Side 1 af 1

Strandfund: mundingen af en kanon?

: 18. okt 2017, 15:22
af Patrone
Da jeg var barn, sejlede min familie og jeg ofte til Romsø i vores sejljolle. I vigen på øens vestlige kyst fandt min far engang dette stykke jern på stranden, som grangiveligt lignede mundingen af en gammel kanon. Det skal her siges, at på de 35+ år der er gået siden han samlede stykket op, er metallet smuldret og stumpen har delt sig i mange stykker, som siden er forsvundet. Men dengang, da stykket var på størrelse med en håndflade, lignede det absolut mundingen på en kanon.
Nogen erfaringer eller viden som kan gøre mig klogere på min fars strandfund?

Mvh Patrone :)
IMG_6417.jpg
IMG_6412.jpg
IMG_6413.jpg
IMG_6415.jpg
IMG_6416.jpg

Re: Strandfund: mundingen af en kanon?

: 18. okt 2017, 15:32
af C-X
Har kanoner været så tynde i godset? Tænker straks gryde. I så fald er det nok Elbæk der er eksperten. :eating:

Re: Strandfund: mundingen af en kanon?

: 18. okt 2017, 15:42
af Deer Hunter
Kunne det være enden af et gammel støbejerns kloakrør.De sidder tit som faldstamme i gamle huse.

De har også den lidt runde kant og kunne godt passe i tykkelsen

Re: Strandfund: mundingen af en kanon?

: 18. okt 2017, 16:14
af Patrone
Har netop holdt metalstykket op af forskellige rør-formede objekter fra værkstedet, for at finde en krumning der passede. Via en skydelærer og en tube trælim med en nogenlunde passende krumning, vil jeg skyde den indre krumning til at have haft en cirka-diameter på 7 cm.

Re: Strandfund: mundingen af en kanon?

: 18. okt 2017, 16:38
af Lycon
C-X skrev:Har kanoner været så tynde i godset? Tænker straks gryde. I så fald er det nok Elbæk der er eksperten. :eating:
Det er et rigtig godt bud. :thumbup:

Re: Strandfund: mundingen af en kanon?

: 18. okt 2017, 16:58
af Refraktorius
Jeg skal ikke udtale mig om hvad det har været, men støbejern der hives op af saltvand skal konserveres med stor omhu, ellers smuldrer det.
Det sprænges simpelthen indefra af krystalvækst og jernoxid.
(Rust fylder mere end jern, så når der trænger luft ind i jernet, der er blevet porøst af opholdet i saltvandet, så oxiderer det og trykker sig selv i stykker)

Re: Strandfund: mundingen af en kanon?

: 18. okt 2017, 18:38
af Elbæk
Det ligner fragmenter af en ældre støbejernsgryde - men om der er tale om en 500 eller 200 år gammel gryde er umuligt at sige ud fra stykkernes bevaringsgrad.

Fragmenter af en kanonmunding er det næppe, en støbt kanon i den kaliber bør være noget tykkere i godset. Ellers ville man i hvert fald have forklaringen på hvorfor stykket er fragmenteret lige dér :nolisten:

Det virker umiddelbart for tykt i godset til at være kloakrør, men i og for sig kán det sagtens være en del fra en rørkonstruktion (udluftningskanal er en oplagt mulighed) fra et skib fra første halvdel af forrige århundrede.

Re: Strandfund: mundingen af en kanon?

: 19. okt 2017, 03:21
af T-REX
Med den dia, så skulle det være en 4 punds kanon.

Her er en 4 pundig, i Bronze, så du får en idé om godstykkelser.

https://www.ima-USA.com/collections/can ... d-carriage
4-pound-01.jpg
4-pound-02.jpg

Re: Strandfund: mundingen af en kanon?

: 19. okt 2017, 09:23
af Patrone
Det giver alt sammen god mening. Hørte fra en skipper i Svendborg, at de fleste større skibe havde en signal-kanon ombord, som udelukkende blev brugt til at kommunikere med. Tænkte at det måske kunne være sådan en, men kan godt se, at metallet nok alligevel er for klejnt.