Overtagelse af arvede våben fra et dødsbo, hvordan virker det i praksis?

[HR]

Jeg har aldrig haft problemer med at få lokumsaftaler på papir med stempel og underskrift. Det er trist at vi er kommet der til hvor politiet ikke tør skrive under på deres udtalelser.
Det har været københavns vestegns politi. Og jeg syntes de har været fair.

Det er muligt at jeg kunne have fået noget på skrift hvis jeg havde insisteret. Men udtalelsen var at det ville være ulovligt lige meget hvad jeg gjorde, så den ene løsning kunne være lige så god som den anden. Juridisk set kan de ikke give lov til noget, hvis der kom en sag ud af det ville både jeg og den betjent der havde "givet lov" haft nosserne i klemme. Lokalpolitiet var helt klar over at PAC var dysfunktionel, og de var lige så frustrerede som jeg var.
/HR

[HR]

Nå, så fik vi endelig den sag ud af verden. Jeg startede med at spørge om hvordan det fungerer i praksis når en riffel arves. Svaret er økseskaft

Boet har 4 uger til at bringe tingene på plads. Men tingene kan ikke bringes på plads på 4 uger, for PAC er brudt sammen og tager 4 måneder om at flytte en tilladelse. Venligt adspurgt sagde PAC at jeg skulle køre riflen til opbevaring ved en våbenhandler, men at jeg selvfølgeligt ikke måtte køre med den... Der var INGEN hjælp at hente og INGEN råd om hvad jeg skulle gøre. Bemærk at de havde sagen åben, de havde min ansøgning og de have min afdøde fars tilladelse. Det burde have været en formalitet at flytte tilladelsen, men sådan fungerer det ikke.

Ok så, med råd herinde fra kørte jeg til det lokale politi. Der var jo også lidt fejemøj fra krogene efter et helt liv med jagt og militær: Lidt blyammunition, en laderamme med irrede 30-06, noget 9mm AMA og en enkelt 32er, et magasin til en M75 osv. Efter at jeg havde hjulpet lokalbetjentene med at registrere det afleverede spurgte jeg hvad jeg skulle gøre ved riflen? "ØøøøBøøøø- Vi plejer ikke at gå så meget op i reglerne i lige den situation, du vil jo få tilladelsen". De var super søde og egentligt konstruktive, men de havde ingen mulighed for at give lov til noget. Det eneste de kunne var at sige at den bedste løsning selvfølgeligt var at jeg tog våbnet hjem til mig selv, og at der nok ikke ville ske noget ved det.

Så den korte lære af historien er: Man kan ikke arve et våben uden at kriminalisere sig selv. Tilladelsen kom i eboks i onsdags. Så nu opbevarer jeg ikke længere riflen ulovligt. PAC er noget pis.

/HR

Jeg syntes du skal bringe den situation for DJ

Jeg tror at de er fuldt vidende om situationen. Men jeg vil da nævne det som et eksempel næste gang jeg snakker med Vigge. Jeg ved at de arbejder med det.
/HR

[Lassescout]

Når man tænker over det, så er det jo en total fallit fra myndighedernes side, at man ikke kan dø fra sine våben uden at arvingerne skal overtræde våbenloven.

Nu er der en revision i gang af våbenloven på grund af Fields- tragedien. Alle interesseorganisationerne benytter lejligheden til at komme med gode indspark, og dette må da være helt oplagt at tage med: enten skal der være en "fast track", så PAC får pligt til at afgøre ansøgninger fra arvinger indenfor fristen på de 4 uger, eller også skal paragraffen udvides til at boet kan beholde våbnene indtil PAC har nosset sig færdige. Det bedste ville selvfølgelig være hvis de fik pligt til at behandle alle ansøgninger færdige på mindre end en måned.

Der er også andre overgreb på våbenejeres retssikkerhed jeg gerne så forbedret: det er helt vildt, at våbenejere der bliver mistænkt for vold får deres våbentilladelser inddraget længe før nogen har taget stilling til om der er hold i anklagerne eller ej. Var det ikke Rigsby her på forum der oplevede det? Han måtte så selv betale nye tilladelser til hele garderoben da sigtelsen blev frafaldet, fordi den var fuldkommen ubegrundet. Det er f#ndme en ringe retsstilling at være i. Vi burde kræve at en administrativ inddragelse af tilladelserne kan indbringes for retten.

[AshkenaZ]

Min far og jeg overtog engang en riffel og en revolver på SKV fra et dødsbo.
Formanden fra vores forening skrev til Vingsted med problematikken ved en evt. midlertidig opbevaring.

Vi endte med at underette politiet om at foreningen låste våbene i deres våbenskab imens tilladelserne afventede.
(Formanden havde vedlagt udskrevet mail til politi, samt mail fra vingsted omkring situationen i skabet, sammen med våbene)
Alt transport af våbenene foregik med bæretilladelse udstedt af foreningen.
Det mærkeligste (dengang) var at jeg måtte op og fremvise begge våben inden de ville udstede tilladelsen, da de åbenbart var blevet slettet i registret da personen var død. (Så lige dér håber jeg da de har forbedret deres fremgangsmåde )

Men historien endte lykkelig, og med dengang, en noget hurtigere sagsbehandling.

