Side 1 af 1

Råd ved køb af Tikka 595 søges

: 29. nov 2019, 10:18
af Medova
Jeg er faldet over en Tikka 595 i 308 win som min første riffel. Den står hos en forhandler:
Med originale montager, en kikkert i den billigere ende (Optic Science) og får så slået gevind + monteret en S&L dæmper på. Det er et setup jeg bestemt godt kan leve med som første riffel.

Jeg har generelt kun læst positivt om den, men inden jeg giver endeligt besked vil jeg lige høre herinde om der er noget jeg skal/kan være særligt opmærksom på med den model og gode råd til vurdering af den generelle stand.

Alt input er velkommen :smile:

På forhånd tak

Re: Råd ved køb af Tikka 595 søges

: 29. nov 2019, 11:20
af Kleth
Det er ikke specifikt til Tikka og jeg har oplevet to forskellige rifler hvor træskæftet var flækket på langs mellem rekylstop og den bagerste skrue i låsestolen. De kom ikke til at skyde fornuftigt før det var fikset hhv. med bedding og med ny skæfte.
Tikka 55 og vist nok også 595 har en indstats til rekylstoppet og det er essentielt at den er monteret for at rekylen kan optages i skæftet, ellers skal låsestolen beddes.

Re: Råd ved køb af Tikka 595 søges

: 29. nov 2019, 12:16
af GåsPåGaffelen
Jeg har en Tikka M55 i 308 som jeg er oven ud lykkelig for. Aftrækket er helt fantastisk. Så her fra får du kun et 'go' på køb.

Re: Råd ved køb af Tikka 595 søges

: 29. nov 2019, 12:30
af Kortmentyk
Jeg er også fantastisk glad for min og for mine to 695'ere

Re: Råd ved køb af Tikka 595 søges

: 29. nov 2019, 15:06
af Strangeguy
nu skriver du selv at du kan leve med den som din første, men du bør nok overveje om du kan leve med den som din eneste, for du kommer ikke til at skille dig af med den igen :blink:

jeg har selv m595 i 308 og en T3 i 223. begge er fine skydere :bowdown: og jeg har svært ved at tro at de kommer til at skifte ejer sådan uden videre :smile:

mvh søren

Re: Råd ved køb af Tikka 595 søges

: 28. jan 2020, 11:58
af Medova
Lige en opdatering på denne.
Jeg købte den omtalte Tikka med tilhørende dæmper og damn, hvor er den lækker :giggle:
Skød den ind på 3 skud i butikken, hvor man jo ikke lige får den store fornemmelse men har siden været en tur på skydebanen.
Jeg har på ingen måde dyrket riffelskydning (Har måske for 25 år siden skudt 50m med 22LR og ellers kun i haven med luftgeværet), så for en første gang på skydebanen med stor kanon og "lige ud af boksen" er jeg helt godt tilfreds med at skyde grupper på C-C <40mm på 100 meter.
Kan vist godt allerede nu sige, at der er tale om et lykkeligt ægteskab :biggrin:

Re: Råd ved køb af Tikka 595 søges

: 28. jan 2020, 12:27
af Kleth
Medova skrev:
28. jan 2020, 11:58
"lige ud af boksen" er jeg helt godt tilfreds med at skyde grupper på C-C <40mm på 100 meter.
Kan vist godt allerede nu sige, at der er tale om et lykkeligt ægteskab :biggrin:
Tillykke! Det er godt at høre :numberone: og jeg vil tro at "skydejernet" kan gøre det bedre end 40mm C-C :giggle: med den rigtige ammo og når "chaufføren" får mere erfaring og tillid til egne evner :blink:
Hvis jeg må gætte på ammoen, så er det enten Magtech, S&B, GGG eller Remington UMC? :blink: og så er 40mm C-C bestemt helt pænt :thumbup: Ikke dermed sagt at de 4 mærker alle sammen giver det samme resultat i alle rifler . . . .

Re: Råd ved køb af Tikka 595 søges

: 28. jan 2020, 13:58
af Medova
Jeg skød både med S&B og Winchester Target - begge 147 gr. og billedet var rimeligt ens for de to.
Det er ganske vist, at der er plads til forbedring for "chaufføren"... Med min ringe erfaring tør jeg slet ikke tænke på min indflydelse - spændende hvad jeg kan få den ned på.
Jeg er bare glad for at den er så behagelig at skyde og at aftrækket føles helt rigtigt - så er der kun nørderiet og selvfølgelig jagten at se frem til :smile:

Re: Råd ved køb af Tikka 595 søges

: 28. jan 2020, 14:07
af Kleth
Medova skrev:
28. jan 2020, 13:58
Jeg skød både med S&B og Winchester Target - begge 147 gr. og billedet var rimeligt ens for de to.
Umiddelbart er det også vigtigst at få trænet teknik og selvtilliden :thumbup: . Først til riffelprøven, som du måske har bestået?!?
Og efterfølgende træne forskellige jagtrelevante skydestillinger eks. siddende på jagtstol med skydestok, lavt siddende med skydestok, siddende fra skydestol og stående med skydestok :smile:
Hvis du føler du står i stampe og din præcision ikke bliver bedre, så prøv flere forskellige ammunitions mærker og produkter :thumbup:

Re: Råd ved køb af Tikka 595 søges

: 29. jan 2020, 13:46
af Medova
Kleth skrev:
28. jan 2020, 14:07
Umiddelbart er det også vigtigst at få trænet teknik og selvtilliden :thumbup: .Først til riffelprøven, som du måske har bestået?!?
Helt enig - og få opbygget et godt kendskab til egne begrænsninger, så man både kan gå på jagt og tage hjem fra jagt med ro i maven.
Nope, men de åbner først for tilmelding til prøver midt i februar, så er spændt på hvornår de første prøver ligger - skal nok blive klar til bukkejagten.