Steyr Scout .17HMR - anmeldelse.
: 5. jun 2017, 00:11
Som lovet i en tidligere tråd så her en kort anmeldelse af den nyerhvervet Steyr
Efter en små 5 ugers venten kom papirerne endelige, og jeg blev den glade ejer af 1 stk Steyr Scout RFR med en A-Tec CMM rimfire dæmper
Først step var jo at montere en kikkert. Havde en Minox ZV3 3-9X40 liggende, og den blev smækket i et par Leupold QRW 1” High ringe, så passer kikkerten lige på riflen og der er et par milimeter ned til picatinney railen.
Som det ses på billederne er kikkerten ikke monteret direkte ude på picatinney railen – jeg synes at kikkerten kom alt for langt ud, så valgte at gøre brug af 1 af de 2 fritliggende baser der fulgte med og som kan monteres på skinnen bag picatinney’en. Så den forreste ring sidder i picatinney’ens første hul og den bagerste i den ”løse” base(som selvfølgelig er fastspændt)
Havde en pakke Hornady 17grain som skulle bruges til indskydning på 100meter. Lyddæmperen blev skruet på og jeg gik i gang. De første 3 skud sad ca 30 cm for lavt og 15 cm til venstre, men efter lidt justering på kikkerten så begyndte skuddene at sidde ganske tæt(var dog ikke nede og måle tætheden, men de sad indenfor er par cm af hinanden). Men pludselig kunne jeg ikke ramme en skid – og efter et par skud så jeg at de slog i jorden et par meter fra skiven. Lyddæmperen var gået løs – men så snart den var strammet til igen, så ramte skuddene skiven fint igen. Men det giver lidt anledning til at tænke på hvilken ”metode” som er den bedste når at dæmperen skal skrues på og sidde fast.
Skydeteknisk er der ikke en finger at sætte på Steyr’en – det er mine evner som afgøre hvor tæt skuddene sidder. Der er jo praktisk talt ingen rekyl så den er jo ganske nem at skyde med. Ville dog ønske at ammo’en prismæssigt var i 22lr lejet :)
Skæftet er godt og fast – jeg kan godt lide bredden i det og det føles solidt at holde ved. Magasinet er i plast og ret "plastikagtig" - men det er dejligt nemt at fylde. I min Marlin 22lr skal patronerne ”moses” ned i metalmagasinet og efter en tur på banen har jeg ofte rifter på tommelfingeren heraf. Det er bestemt ikke tilfældet her. Måske er det bare mig, men jeg kan bedre lide at lade de plast magasiner som jeg har end metalmagasiner. Må være mine sarte kontorfingre som gør udslaget
Som det ses på billederne så bliver løbet noget langt med dæmperen på, men er nu stadig overkommeligt. Og så er der rummet i bagenden, jeg kan ikke rigtigt gøre op med mig selv om det er godt eller skidt at have noget raslende rundt derinde - og har ikke testede det. Forstiller mig ikke jeg skal rende rundt i survival mode efter et zombie apocalypse og have brug for at gemme ting i skæftet
Ret trækket er anderledes end hvad jeg tidligere har rodet med, og det tog lidt øvelse at få det til at glide perfekt. Primært skyldes det at jeg fik fingrene ind bag ladehåndtaget så var der for lidt plads og fingrene kom i "klemme" – det ser tydeligt på billedet – men lærte hurtigt kun at bruge fingerspidserne og så skubbe fremad med tommefingeren. Genladning kræver lidt fingerkraft og det giver et ”klonk” – skulle jeg regulere/jage så ville jeg nok lade op og slå sikringen til inden jeg begyndte at kigge efter dyrene da lyden sandsynligvis ville gøre dem opmærksomme. Der var en enkelt patron som ”jammede” ud af de 50, men da jeg træk tilbage og førte frem igen gik den glat ind i kammeret.
Sikringen er 2 punkts, og sidder foran aftræksbøjlen. Når den flugter med bøjlen er sikringen af, og når den er trukket tilbage indover bøjlen så er sikringen på. Fungere ganske enkelt, men jeg fortrækker at have sikringen oppe ved kolben til at kunne betjene med tommelfingeren – og skal jeg finde noget at kritisere riflen for udover ”klonk’et” så er det nok dette.
Konklusionen er at jeg er fuldt ud tilfreds med Steyr’en, kikkerten er super til og betjeningen er ganske nem. Dog føles den ikke helt som den "rigtige" Scout da den i salon-versionen mangler bipod benene og det ekstra magasin.(ville have have skudt modellen et par niveauer højere op i coolness). Men er stadig et stykke fremragende kvalitetsværktøj med et cool look og som i min optik er pengene værd. Er lidt som at "nøjes" med den knap så frække søster som så viser sig at være ganske sublim anyway
Efter en små 5 ugers venten kom papirerne endelige, og jeg blev den glade ejer af 1 stk Steyr Scout RFR med en A-Tec CMM rimfire dæmper
Først step var jo at montere en kikkert. Havde en Minox ZV3 3-9X40 liggende, og den blev smækket i et par Leupold QRW 1” High ringe, så passer kikkerten lige på riflen og der er et par milimeter ned til picatinney railen.
Som det ses på billederne er kikkerten ikke monteret direkte ude på picatinney railen – jeg synes at kikkerten kom alt for langt ud, så valgte at gøre brug af 1 af de 2 fritliggende baser der fulgte med og som kan monteres på skinnen bag picatinney’en. Så den forreste ring sidder i picatinney’ens første hul og den bagerste i den ”løse” base(som selvfølgelig er fastspændt)
Havde en pakke Hornady 17grain som skulle bruges til indskydning på 100meter. Lyddæmperen blev skruet på og jeg gik i gang. De første 3 skud sad ca 30 cm for lavt og 15 cm til venstre, men efter lidt justering på kikkerten så begyndte skuddene at sidde ganske tæt(var dog ikke nede og måle tætheden, men de sad indenfor er par cm af hinanden). Men pludselig kunne jeg ikke ramme en skid – og efter et par skud så jeg at de slog i jorden et par meter fra skiven. Lyddæmperen var gået løs – men så snart den var strammet til igen, så ramte skuddene skiven fint igen. Men det giver lidt anledning til at tænke på hvilken ”metode” som er den bedste når at dæmperen skal skrues på og sidde fast.
Skydeteknisk er der ikke en finger at sætte på Steyr’en – det er mine evner som afgøre hvor tæt skuddene sidder. Der er jo praktisk talt ingen rekyl så den er jo ganske nem at skyde med. Ville dog ønske at ammo’en prismæssigt var i 22lr lejet :)
Skæftet er godt og fast – jeg kan godt lide bredden i det og det føles solidt at holde ved. Magasinet er i plast og ret "plastikagtig" - men det er dejligt nemt at fylde. I min Marlin 22lr skal patronerne ”moses” ned i metalmagasinet og efter en tur på banen har jeg ofte rifter på tommelfingeren heraf. Det er bestemt ikke tilfældet her. Måske er det bare mig, men jeg kan bedre lide at lade de plast magasiner som jeg har end metalmagasiner. Må være mine sarte kontorfingre som gør udslaget
Som det ses på billederne så bliver løbet noget langt med dæmperen på, men er nu stadig overkommeligt. Og så er der rummet i bagenden, jeg kan ikke rigtigt gøre op med mig selv om det er godt eller skidt at have noget raslende rundt derinde - og har ikke testede det. Forstiller mig ikke jeg skal rende rundt i survival mode efter et zombie apocalypse og have brug for at gemme ting i skæftet
Ret trækket er anderledes end hvad jeg tidligere har rodet med, og det tog lidt øvelse at få det til at glide perfekt. Primært skyldes det at jeg fik fingrene ind bag ladehåndtaget så var der for lidt plads og fingrene kom i "klemme" – det ser tydeligt på billedet – men lærte hurtigt kun at bruge fingerspidserne og så skubbe fremad med tommefingeren. Genladning kræver lidt fingerkraft og det giver et ”klonk” – skulle jeg regulere/jage så ville jeg nok lade op og slå sikringen til inden jeg begyndte at kigge efter dyrene da lyden sandsynligvis ville gøre dem opmærksomme. Der var en enkelt patron som ”jammede” ud af de 50, men da jeg træk tilbage og førte frem igen gik den glat ind i kammeret.
Sikringen er 2 punkts, og sidder foran aftræksbøjlen. Når den flugter med bøjlen er sikringen af, og når den er trukket tilbage indover bøjlen så er sikringen på. Fungere ganske enkelt, men jeg fortrækker at have sikringen oppe ved kolben til at kunne betjene med tommelfingeren – og skal jeg finde noget at kritisere riflen for udover ”klonk’et” så er det nok dette.
Konklusionen er at jeg er fuldt ud tilfreds med Steyr’en, kikkerten er super til og betjeningen er ganske nem. Dog føles den ikke helt som den "rigtige" Scout da den i salon-versionen mangler bipod benene og det ekstra magasin.(ville have have skudt modellen et par niveauer højere op i coolness). Men er stadig et stykke fremragende kvalitetsværktøj med et cool look og som i min optik er pengene værd. Er lidt som at "nøjes" med den knap så frække søster som så viser sig at være ganske sublim anyway
Ventetiden er bare ulidelig. Især når jeg har ventet siden primo Juni på en Sig 716 
