Side 1 af 2
Hvordan opbevares projektiler til genladning korrekt?
: 5. mar 2020, 10:00
af EKAS
Jeg har hørt at politiet har påtalt en skyttes opbevaring af projektiler -
Derfor har jeg læst i loven, cirkulæret og bekendtgørelsen.
Min forståelse af teksten er, at projektiler er en våbendel og den kan kun anskaffes med tilladelse - det har man jo som genlader.
Derudover skal projektiler opbevares på en sådan måde, at uvedkommende ikke har adgang til dem - men der er ikke et krav om opbevaring i sikringsskab. Altså bare under lås.
Der er således heller ikke en antalsbegrænsning, helt som for tomme hylstre
Hvis der er andre af anden mening i udlægning af teksten (eller enig) hører jeg gerne nærmere.
EKAS
( Der er tale om projektiler til genladning af enhedspatroner ikke lufthagl)
Re: Hvordan opbevares projektiler til genladning korrekt?
: 5. mar 2020, 10:29
af OverSjanten

Jeg følger lige med her.
(Men burde trådden ikke retteligt være placeret i "Genladning" eller i love?)
Re: Hvordan opbevares projektiler til genladning korrekt?
: 5. mar 2020, 10:55
af Bofhenator
Opbevaring er beskrevet i §24 i bekendtgærelsen
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0 ... ?id=185167
og det der skal i sikringsskab eller opbevares forsvarligt er beskrevet her:
Opbevaring
§ 24. Våben og ammunition mv., der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, og stk. 2, litra a-d, og i denne bekendtgørelses § 18, skal opbevares forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende.
Stk. 2. Opbevaring af ammunition til skydevåben skal ske i sikringsskabe, boksrum mv., som opfylder betingelserne i stk. 4 og 5. Opbevaring kan ske sammen med skydevåben.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på tomme patronhylstre.
Stk. 4. Opbevaring af indtil 25 af de våben og vekselsæt, der er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, heraf højest 10 særligt farlige skydevåben, jf. stk. 9, skal ske i et sikringsskab, der er godkendt i mindst EN 1143-1 grade 0 eller et sikringsniveau, der svarer hertil. Sikringsskabe med en vægt under 1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende.
I §1 stk 1 står der:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=208577
3) ammunition til skydevåben, derunder også patronhylstre, tændskruer, fænghætter, brandrør og projektiler,
(færdig ammunition er nævnt for sig selv og skal i sikringsskab)
Så projektiler skal opbevares forsvarligt, men de står i nr. 3 (ikke i nr 1 eller nr 2) så de skal ikke i sikringsskab.
Eller har jeg overset noget?
Re: Hvordan opbevares projektiler til genladning korrekt?
: 5. mar 2020, 11:16
af Lassescout
Jeg læser det modsat. Misforståelsen kommer af, at du opfatter Våbenlovens stk. 1 nr. 3 som om det er stk.3. Det er det ikke.
Vi er enige om, at ammunition skal i sikringsskab "
Bek. § 24,Stk. 2. Opbevaring af ammunition til skydevåben skal ske i sikringsskabe, boksrum mv., som opfylder betingelserne i stk. 4 og 5. Opbevaring kan ske sammen med skydevåben. ".
Så kommer opklaringen af, hvad der menes med "ammunition", og det opfattes normalt som defineret i våbenloven:"
VL § 1 stk.1 nr 3) ammunition til skydevåben, derunder også patronhylstre, tændskruer, fænghætter, brandrør og projektiler."
Det var den sammenstilling der gav hele balladen om at tomme patronhylstre også skulle i våbenskabet, hvilket med ét slag kriminaliserede alle flugtskyttebaner i Danmark. Derfor fik tomme patronhylstre sin egen undtagelse:
" Bek. § 24 Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på tomme patronhylstre."
Denne undtagelse gælder kun tomme hylstre, men ikke projektiler, og derfor er det min opfattelse, at projektiler skal i sikringsskab. Dermed er de helt sidestillet med fænghætter, som også skal i sikringsskabet. Det kan man godt mene er noget pjat, men jeg tror politiet har ret i deres udlægning af teksten.
Re: Hvordan opbevares projektiler til genladning korrekt?
: 5. mar 2020, 11:32
af Bofhenator
Lassescout skrev: ↑5. mar 2020, 11:16
Jeg læser det modsat. Misforståelsen kommer af, at du opfatter Våbenlovens stk. 1 nr. 3 som om det er stk.3. Det er det ikke.
