Stk. 5. Opbevaring af flere end 25 af de våben og vekselsæt dertil, der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller af flere end 10 særligt farlige skydevåben, jf. stk. 9, skal finde sted efter følgende regler:
1) Opbevaringen skal ske i et støbt boksrum med et sikringsniveau, der svarer til en godkendelse i mindst EN 1143-1 grade 1, eller i et sikringsskab, der er godkendt i mindst EN 1143-1 grade 1 eller et sikringsniveau, der svarer hertil. Sikringsskabe med en vægt under 1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende.
2) Der skal installeres automatisk indbrudsalarmeringsanlæg, hvorfra alarm skal indgå til en af Rigspolitiet godkendt døgnbemandet kontrolcentral.
Stk. 6. Nøgler til boksrum, sikringsskab mv. skal opbevares forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende.
Stk. 7. Politiet kan under henvisning til sikkerhedsmæssige forhold, herunder bl.a. mængden af opbevarede våben, bygningsmæssige forhold, tilkørselsforhold og udrykningsafstand, stille yderligere krav til våbenopbevaringen.
Stk. 8. Politiet kan under særlige omstændigheder meddele dispensation fra bestemmelserne i stk. 4 og 5.
Stk. 9. Ved særligt farlige skydevåben forstås navnlig følgende våben:
1) Pistoler, herunder enkeltskudspistoler, halvautomatiske pistoler og revolvere, bortset fra forladevåben.
2) Halv- og fuldautomatiske skydevåben.
3) Glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindre end 55 cm.
4) Glatløbede haglgeværer, som er omfattet af våbenlovens § 2 a, stk. 2.
Dertil kan jeg så læse mig frem til at udover døren der skal overholde grade-1 så skal gulv og loft være lavet i mindst 100mm armeret beton. Vægge i 150mm armeret beton.
Jeg kan også forstå man ikke kan få en forhåndsgodkendelse af tegninger?
.... Så man bygger det hele... og håber på at det bliver godkendt? eller skal det overhovedet godkendes når det er privat? (hverken forhandler eller forening)
Hvad skal jeg ellers være opmærksom på?