Våbenfund fra modstandsbevægelsen?: Husqvarna maskinpistol
: 26. apr 2015, 16:56
Denne M/37-39 Husqvarna Maskinpistol var blandt fundene en efterårsdag, under målrettet magnetfiskeri efter eventuelle WW2 efterladenskaber i Danmark. Tænkte at jeg lige ville dele historien her på NVF.
Efter at have gennemgået en spandfuld tilsyneladende ligegyldige fund fra en tidligere magnet tur, gik det op for mig, at én af rustklumperne var alt andet end ligegyldig. Det var magasinet fra en Husqvarna maskinpistol.
Min makker og jeg kunne heldigvis huske os frem til, hvor "rustklumpen" var fundet, og huskede også at vi ikke havde fået gennemfisket det eksakte sted. En tur til søen blev hurtig sat i værks, og forventningerne var selvsagt høje, da vi ankom til søens bred.
Allerede efter få minutter havde min makker trukket magasinet til en M/37-39 op, og lidt efter fangede jeg selv et. 30 minutter senere lå der ikke mindre end 7 stk. våde (og tomme) magasiner i græsset. De var efter omstændighederne nogenlunde sammenhængende. Flere havde fjedrene stikkende ud, da det konstante pres havde skubbet den aftagelige bund ud af sin rille.
Vi fangede også en smule af det sædvanlige metalskrammel, men gemte for en sikkerheds skyld hver en dims der kom med op.
Min magnet fik med et ryk fat i noget metal på bunden, og forsigtigt fik jeg lirket et lidt tungere objekt fri fra søbundens mudder. Spændingen steg da vægten føltes helt rigtig, og da magneten endelig kom til syne, slæbte den præcist det, jeg havde håbet på - en Husqvarna maskinpistol!
Trækolben var rådnet væk eller fjernet, og løbet var tilsyneladende afmonteret. Det var svært at vurdere våbenets stand, men metallet virkede tungt og sammenhængende. Efter en kort jubelscene og et high five med våde handsker, fortsatte jagten optimistisk på de manglende dele.
Stedet blev efterhånden fisket rent, og det tyndede markant ud i fundene. Og dog! efter en ihærdig indsats fangede min makker "the missing link". Husqvarnaens pibe! Vi fangede endda ikke bare én pibe til Husqvarnaen men to - en hver!
Nu manglede jeg i store træk kun det rør som skal trækkes ud over piben. Det var en ret vigtig detalje, da jeg ellers ikke ville kunne montere piben korrekt. Hvor meget vi end prøvede, kunne vi ikke finde røret.
Det eftersøgte rør dukkede overraskende nok op i bunken af metalskrammel, som vi havde smidt i en bunke på bredden. Ingen af os havde genkendt den ellers så karakteristiske del, fordi røret ved de aflange ventilationshuller var rustet helt fra hinanden. Tilbage var kun de to endestykker - den inderste del til montering af piben samt den yderste del som fordeler mundingsilden. Det var en lettelse at konstatere, at de to rustne klumper udgjorde den manglende del.
Med en tæt på komplet maskinpistol i tasken, fiskede vi selvfølgelig videre på samme spot. Søbunden virkede nu som drænet for metal, hvilket indikerede at vi måtte have finkæmmet bunden tæt på 100%. Et lille stykke metal gav dog helt nye forventninger, da der på magneten pludselig sad bagkappen fra en Mauser k98.
Trods megen søgen fandt vi ikke den resterende k98, og jeg begyndte efter timers fiskeri at pakke mine ting. Fingre og fødder var kolde, og vi havde jo i dén grad fået hvad vi kom efter. Mens jeg pakkede, lød der et overrasket råb fra min makker, som stadig fiskede i søen. På hans magnet sad en lille, mørk klump, hvis form ikke efterlod meget til fantasien. En pistol!
Med pistolen som en fornem afrunding på dagen, kørte vi hjemad.
Efter hjemkomsten kunne vi konstatere, at Husqvarnaens metaldele stadig havde lidt styrke og at den derfor burde kunne rengøres og samles. En decideret deaktivering var dog ganske overflødig her, da moder natur så rigeligt havde klaret jobbet! Jeg kan med lup ane noget som måske er et 4-5 cifret nummer, men det er muligvis bare gnavrust.
Dette var min første egentlige våben restaurering (dekoration), og en dag gør jeg det om. Metallet er konserveret og nedbrydningen standset. Det er det vigtigste.
Min kones afdøde morfar, Knud Andersen, som var modstandsmand i Odense havde en Husqvarna magen til denne, hvilket giver mig en form for skærpet tilhørsforhold til netop denne model.
Pistolen min makker fandt er en model 1922 FN Browning. Slæden havde sat sig, med en uafskudt patron i kammeret og et par stykker i magasinet. Patronerne er med møje og besvær blevet fjernet, og for den nysgerrige bør det tilføjes, at pistolen er rustet sønder og sammen indvendigt og mekanisk er afgået ved døden! For historiens skyld er pistolens slæde bevaret i den position, hvori den blev fundet, da dette jo viser et frosset tidsbillede af en mulig tilspidset situation "back in the days".
Vi har sidenhen søgt efter k98éren uden held.
Våbnene kan meget vel have været anvendt af modstandsbevægelsen og sidenhen dumpet i søen, angiveligt af den modstandsmand som endte med at have dem liggende efter besættelsens opgør.
