Side 1 af 1

Første forsøg på røget kylling:

: 22. maj 2019, 22:32
af Refraktorius
En lille vissen industrikylling blev gnedet med masser af salt og lå i køleskab natten over.
Om morgenen skyllede jeg den og lod den ligge at tørre på en tallerken i køleskabet.
Klokken ca. 13 pakkede jeg min “cigar” (5x5 cm trådnetskanal med drejespåner af bøg, tændte den ene ende og lagde den i kuglegrillen sammen med kylle.
7C48E867-F9C5-45BA-8238-5946792833B6.jpeg
Det tog tre timer at ryge cigaren med spjældet på sned.
A7951FDF-D063-4FBD-96BF-8A106E232178.jpeg
Så tændte jeg nogle kul, og grillede kræet indirekte til 70 °

... det her var hvad jeg nåede at fotografere:
7E9CC292-038D-4650-B88A-43523828E02D.jpeg
Den smagte fremragende.

Re: Første forsøg på røget kylling:

: 22. maj 2019, 22:38
af Langenge
Hvor lang tid grillede du?
Altså jeg mener kort og varmt eller lang tid og lunt?

Edit: og hvor varmt var det i grillen da du røg den?

Re: Første forsøg på røget kylling:

: 23. maj 2019, 06:10
af Refraktorius
Langenge skrev:
22. maj 2019, 22:38
Hvor lang tid grillede du?
Altså jeg mener kort og varmt eller lang tid og lunt?

Edit: og hvor varmt var det i grillen da du røg den?
Det havde temmeligt meget karakter af “proof of concept” med deraf følgende mangelfuld forsøgsprotokol.

Jeg smider et termometer i grillen næste gang, men ydersiden var ikke føleligt (målt med pegefinger, højre, MK I A1) varmere end omgivelserne.

Det tog lidt mindre end en time at grille kræet. Kylling bliver nemt tørt, så jeg fyldte kulskålene 2/3 og grillede efter dens kernetemperatur. (For en lille kylling må det være “langt og lunt”)
Efter at have tilbragt ret lang tid med at være lunken, vil jeg gerne være sikker på, at den er varmet igennem.
Der er et godt potentiale for mikrobiologisk roulette i processen.

Re: Første forsøg på røget kylling:

: 23. maj 2019, 08:06
af Kleth
Er det tre briketter til at tænde spånerne, der ligger i starten af trådnetskanalen?
Briketter giver nogen baggrundsvarme, så i det fald bliver det nok mellem-varm røgning :smile:

Årstiden er ellers god til koldrøgning, når det bliver koldt om natten; men koldrøgning er IMHO kun en fordel til madvarer der ikke skal tilberedes efterfølgende f.eks. bukkekølle, mandler og fisk da en del af røgstofferne bliver flygtige igen ved allerede 25-40C.

Re: Første forsøg på røget kylling:

: 23. maj 2019, 21:45
af Refraktorius
Jeg tænder spånerne direkte ved simpelthen at prikke hul gennem spånerne og “sætte ild i hullet”.

Det er sådan lidt “finsk kævlefakkel-princip”. Jeg havde problemer med at få det startet pålideligt da jeg begyndte at lege med det, men det her virker.

Der var en her på NVF (tror jeg) der på et tidspunkt postede billeder af en meget fin trådnetslabyrint til formålet. Den var fiks, kompakt, lækker at se på... og havde vist problemer med, at gløden indimellem tog en smutvej og tændte det hele.

Re: Første forsøg på røget kylling:

: 23. maj 2019, 21:47
af Refraktorius
Ild i hullet.
image.jpg

Ilden er pustet ud og røgen er startet.
image.jpg

Og så gløder den derudaf. Hvis den får ekstra luft af vinden, så slår den nogen gange ud i åben flamme.
Det har den ikke gjort inde i grillen.
1125EF07-644D-49D2-ABB3-695D7EAC84E3.jpeg

Re: Første forsøg på røget kylling:

: 25. maj 2019, 17:04
af Refraktorius
Så er der et par kyller mere i røgeriet.

Desværre blev en af mine lænders nedfaldsfrugter så distraheret af, at der ikke var anstændigt bland-selv-slik da hun var på rov i går, at hun ikke fik kyllerne med hjem. Så de er kun blevet saltet en times tid.

Temperaturen i i grillen er målt til 32-33° og temperaturen udenfor er ca. 22°.

Jeg prøvede at presse smuldet godt sammen, og det nægtede at holde sig glødende. Løst pakket smuld virker fint.

Re: Første forsøg på røget kylling:

: 25. maj 2019, 17:37
af Langenge
Hmmmmmmmm. Det må jeg hellere prøve, det der :smile:

(Er vi gået ned på antallet af smileys her på forum? Der var engang sådan en spisesmiley, men den kan jeg ikke finde mere)

Re: Første forsøg på røget kylling:

: 24. nov 2019, 19:16
af Refraktorius
Det er ved at være rutine:

Re: Første forsøg på røget kylling:

: 24. nov 2019, 21:01
af Raptor357
Din cigar, hvilket metal er den af ?
Og hvis man vil kopiere er der nogle almindeligt forekommende materialer man skal holde fingrene fra?

Re: Første forsøg på røget kylling:

: 24. nov 2019, 21:05
af Refraktorius
Det er en eller anden form for rustfast stål (klunset fra metalaffaldet).

Jeg ville klart holde mig fra lakerede og forzinkede ting.

Re: Første forsøg på røget kylling:

: 24. nov 2019, 21:16
af C-X
Hvis man nu ikke har udstyret til røgning, så kan man opnå lidt af samme smag, med almindelig kuglegrill med rotisseri, ved at lægge en stump eg eller frugttræ (alt efter ønske om smag) ovenpå kullene. Herved bliver kyllerylle både grillet og røget samtidig.

Det virker også til større fisk, såsom ørreder, man gerne vil give lidt røg oveni, for smagen. De kan så bare ligge på risten, ved indirekte varme.

Så gem noget træ, næste gang havens træer skal beskæres.

Re: Første forsøg på røget kylling:

: 25. nov 2019, 21:37
af Refraktorius
Jeg har en pose 1*1*10 cm pinde liggende til netop det formål.
Jeg synes det virker endnu bedre, hvis de får lov til at ligge et par timer i vand før brug.
Så bliver røgudviklingen strukket ud.

Re: Første forsøg på røget kylling:

: 12. dec 2019, 12:52
af Wildlife
Det minder mig sådan om...