Det der skal i sikringsskab er det der står i stk 4 i § 24, er vi enige om det?
Stk. 4. Opbevaring af indtil 25 af de våben og vekselsæt, der er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, heraf højest 10 særligt farlige skydevåben, jf. stk. 9, skal ske i et sikringsskab, der er godkendt i mindst EN 1143-1 grade 0 eller et sikringsniveau, der svarer hertil. Sikringsskabe med en vægt under 1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende.
Det andet (stk 1) skal "kun" opbevares forsvarligt, er vi også enige om det?
I det der skal i sikringsskab er nævnt våbenlovens
stk 1 nr 1 og 2 og ikke andet, jeg mener ikke jeg tager fejl af nummer og stykke.
Jeg kan kan godt se at hvis man betragter alt det i §1 stk1 nr 3 som ammunition, så er det klart, så skal det... Men jeg husker problemstillingen med hylstrene som anderledes, men måske jeg husker galt.
Re: Hvordan opbevares projektiler til genladning korrekt?
: 5. mar 2020, 11:37
af Lassescout
Det der skal i sikringsskab er det der står i stk 4 i § 24, er vi enige om det?
Ja, det skal det, men det er der også andet der skal. Nemlig det der står i våbenbekendtgørelsens § 24 stk 2: Ammunition.
Så vi er ikke enige om, at Stk 4 i bek. § 24 udtømmende beskriver hvad der skal i våbenskabet. Den omhandler kun hvor mange våben af dem der er nævnt i VL § 1 stk. 1 nr 1 og 2 du må have i et "Skafor blå" skab. Den paragraf er ikke en udtømmende liste over hvad der skal i skabet.
Re: Hvordan opbevares projektiler til genladning korrekt?
: 5. mar 2020, 11:38
af EKAS
Nej 3) er ikke en definition på ammunition; det er en opremsning af det, der ikke må anskaffes eller fremstilles uden tilladelse.
EKAS
Re: Hvordan opbevares projektiler til genladning korrekt?
: 5. mar 2020, 11:40
af Bofhenator
Lassescout skrev: ↑5. mar 2020, 11:37
Det der skal i sikringsskab er det der står i stk 4 i § 24, er vi enige om det?
Ja, det skal det, men det er der også andet der skal. Nemlig det der står i våbenbekendtgørelsens § 24 stk 2: Ammunition.
Så vi er ikke enige om, at Stk 4 i bek. § 24 udtømmende beskriver hvad der skal i våbenskabet.
Jeg rettede i mit indlæg undervejs, så er jeg ikke nem at snakke med ;-)
For du har helt ret i at ammunition skal i skabet.
Men jeg husker hylstrene som beskrevet et andet sted også, men kan ikke finde det nu.
Man kommer i hvert fald ikke galt afsted ved at følge din tolkning.
Re: Hvordan opbevares projektiler til genladning korrekt?
: 5. mar 2020, 11:42
af Lassescout
EKAS skrev: ↑5. mar 2020, 11:38
Nej 3) er ikke en definition på ammunition; det er en opremsning af det, der ikke må anskaffes eller fremstilles uden tilladelse.
EKAS
Det var præcist det argument vi brugte imod at patronhylstre skulle i skabet. Men det kom vi ikke igennem med, derfor fik de tomme hylstre deres egen undtagelsesparagraf, og dermed blev det cementeret at remsen er en definition af, hvad der i bekendtgørelsen menes med ammunition.
@ Bofhenator: Jeg gør præcist det samme

. Jeg sidder og retter i mine allerede skrevne indlæg for at gøre dem lettere at læse og forstå, og pludselig har jeg rettet i noget som allerede er kommenteret. Nu tager jeg lige en pause og lader det hele synke ind, så må vi se om andre har guldkorn der kaster mere lys over sagen

Re: Hvordan opbevares projektiler til genladning korrekt?
: 5. mar 2020, 11:44
af Bofhenator
EKAS skrev: ↑5. mar 2020, 10:00
Jeg har hørt at politiet har påtalt en skyttes opbevaring af projektiler -
Hvad var deres påtale?
At det ikke var i sikringsskab eller ikke var opbevaret forsvarligt, det er ret væsentligt for vores snak ;-)
Hvis de lå og flød i stuen så børn og ægtefæller og gæster kan komme til dem, så er det måske det der er påtalt?
Re: Hvordan opbevares projektiler til genladning korrekt?
