Side 1 af 1

Fasanbryster i hvidvin og fløde

: 15. dec 2017, 20:32
af Ingsorsi
Jeg lavede noget fasan sidste weekend der smagte fortræffeligt.
Det var bare 4 bryster som jeg stegte i smør 1-2 min på hver side. Så tog jeg dem af og lagde til side.
Stegte nogle svampe i smør og lagde til side.
Kom et lille finthakket løg og salt på og deglaserede panden med dem. Så kom jeg nogle knuste enebær, et laurbærblad, lidt peberkorn og noget rosmarin i og tilsatte et par dl hvidvin og lidt fond. Så reducerede jeg det med 1/3 og kom bryster og svampe tilbage i sammen med den saft det var løbet fra. Så fik de nok et par minutter i væden på hver side. Jeg tilsatte en dl piskefløde eller to. Gav et hurtigt opkog og smagte til. Det var drønlækkert. Serverede med frisk pasta og hvidvin.

Re: Fasanbryster i hvidvin og fløde

: 15. dec 2017, 21:01
af Kleth
Det lyder lækkert, jeg laver noget lignende.
Jeg bruner bacon, bruner brysterne i fedtet og så bruger jeg hvid portvin i stedet for hvidvin.