Side 1 af 1

Klippeduer - Er det korrekt de betragtes som skadedyr og må bekæmpes som sådan?

: 9. sep 2023, 11:48
af Tom4000
Vedr. Klippeduer!
En god nabo har klippeduer der flyver ind i deres lade, sætter sig øverst under taget og skider på alt...
Er det korrekt de betragtes som skadedyr og må bekæmpes som sådan?

"Hvis det er forvildede tamduer, er det meget mere enkelt, de er grundlæggende reguleret af lov om mark og vejfred, men da de ikke ejes af nogen, kan man gøre ved dem, hvad man vil."

Det er landzone, og der er ikke dueslag i vores lille by.
Så jeg må bekæmpe dem med hvad jeg vil, når jeg vil?

Re: Klippeduer

: 9. sep 2023, 12:03
af C-X
Altså, den beskrives som tamdue, hos DOF.

Re: Klippeduer

: 9. sep 2023, 12:13
af Tom4000
Ja, forvildet tamdue, klippedue eller rådhusdue, same same. Vil bare være helt sikker på jeg ikke gør noget jeg ikke må!

Re: Klippeduer - Er det korrekt de betragtes som skadedyr og må bekæmpes som sådan?

: 9. sep 2023, 14:47
af BentxBetjent
Har fundet dette på skadedyr-danmark.
Jeg kan ikke se noget galt i at regulere dem.

Bekendtgørelse om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.m. omfatter blandt andet gener fra vilde duer. I kapitel 5, paragraf 14, står der således:
”Ingen må ved udlægning af foder eller på anden måde skabe tilhold for fugle eller andre omstrejfende dyr, når dette medfører ulemper for omgivelserne”.
Denne bestemmelse giver kommunalbestyrelsen mulighed for at skride ind, hvis grundejere eller andre overtræder påbuddet. Dette betyder også at kommunen kan pålægge husejere at holde loftsrum – og i det hele taget bygningen – i en sådan stand, at duerne ikke kan finde ynglemuligheder. Derudover skal man ved regulering af duer med luftgevær være opmærksom på, at ikke alle luftgeværer kan benyttes til dette forhold. Klik her for at læse nærmere om lovlige luftgeværer til regulering af duer. Endvidere strækker jagttiden på ringduen/skovduen sig fra d. 01.11 – 31.01. På privat grund må ringduen/skovduen reguleres, såfremt ejerens udendørsareal minimum er 1 hektar (dvs. 10.000 m2). De forvildede tamduer i vore byer er ikke omfattet af jagtloven, og de må altså bekæmpes året rundt. Således hører forvildede tamduer under Mark og Vejfredsloven.

Re: Klippeduer - Er det korrekt de betragtes som skadedyr og må bekæmpes som sådan?

: 9. sep 2023, 20:46
af Agaarden
På kursus som reguleringsjæger, blev det også oplyst at forvildede tamduer er skadedyr, og de må bekæmpes som sådan.

OBS!
På grund af at de ikke er omfattet jagtloven eller Bekendtgørelsen om Vildtskader, så dækker din jagttegnsforsikring ikke. Du bør derfor være omærksom på selv at tegne en forsikring, i tilfælde af at der sker material- eller personskade under bekæmpelsen.

Det er i hvertfald det jeg fik oplyst fra DJ's underviser.

Re: Klippeduer - Er det korrekt de betragtes som skadedyr og må bekæmpes som sådan?

: 9. sep 2023, 21:29
af Tom4000
Mange tak for jeres svar :10:

Re: Klippeduer - Er det korrekt de betragtes som skadedyr og må bekæmpes som sådan?

: 9. sep 2023, 21:37
af C-X
Husk at duerne, hvis de ikke er gryden værdig, kan gives til jægere der træner hund :razz: