Has thanked: 1 time
Been thanked: 279 times

Re: Scoutgrej.

Indlæg af Scout » 17. mar 2014, 15:38

En bemærkning til Streamlight-lampen.
Jeg sov i hængekøjen her i weekenden og måtte op og sætte pløkke i igen midt om natten, da vinden ruskede noget.
Compact II-lampen fik jeg lige testet igen ved samme lejlighed. Den lyser fint ud på de 80-100 meter, som var afstanden til nærmeste bevoksning. En god pandelampe og klart anbefalelsesværdig.

De omtalte lysringe, der ligger til reflektor-typen, er ikke noget problem i praksis.

Brugeravatar
PWS
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 406
Tilmeldt: 29. aug 2007, 01:54
Geografisk sted: 3050
Has thanked: 42 times
Been thanked: 13 times

Re: Scoutgrej.

Indlæg af PWS » 18. mar 2014, 00:22

Vidste slet ikke jeg manglede en pandelampe før jeg læste dette indlæg...

Brugeravatar
Senserazer
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2916
Tilmeldt: 11. aug 2012, 23:17
Interesser: Knive, skydevåben,
Geografisk sted: Vejle
Has thanked: 114 times
Been thanked: 242 times

Re: Scoutgrej.

Indlæg af Senserazer » 18. mar 2014, 07:15

PWS skrev:Vidste slet ikke jeg manglede en pandelampe før jeg læste dette indlæg...
Du gør et godt stykke arbejde Scout. :blink:
Sendt fra min bjergtinde via signalbål.

Brugeravatar
308 W
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3590
Tilmeldt: 7. maj 2011, 20:27
Interesser: Jagt & Hundetræning
Geografisk sted: Midt/Vestjylland
Has thanked: 287 times
Been thanked: 301 times

Re: Sv: Scoutgrej.

Indlæg af 308 W » 18. mar 2014, 08:08

Jeg har haft en Petzl i mange år og kan ikke undvære en pandelampe. De er blevet brugt på jagt om natten eller fiskeri om natten ved Karup å.

For tiden bliver den brugt ved ombygning her hjemme om aftenen.

Brugeravatar
Zundapp
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 709
Tilmeldt: 12. apr 2006, 14:09
Interesser: Hund, Militær-historie
Geografisk sted: Nordjylland
Has thanked: 32 times
Been thanked: 22 times

Re: Scoutgrej.

Indlæg af Zundapp » 18. mar 2014, 09:19

Super god gennem gang Scout!!

Efter jeg købte en petzl tikka plus 2 sidste år til shelter ture har jeg også svært ved at forstå hvordan jeg har undværet en pandelampe så mange år..

Søger dog efter en afløser der er mere robust og som har et godt rødt lys da det faktisk er det jeg bruger 95% af tiden..

Jeg er dog mest til AA/AAA batterier.

Nogen forslag til en ny-investering der kan købes for penge og gerne i DK/UK eller Europa?
Never mind the dog - Beware of the owner..

Brugeravatar
Refraktorius
Admin
Admin
Indlæg: 21658
Tilmeldt: 23. maj 2006, 11:13
Interesser: Skydning, dimser og alu-bats
Geografisk sted: Århus
Has thanked: 460 times
Been thanked: 2362 times

Re: Scoutgrej.

Indlæg af Refraktorius » 18. mar 2014, 18:15

Er der nogen af jer der har prøvet sådan nogen?:
Billede
Kilde

Tanken om at kombinere lys og sikkerhedsbriller er tiltrækkende.
"Det tager kun 2 minutter at læse opslagene øverst i et forum."

Brugeravatar
Grendel
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3158
Tilmeldt: 7. jan 2007, 20:29
Interesser: Pistolskydning, IPSC
Geografisk sted: Midtjylland
Has thanked: 169 times
Been thanked: 205 times

Re: Scoutgrej.

Indlæg af Grendel » 18. mar 2014, 19:39

Refraktorius skrev:Er der nogen af jer der har prøvet sådan nogen?:
Billede
Kilde

Tanken om at kombinere lys og sikkerhedsbriller er tiltrækkende.
Jeg har et par læsebriller med ledlys i stængerne fra tigerbutikken - de er ret gode til at have på når man sidder og renser/ordner våben eller læser bøger i sengen når konen hellere vil sove ! :smile:
Willst du es nie wieder sehen
lass es schwimmen in Benzin

Failure is the key to success;
Each mistake teaches us something.

Besvar