Yderlår af råbuk stegt hel på panden

Stedet hvor du deler dine opskrifter med os andre.
Besvar
HR
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2138
Tilmeldt: 23. jan 2016, 20:10
Interesser: Hund, skydning, jagt og mad.
Geografisk sted: Djursland
Has thanked: 586 times
Been thanked: 1030 times

Yderlår af råbuk stegt hel på panden

Indlæg af HR » 4. aug 2020, 00:17

32B007AC-173A-4395-AE35-19F2B23A99D7.jpeg
32B007AC-173A-4395-AE35-19F2B23A99D7.jpeg (102.69 KiB) Vist 2370 gange
Nå, græsenke på anden dag, og allerede løbet tør for mælk og mysli :thumbdown: . Og efter at gulvet er brækket op i bryggers og alle hunde er trænet to gange, så har Brugsen tilladt sig at holde fyraften. Så vi må se hvad der er til overs af sommerbukken i fryseren, og se om vi kan finde noget grønt i haven. Tid til far(st)food.
:DancingBanana: .
ED0524D7-E3E9-4D30-B092-853B59FAE7F3.jpeg
ED0524D7-E3E9-4D30-B092-853B59FAE7F3.jpeg (105.81 KiB) Vist 2370 gange
Et yderlår blev det til. Hvis du ikke ved hvordan man skiller en kølle ad i enkeltdelene, så søg på The Scott Rae Project. Det er legende let! Kødet er optøet i mikroovnen, så det er skadet lidt i enderne hvor det er tyndest.

Grønkål fra haven. Jeg gider egentligt ikke spise kål om sommeren, men det er det eneste der er at komme efter lige nu. Og en håndfuld af de små delikate blade ser egentligt ret lækre ud.

En halv bakke kantareller (en rest fra i fredags).

Et fed hvidløg. Måske lidt synd for den fine smag af kantarel, men de blev spist naturel i fredags og jeg har lyst til lidt variation.

En håndfuld frisk basilikum. Lidt det samme problematik som hvidløgene.

To snowball løg. De har stået i drivhuset over vinteren og givet tydligt grønt drys i foråret. Så de har blomstret og er lidt grove i det. Men ok.

Cirka 25 mL frisk piskefløde fra i fredags. Cirka 50 ml piskefløde der er pænt over sidste salgsdato, er skildt og blevet sur.

En rest tør pasta med den korrekte længde på listen af ingredienser.

Kødet starter ved stuetemperatur og steges i varm smør i et minut på hver side, lægges i et ildfast og kommer i ovnen i 10 minutter ved 150 grader.

Pasta sættes over. Kogetiden er 9-11 minutter, så uret sættes på 8.

Det brændte smør smides ud og der kommer en ny klat på panden. Så ristes svampene i et par minutter. Løgene skæres i tynde strimler og tilsættes. De må ikke blive brune, kun klare. Herefter strimlet kål sammen med knust hvidløg. Efter et par minutter kommer fløden ved. Det får et minut eller to og bliver så skubbet til side på komfuret.

Ud af ovnen med kødet. Der brunes en god klat smør og kødet bliver lige vendt ganske let i den friske smør uden at ødelægge smørret. Så er kødet færdigt.
E713D674-40B9-4BA6-BDB4-88EFAFA824CC.jpeg
E713D674-40B9-4BA6-BDB4-88EFAFA824CC.jpeg (111.34 KiB) Vist 2370 gange
Så ryger svampeblandingen ned i smørret sammen med basilikumbladene og pastaen. Over på en tallerken, kød ved og et godt glas vin. Det er kummerligt at være græsenke :biggrin: .

Samlet tilberedningstid for det hele ca 30 minutter. Jeg har sagt det før og gentager gerne: Hvis man ikke kan lide levret og tørt vildtkød så kan man bare lade være med at stege det i stumper og stykker til det er gråt, sejt og træls.
/HR
4705F0D7-27BB-4BE6-B43A-9C3AC3E963AE.jpeg
4705F0D7-27BB-4BE6-B43A-9C3AC3E963AE.jpeg (88.08 KiB) Vist 2370 gange
A5430CB9-4FE6-4619-9120-60474A14E02C.jpeg
A5430CB9-4FE6-4619-9120-60474A14E02C.jpeg (93.18 KiB) Vist 2370 gange
Et postvæsen er ikke kritisk infrastruktur i 2022. Luk Postnord!

Besvar