: 5. mar 2020, 11:48
af EKAS
Kender ikke de faktiske forhold - kun at der nu løber rygter om sikringsskab til projektiler
EKAS
Re: Hvordan opbevares projektiler til genladning korrekt?
: 5. mar 2020, 12:10
af Langenge
Som jeg læser loven, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at de skal i våbenskabet.
At jeg personligt synes, at det virker lidt fjoget, det....
Men jeg glæder mig bare over, at de, trods alt, ikke fylder ret meget i skabet.
Re: Hvordan opbevares projektiler til genladning korrekt?
: 5. mar 2020, 12:17
af Mapzter
Langenge skrev: ↑5. mar 2020, 12:10
Men jeg glæder mig bare over, at de, trods alt, ikke fylder ret meget i skabet.
Så prøv at forestille dig hvor meget 20.000 projektiler i f.eks. .40 fylder
Det er lige før man skulle begynde at støbe selv - blybarrer skal trods alt ikke i våbenskab.
Men det er en af grundene til at jeg godt kunne tænke mig et walk-in våbenskab (bedre kendt som en boks).
Re: Hvordan opbevares projektiler til genladning korrekt?
: 5. mar 2020, 12:23
af Fast Fumble
Jeg har flyttet tråden til Love & Regler, for det ville være synd hvis denne tråd forsvandt i en oprydning.
Den er simpelthen for god!
Re: Hvordan opbevares projektiler til genladning korrekt?
: 5. mar 2020, 12:59
af Krung
Bofhenator skrev: ↑5. mar 2020, 10:55
§ 24. Våben og ammunition mv., der er nævnt i
våbenlovens § 1, stk. 1, og stk. 2, litra a-d, og i denne bekendtgørelses § 18, ...
Så projektiler skal opbevares forsvarligt, men de står i nr. 3 (ikke i nr 1 eller nr 2) så de skal ikke i sikringsskab.
Som Lasse skriver: de står i
stykke 1, punkt 3. Ikke stykke 3.
Re: Hvordan opbevares projektiler til genladning korrekt?
: 5. mar 2020, 13:41
af Epae
hvordan mon politiet mener at stålhagl til genladning skal opbevares... på et punkt er det projektiler, på et andet punkt er det jo bare stålkugler/kuglelejer.
Re: Hvordan opbevares projektiler til genladning korrekt?
: 5. mar 2020, 15:21
af Bofhenator
Krung skrev: ↑5. mar 2020, 12:59
Bofhenator skrev: ↑5. mar 2020, 10:55
§ 24. Våben og ammunition mv., der er nævnt i
våbenlovens § 1, stk. 1, og stk. 2, litra a-d, og i denne bekendtgørelses § 18, ...
Så projektiler skal opbevares forsvarligt, men de står i nr. 3 (ikke i nr 1 eller nr 2) så de skal ikke i sikringsskab.
Som Lasse skriver: de står i
stykke 1, punkt 3. Ikke stykke 3.
Men det der står i det du har citeret skal opbevares forsvarligt, ikke i sikringsskab (det har du klippet ud) .
Re: Hvordan opbevares projektiler til genladning korrekt?
: 5. mar 2020, 23:17
af 458hunter
Så stopper vi! Hvis vi når frem til at projektiler ikke skal i våbenskabet, så har jeg pludselig ret meget plads til flere våben - og det har jeg simpelhen ikke råd til lige nu

Re: Hvordan opbevares projektiler til genladning korrekt?
: 6. mar 2020, 08:43
af Krung
Jeg skifter mening, hver gang jeg læser det. Min seneste holdning:
BL §24:
§ 24. Våben og ammunition mv., der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, og stk. 2, litra a-d ... skal opbevares forsvarligt ...
VL §1
§ 1. (stk1) Det er forbudt uden tilladelse ...
3) ammunition til skydevåben, derunder også patronhylstre, tændskruer, fænghætter, brandrør og projektiler,
BL §24:
§ 24. Våben og ammunition
...
Stk. 2. Opbevaring af ammunition til skydevåben skal ske i sikringsskabe, boksrum mv., som opfylder betingelserne i stk. 4 og 5.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på tomme patronhylstre.
Stk. 4. Opbevaring ... der er godkendt i mindst EN 1143-1 grade 0
På pseudo jura:
BL §24: Alt våbenloven kalder ammunition i stk 1 og 2, skal være forsvarligt.
VL §1: Ammunition, og dermed også projektiler
BL §24 stk2: Ammunition (samme begreb som stk1 skulle jeg mene) skal i våbenskab.