Jeg takker for interessen og håber, at min historie har givet inspiration ude i de små skattejæger hjem.
Venlig hilsen Patrone
Efter at have gennemgået en spandfuld tilsyneladende ligegyldige fund fra en tidligere magnet tur, gik det op for mig, at én af rustklumperne var alt andet end ligegyldig. Det var magasinet fra en Husqvarna maskinpistol.
Min makker og jeg kunne heldigvis huske os frem til, hvor "rustklumpen" var fundet, og huskede også at vi ikke havde fået gennemfisket det eksakte sted. En tur til søen blev hurtig sat i værks, og forventningerne var selvsagt høje, da vi ankom til søens bred.
Allerede efter få minutter havde min makker trukket magasinet til en M/37-39 op, og lidt efter fangede jeg selv et. 30 minutter senere lå der ikke mindre end 7 stk. våde (og tomme) magasiner i græsset. De var efter omstændighederne nogenlunde sammenhængende. Flere havde fjedrene stikkende ud, da det konstante pres havde skubbet den aftagelige bund ud af sin rille.
Vi fangede også en smule af det sædvanlige metalskrammel, men gemte for en sikkerheds skyld hver en dims der kom med op.
Min magnet fik med et ryk fat i noget metal på bunden, og forsigtigt fik jeg lirket et lidt tungere objekt fri fra søbundens mudder. Spændingen steg da vægten føltes helt rigtig, og da magneten endelig kom til syne, slæbte den præcist det, jeg havde håbet på - en Husqvarna maskinpistol!
Trækolben var rådnet væk eller fjernet, og løbet var tilsyneladende afmonteret. Det var svært at vurdere våbenets stand, men metallet virkede tungt og sammenhængende. Efter en kort jubelscene og et high five med våde handsker, fortsatte jagten optimistisk på de manglende dele.
Stedet blev efterhånden fisket rent, og det tyndede markant ud i fundene. Og dog! efter en ihærdig indsats fangede min makker "the missing link". Husqvarnaens pibe! Vi fangede endda ikke bare én pibe til Husqvarnaen men to - en hver!
Nu manglede jeg i store træk kun det rør som skal trækkes ud over piben. Det var en ret vigtig detalje, da jeg ellers ikke ville kunne montere piben korrekt. Hvor meget vi end prøvede, kunne vi ikke finde røret.
Det eftersøgte rør dukkede overraskende nok op i bunken af metalskrammel, som vi havde smidt i en bunke på bredden. Ingen af os havde genkendt den ellers så karakteristiske del, fordi røret ved de aflange ventilationshuller var rustet helt fra hinanden. Tilbage var kun de to endestykker - den inderste del til montering af piben samt den yderste del som fordeler mundingsilden. Det var en lettelse at konstatere, at de to rustne klumper udgjorde den manglende del.
Med en tæt på komplet maskinpistol i tasken, fiskede vi selvfølgelig videre på samme spot. Søbunden virkede nu som drænet for metal, hvilket indikerede at vi måtte have finkæmmet bunden tæt på 100%. Et lille stykke metal gav dog helt nye forventninger, da der på magneten pludselig sad bagkappen fra en Mauser k98.
Trods megen søgen fandt vi ikke den resterende k98, og jeg begyndte efter timers fiskeri at pakke mine ting. Fingre og fødder var kolde, og vi havde jo i dén grad fået hvad vi kom efter. Mens jeg pakkede, lød der et overrasket råb fra min makker, som stadig fiskede i søen. På hans magnet sad en lille, mørk klump, hvis form ikke efterlod meget til fantasien. En pistol!
Med pistolen som en fornem afrunding på dagen, kørte vi hjemad.
Efter hjemkomsten kunne vi konstatere, at Husqvarnaens metaldele stadig havde lidt styrke og at den derfor burde kunne rengøres og samles. En decideret deaktivering var dog ganske overflødig her, da moder natur så rigeligt havde klaret jobbet! Jeg kan med lup ane noget som måske er et 4-5 cifret nummer, men det er muligvis bare gnavrust.
Dette var min første egentlige våben restaurering (dekoration), og en dag gør jeg det om. Metallet er konserveret og nedbrydningen standset. Det er det vigtigste.
Min kones afdøde morfar, Knud Andersen, som var modstandsmand i Odense havde en Husqvarna magen til denne, hvilket giver mig en form for skærpet tilhørsforhold til netop denne model.
Pistolen min makker fandt er en model 1922 FN Browning. Slæden havde sat sig, med en uafskudt patron i kammeret og et par stykker i magasinet. Patronerne er med møje og besvær blevet fjernet, og for den nysgerrige bør det tilføjes, at pistolen er rustet sønder og sammen indvendigt og mekanisk er afgået ved døden! For historiens skyld er pistolens slæde bevaret i den position, hvori den blev fundet, da dette jo viser et frosset tidsbillede af en mulig tilspidset situation "back in the days".
Vi har sidenhen søgt efter k98éren uden held.
Våbnene kan meget vel have været anvendt af modstandsbevægelsen og sidenhen dumpet i søen, angiveligt af den modstandsmand som endte med at have dem liggende efter besættelsens opgør.
Jeg takker for interessen og håber, at min historie har givet inspiration ude i de små skattejæger hjem.
Venlig hilsen Patrone