PSindrup skrev: ↑4. jan 2022, 13:43
Hej alsidige forum
Jeg har en bekendt som er "kommet i klemme" hos Gældsstyrelsen i forhold til en større gæld, hvor alene rentetilskrivningen vil gøre det svært at få nedbragt gælden, og hvor kommunikationen er gået skævt.
Peter
Nu er jeg ikke ekspert (som i en der ved alt om Skat og Gældsstyrelsens gøren, laden og opfattelse, og slet ikke i den specifikke sag)
Jeg har dog selv været i klinch med dem 2 gange hvor min revisor har redet trådene ud og vi er skiltes som venner, det har selvfølgelig ikke været gratis men set over en årrække så har revisoren ALTID været i stand til at tjene penge hjem til sit honorar samt mere end det til mig.
Når det så er sagt så er der en væsentlig forskel på om gælden er berettiget og accepteret eller om det er et anslået krav som bliver stillet, f.eks. fordi man har glemt at angive selvskabsskat, glemt at indsende selvangivelse eller ......
Hvis vi antager at gælden er berettiget og det som vi taler om er at man "bare" ikke kan betale tilbage i det tempo som Gældsstyrelsen kræver så er det bedste at gøre at anmode om et personligt møde med dem hvor man bringer en "god" revisor med til mødet.
Formålet med mødet skal så være at se hinanden i øjnene og at aftale et afdragsforløb som man kan overholde.
Gældsstyrelsens indfaldsvinkel er altid: "du har jo uberettiget haft pengene og nu vil vi ha' dem tilbage" hvilket jo på en eller anden måde er fair nok.
Hvis man på mødet ikke kan komme til en aftale og Gældsstyrelsen fastholder deres krav, har man typisk ikke andet valg end at betale eller gå personligt konkurs og derefter søge gældssanering, hvilken man typisk kan få efter en kort årrække. (3 til 5 år).
Personlig konkurs betyder at man må sælge huset, bilen, konens kukur og hvad man ellers har af værdi, disse midler vil så blive brugt til at indfri en del af, eller hele, kravet. Her var det så at man tidligere kunne overføre aktiverne til konen (men den går ikke mere med mindre at man har særeje) og på den måde tørre gælden af på samfundet.
Når man har fået gældssaneringen er man en "fri mand" igen og kan starte forfra.
Hvis vi antager at kravet er anslået og måske uberettiget, så er man nødt til at alliere sig med en revisor som kan trevle op hvad der er op og ned i deres krav, dette er selvfølgeligt ikke gratis men det er den tort man må lide for at undgå at betale et enormt krav.
Jeg antager da det drejer sig om et ANSEELIGT beløb (og ikke bare dét at man har trukket et par arbejdssko for meget fra på selvangivelsen), og at det kan svare sig at betale en revisor 5-7-10.000 for at undgå at betale 500.000,- også selv om det kan føles urimeligt at man bliver pålagt en sådan udgift.
Der findes mange velmente råd og flere meninger end der er brugere her på forum, jeg siger SLET IKKE at man ikke skal stole på hvad man hører, men det holder bare ikke en meter hvis/når man sidder overfor Gældsstyrelsen, her er der kun sagkundskaben og den gensidige professionelle respekt imellem revisorer der tæller.
Jeg ved ikke om mine råd er til at bruge til noget som helst, jeg taler kun ud fra den begrænsede erfaring som jeg har!