[Lassescout]

Den nuværende regel er fra den gang man gik ind på den lokale politistation med ansøgningen, og kom derfra med en gyldig tilladelse 15 minutter senere.

Vi trænger til en tilføjelse om, at arvingerne kan besidde og opbevare våbnene indtil PAC har afgjort sagen.

[Langenge]

Den nuværende regel er fra den gang man gik ind på den lokale politistation med ansøgningen, og kom derfra med en gyldig tilladelse 15 minutter senere.

Vi trænger til en tilføjelse om, at arvingerne kan besidde og opbevare våbnene indtil PAC har afgjort sagen.

Nææeee hvorfor det?
Vi skal jo alligevel have samfundet ryddet for våben.

[Theredmist]

Den nuværende regel er fra den gang man gik ind på den lokale politistation med ansøgningen, og kom derfra med en gyldig tilladelse 15 minutter senere.

Vi trænger til en tilføjelse om, at arvingerne kan besidde og opbevare våbnene indtil PAC har afgjort sagen.

Nææeee hvorfor det?
Vi skal jo alligevel have samfundet ryddet for våben.

Jeg ved at du har ret Langenge, men det er stadig ikke sjovt

[Esben7913]

Jeg håber det er ok at skrive i tråden her.

Min far gik bort for et par måneder siden, og forleden fandt min bror under det sidste oprydning i huset en pistol.
Den blev indleveret ved politiet med det samme - men jeg synes det er synd at sende sådan en til destruktion. Det er en Luger P08.
Så jeg ringede til stationen og spurgte om de stadig havde den og hvad mulighederne er for at vi kan få den tilbage med henblik på at afhænde den.
Den yderst flinke politimand jeg talte med oplyste at de ikke havde smidt den ud endnu, og at de ville holde på den indtil videre = og anbefalede mig at læse op på mulighederne, og her kommer jeg lidt til kort.

Så vidt jeg kan se på politi.dk, er det muligt at sælge den til en privatperson eller en våbenhandler - men hvordan gøres det i praksis?
Fx, hvis jeg kender en med jagttegn og våbentilladelse - så skal vedkommende vel have en godkendt ansøgning (via PAC?) til lige det våben, inden politiet udleverer det?
Eller, hvis jeg finder en decideret våbenhandler der vil købe den, kan jeg så bare gå med våbenhandleren på stationen og få den udleveret?

Jeg har desværre kun et billede af den, så meget få informationer om serienummer etc.
Vi ønsker ikke selv at beholde den, men vil så vidt muligt gerne sælge den.
Der har ikke været nogen tilladelse til den, så den er ikke registreret nogen steder.

[BentxBetjent]

Jeg håber det er ok at skrive i tråden her.

Min far gik bort for et par måneder siden, og forleden fandt min bror under det sidste oprydning i huset en pistol.
Den blev indleveret ved politiet med det samme - men jeg synes det er synd at sende sådan en til destruktion. Det er en Luger P08.
Så jeg ringede til stationen og spurgte om de stadig havde den og hvad mulighederne er for at vi kan få den tilbage med henblik på at afhænde den.
Den yderst flinke politimand jeg talte med oplyste at de ikke havde smidt den ud endnu, og at de ville holde på den indtil videre = og anbefalede mig at læse op på mulighederne, og her kommer jeg lidt til kort.

Så vidt jeg kan se på politi.dk, er det muligt at sælge den til en privatperson eller en våbenhandler - men hvordan gøres det i praksis?
Fx, hvis jeg kender en med jagttegn og våbentilladelse - så skal vedkommende vel have en godkendt ansøgning (via PAC?) til lige det våben, inden politiet udleverer det?
Eller, hvis jeg finder en decideret våbenhandler der vil købe den, kan jeg så bare gå med våbenhandleren på stationen og få den udleveret?

Jeg har desværre kun et billede af den, så meget få informationer om serienummer etc.
Vi ønsker ikke selv at beholde den, men vil så vidt muligt gerne sælge den.
Der har ikke været nogen tilladelse til den, så den er ikke registreret nogen steder.

Hvis det er for at sælge den, ville jeg ikke bruge tiden, energien og pengene på det.

[Ewing Oil]

Siden det er en P08 og formodentlig fra besættelsestiden, så vil den være omfattet af § 15 i cirkulæret og derfor statens ejendom.
Statens ejendom kan ikke sælges.

En skytteforening eller et medlem med 2 års erfaring kan søge en tilladelse til pistolen. (SKV4 eller SKV2)
Pistolen vil stadigvæk være statens ejendom.

En våbenhandler kan ikke få pistolen i våbenbog, da man ikke kan handle med statens ejendom.

Hvis det er en standard P08, så er våbennummeret og et billede helt fint tænker jeg.


