Side 1 af 1

Detektorsøgning omkring jættestuer?

: 26. okt 2017, 21:21
af Lupo
Hello.

Kender intet til metaldetektor og søgning med disse, men jeg har en jættestue på min jord og lurer på, om der kunne ligge noget interessant i jorden omkring denne.

Nogen som har erfaring om lige den slags “revirer”?

Ifølge en tidligere arkæologistuderende kunne området meget vel have været sted for bronzealderbosættelse. Området er tæt på Hobro.

Mvh. Lupo

Re: Detektorsøgning omkring jættestuer?

: 26. okt 2017, 21:25
af Elbæk
Kulturministeriet/Slots- og Kulturstyrelsen har udfattet denne glimrende guide, som enhver seriøs detektoramatør bør kunne udenad og i søvne: https://slks.dk/fortidsminder-diger/met ... g-danefae/
DU MÅ IKKE:
Du må ikke gå med detektor på fredede fortidsminder, eller nærmere end to meter fra fredningsgrænsen. Se om et fortidsminde er fredet på Kulturstyrelsens database Fund og Fortidsminder
DU MÅ GERNE:
Du må gerne gå med detektor på kulturarvsarealer, dog ikke på fredede fortidsminder indenfor arealerne, se Fund og Fortidsminder, og du skal stadig spørge ejeren om lov.

Re: Detektorsøgning omkring jættestuer?

: 26. okt 2017, 21:40
af Lupo
Det besvarer ikke rigtig mit spørgsmål :blink:

Re: Detektorsøgning omkring jættestuer?

: 26. okt 2017, 22:19
af Garand01
Giv den gas med metaldetektoren så længe du holder dig 2 meter fra det fredede område - sørg for at have din søgetilladelse i orden fra lodsejer.
Jeg tror personligt ikk du finder det store omkring den, men du kan være heldig jo - ved fund du er i tvivl om så skal du tage gps koordinat og indlevere til dit museum.
Min erfaring med søgning omkring fortidsminder er at du som regel finder småmønter idet folk har brugt fortidsminderne som samlingssteder, samt tomme patronhylstre fra diverse øvelser. (De har nok været gode at gemme sig omkring)

Re: Detektorsøgning omkring jættestuer?

: 26. okt 2017, 22:34
af Lupo
Jeg ER lodsejeren. Hmmmm måske jeg skulle søge efter en person i nærområdet som vil forsøge.

Tak for svar.

Re: Detektorsøgning omkring jættestuer?

: 26. okt 2017, 23:03
af Garand01
Den havde jeg ikke fanget - men igen jeg tror ikke der bliver fundet noget interessant omkring den.

Re: Detektorsøgning omkring jættestuer?

: 26. okt 2017, 23:25
af Elbæk
Lupo skrev:Det besvarer ikke rigtig mit spørgsmål :blink:
Så har jeg læst dit spørgsmål forkert. Men, ikke andet burde det besvare det allervigtigste spørgsmål man skal stille sig før man begynder at poke rundt i og omkring fortidsminder; hvad må man og hvad må man ikke? Er man - som du selv er inde på - ikke inde i reglerne omkring anvendelse af detektorer, så er det her du starter. Det er den viden som skiller den destruktive skattejæger fra den skattede detektoramatør.
Det fremgik dog ikke umiddelbart at du ikke selv havde tænkt dig at give dig i kast med detektoren.

Der findes ingen steder i Danmark hvor der ikke er noget at finde i jorden, vi er et af Verdens kulturarvsmæssigt rigeste lande - og som allerede nævnt, så har synlige fortidsminder gennem tiden været naturlige samlingspunkter for mennesker, mennesker som gennem tiden har tabt ting.
Du skal dog ikke regne med at finde metalgenstande med direkte relation til jættestuen, den er sandsynligvis fra yngre tragtbægerkultur (ca. 3.500 - ca. 2.800 f.Kr.), ca. 1000 år før genstande i metal fik nogen reel udbredelse i Danmark.

Jættestuer (og andre storstensgrave og gravhøje) ligger som regel højt i landskabet, ligeså har bronzealderbebyggelser det med at gøre.

Re: Detektorsøgning omkring jættestuer?

: 27. okt 2017, 12:00
af Boerge
2 meters reglen gælder alle kendte fortidsminder - også selv om de ikke er fredede, men blot registreret. Du kan se alt her:

http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort/

Re: Detektorsøgning omkring jættestuer?

: 29. okt 2017, 18:23
af Great Dane
Må vi ikke få et par billeder af jættestuen :blink: :razz:

Re: Detektorsøgning omkring jættestuer?

: 30. okt 2017, 12:38
af Lupo
Må vi ikke få et par billeder af jættestuen :blink: :razz:
Jo da - i den nærmeste fremtid skal jeg lige tage et par billeder.

Re: Detektorsøgning omkring jættestuer?

: 20. sep 2022, 16:22
af historian
Hej Lupo, Ved godt at det er 5 år siden, men har du prøvet? Hvis ikke, jeg bor i Hobro område og ville gerne prøve. Naturligvis 2 meter fra.

Re: Detektorsøgning omkring jættestuer?

: 21. sep 2022, 07:50
af Peter
Tror ikke, du skal forvente svar fra Lupo. Han har ikke været logget ind siden 21. marts 2020.