Jeg har netop holdt en uges afspadsering og derefter en uges ferie ( planlagt for længe siden ) og har derfor haft ( for ) god tid, til at følge med i, hvad der sker på den politiske front, i almindelighed og på sundhedsfronten, i særdeleshed.
Det, som plager mig mest, er at målet for en oplukning af samfundet, hele tiden bliver rykket og at udmeldingerne fra de forskellige aktører hele tiden ændrer sig til det værre, på trods af, at tingene og smittetrykket går i den rigtige retning.
Og så er der Grønnegaard rapporten:
Jeg har desværre haft tid at læse den og de bilag som hører med og hvis mink affæren ligner den bare en lille smule, så er vores demokrati på røven, i en grad som ingen har troet muligt!
Jeg er ikke i tvivl om, at hvis vi havde gjort som Svenskerne ( som Brostrøm og Mølbak helst ville ), så havde vi i dag været i knibe og det i en grad, som ville have forfulgt os i lang tid!
Den første nedlukning var på sin plads og blev administreret på fornuftig vis, men hvad der manglede, var at alle elementer i smitteopsporingen kom på plads og blev implementeret.
Det skete så bare ikke og er stadig ikke sket i fuldt omfang og her kommer der så et meget ubehageligt punkt i ligningen, nemlig at vores sundhedsmyndigheder fra dag et, har været helt utroligt fodslæbende og det meste af tiden, to skridt bagud!
Det har så efterladt os alle i et fagligt vakuum som blev udfyldt af en beslutningsvillig politisk topledelse, som efterfølgende netop har vist den fornødne handlekraft, i epidemiens første faser, men derefter også har udnyttet den maksimalt, for at bevare absolut kontrol.
Som det ser ud, på nuværende tidspunkt, så er det faglige vakuum i Sundhedsstyrelsen og SSI ikke i udsigt til at blive udfyldt, da netop fag- og sagkundskab ikke er øverst på ønskelisten hos den offentlige administration, hvilket også fremgår af forslaget til den nye epidemilov, hvor den foreslåede kommission ikke har nogen særlig slagkraftig faglig del, samt at de indvendinger som er mod denne lov ikke umiddelbart fik nogen plads i bemærkningerne til den.
Men det, som for mig, er meget værre, er at man efterhånden ikke kan være sikker på hvad der er en rent fagligt funderet udmelding og hvad der er skrevet ned i et udleveret talepapir og som blot skal bringes videre og det kan bringe os til det punkt, hvor den almene tillid til vore sundhedsmyndigheder, helt forsvinder, hvilket kan give nogle helt uoverstigelige vanskeligheder, næste gang vi ramler ind i en ny sygdom, som smitter lige meget, som Covid-19
Damn, det blev et langt skriv, men jeg er frustreret!