Fra våbencirkulæret:
Våben fra besættelsestiden
§ 15. Modtager politiet en ansøgning om tilladelse til at besidde et
våben, der må formodes at hidrøre fra besættelsestiden, skal
ansøgeren opfordres til at dokumentere sin adkomst til våbnet. Må
det formodes, at våbnet er undergivet statens ejendomsret, skal
sagen forelægges for Nationalmuseet. Oplyser Nationalmuseet, at
der er tale om et ikke almindeligt forekommende våben, forelægges
sagen endvidere for Forsvarsministeriets Materiel- og
Indkøbsstyrelse.

[Lassescout]

Siden det er en P08 og formodentlig fra besættelsestiden, så vil den være omfattet af § 15 i cirkulæret og derfor statens ejendom.

Det er virkeligt ingen hjælp i denne situation at hive den gamle paragraf frem. Glem den. Pistolen er ikke Statens ejendom, den tilhører dødsboet og enhver der kan opnå SKV til pistol kan få tilladelse til den efter aftale med boet. Jagttegn hjælper ikke her.

Våben fra besættelsestiden er ikke automatisk Statens ejendom. Det står heller ikke i bestemmelsen, kun at det skal forelægges Nationalmuseet hvis det må formodes at det er Statens.

Det var en bestemmelse som blev indført kort efter krigen, fordi visse dele af modstandsbevægelsen ikke ville afvæbnes. Spændingerne i samfundet var mærkbare, og en del af de politikere der havde arbejdet for samarbejdspolitikken trådte uhindret ind i Folketing og ministerposter igen. De blev af visse modstandsfolk anset for forrædere, og en borgerkrig kunne ikke udelukkes. Løsningen blev at danne hjemmeværnet, hvor modstandsfolkene kunne indrulleres som en del af totalforsvaret og beholde deres våben. Men man lavede den lille nødparagraf for at kunne afvæbne dem hvis det blev nødvendigt. Det blev det ikke, og bestemmelsen har intet at gøre i en nutidig arvesag.

Det er heldigt at politiet opbevarer pistolen, så er det problem løst. Find en historisk interesseret pistolskytte og lad ham søge tilladelse til den. Det tager lang tid, men det gør jo ikke noget når politiet opbevarer den. I kan også få en våbenhandel til at hente den og skrive den ind i deres våbenbog, men de vil nok gerne tjene lidt på besværet, og så bliver der ikke meget tilbage til arvingerne. Så mit råd er at I skal tænke mere på at få pistolen bevaret for eftertiden end på pengene. Sig til en pistolskytte at han må få den for at bevare den, så blive alle glade.

[Esben7913]

Tak for svar - jeg venter via en bekendt på at blive kontaktet af en samler, som jeg håber har prøvet lignende før.
Jeg læser det heller ikke, som at det automatisk er statens ejendom.
Men jeg synes det er synd, hvis den bare bliver destrueret, og så hellere den havnede hos en samler eller et museum (men de har vist nok af dem).
Så er det lige med hvor længe politiet vil opbevare den, vi har ikke nogen kvittering på indleveringen, kun politimandens ord for at de ikke smider den væk og at det er fint med et billede at identificere den fra, hvis vi finder nogen der kan overtage den.

[Lassescout]

Hvis du med "samler" mener én der har samlertilladelse til skydevåben, så kan han ikke indlemme pistolen i sin samling. Den er lige 18 år for ung. Det han må have i samlingen er : Skydevåben med model- eller fremstillingsår senest 1890 samt dansk pistol model 1910 og model 1910/21, marinerevolver model 1891, schouboe-pistol model 1903 og dansk militærgevær model 1867/93, 1867/96 og 1867/97.

Men det kan meget vel tænkes at han er medlem af både almindelig og historisk skytteforening, så han som aktiv skytte kan søge SKV på pistolen. Og da han er samler kan han sikkert også vurdere stand og sjældenhed på Lugeren, så han kan tilbyde en fair pris for den. Så det er en god løsning du har fundet.

Så er det lige med hvor længe politiet vil opbevare den, vi har ikke nogen kvittering på indleveringen, kun politimandens ord for at de ikke smider den væk

Du skal bare kontakte politiet og oplyse dem at dødsboet er i gang med at afhænde våbnet. De kan så vælge enten at opbevare det indtil den nye ejer har tilladelsen, eller de kan give dødsboet forlænget frist til at få sagen ordnet. De har kun de to muligheder jf. våbenbekendtgørelsen § 46 stk. 3 og 4:

§ 46. Våben og ammunition mv., som indgår i et dødsbo eller et konkursbo, kan uden særskilt tilladelse besiddes af arvingerne, den som varetager boet på arvingernes vegne eller kurator i indtil 4 uger efter dødsfaldet eller konkursdekretets afsigelse.

Stk. 2. Inden udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist skal der til politiet indgives ansøgning om tilladelse, jf. § 5, eller ske afhændelse.

Stk. 3. Politiet kan bestemme, at våben og ammunition mv., som indgår i et dødsbo eller et konkursbo, skal deponeres hos politiet eller en anden myndighed.

Stk. 4. Politiet kan under særlige omstændigheder fastsætte en længere frist end anført i stk. 1.