BL §24 stk3 giver ikke mening, hvis ikke hylstre ses som ammunition, der dog har fået sin egen dispensation.
De springende punkt som jeg ser det, er om ammunition i BL §24 stk1 er det samme som ammunition i stk2. Det er jeg bange for det tolkes som.
Re: Hvordan opbevares projektiler til genladning korrekt?
: 6. mar 2020, 14:13
af SBO
Jeg er nysgerrig efter en definition på et projektil, forstået på den måde: Er det stadig et projektil efter det er afskudt?
Hvis det ER, hvad så med de projektiler og rundkugler man finder med metaldetektor, skal jeg låse dem ind i mit våbenskab ?
Re: Hvordan opbevares projektiler til genladning korrekt?
: 6. mar 2020, 15:00
af Epae
SBO skrev: ↑6. mar 2020, 14:13
Jeg er nysgerrig efter en definition på et projektil, forstået på den måde: Er det stadig et projektil efter det er afskudt?
Hvis det ER, hvad så med de projektiler og rundkugler man finder med metaldetektor, skal jeg låse dem ind i mit våbenskab ?
Også derfor jeg spørger ind til stålhagl i sæk... det er jo for pokker bare et kugleleje...
Re: Hvordan opbevares projektiler til genladning korrekt?
: 6. mar 2020, 15:05
af Lassescout
SBO skrev: ↑6. mar 2020, 14:13
Jeg er nysgerrig efter en definition på et projektil, forstået på den måde: Er det stadig et projektil efter det er afskudt?
Hvis det ER, hvad så med de projektiler og rundkugler man finder med metaldetektor, skal jeg låse dem ind i mit våbenskab ?
Våbenloven er påfaldende fri for definitioner. Det er bl. a. Derfor vi diskuterer hvad der overhovedet menes med “ammunition”. Våbenloven har heller ikke paragraffer der definerer “ skydevåben” eller “ projektil”. Det giver en noget usikker retsstilling. Dog mener jeg roligt du kan gå ud fra, at både patronhylstre og projektiler fortsætter med at være patronhylstre og projektiler efter de er afskudt. Så dem du finder med metaldetektoren må du ikke beholde med mindre du har våbentilladelse til et skydevåben der bruger de kalibre du finder, eller du har genladningstilladelse.
Hagl bruges til mange andre ting end projektiler, så jeg mener ikke man kommer i problemer ved at have en bøtte hagl stående. Men på grund af lovens uklarhed, kan man ikke helt vide det.
Hvis du ejer en dødhammer er der hagl i hammerhovedet. Det er et stykke værktøj du gerne må have uden våbentilladelse.
Re: Hvordan opbevares projektiler til genladning korrekt?
: 6. mar 2020, 15:22
af Bofhenator
Lassescout skrev: ↑6. mar 2020, 15:05
Dog mener jeg roligt du kan gå ud fra, at både patronhylstre og projektiler fortsætter med at være patronhylstre og projektiler efter de er afskudt. Så dem du finder med metaldetektoren må du ikke beholde med mindre du har våbentilladelse til et skydevåben der bruger de kalibre du finder, eller du har genladningstilladelse.
Skal de (projektilerne) så også i våbenskab, ligesom de uafskudte, der skelnes ikke mellem dem i loven, sammen med alle dem i voldene på skydebaner rundt omkring?
Jeg ved godt det er et tåbeligt spørgsmål... Og det er ikke som sådan rettet mod dig Lasse... Man bliver bare så træt ind i mellem. Over hvor bøvlet det hele er...
Re: Hvordan opbevares projektiler til genladning korrekt?
: 6. mar 2020, 18:46
af SBO
Lassescout skrev: ↑6. mar 2020, 15:05
Dog mener jeg roligt du kan gå ud fra, at både patronhylstre og projektiler fortsætter med at være patronhylstre og projektiler efter de er afskudt. Så dem du finder med metaldetektoren må du ikke beholde med mindre du har våbentilladelse til et skydevåben der bruger de kalibre du finder, eller du har genladningstilladelse.
Jeg har både genladningtilladelse og våbentilladelser, og vil gerne beholde dem, så i den sammenhæng er det jo interessant om jeg skal fylde skabet op med jordfundne musketkugler og minie projektiler, eller jeg bare kan have dem i en spand med andet gammelt bly til omsmeltning.
Jeg har simpelthen ikke turde skrive og spørge hos PAC, for jeg vil ikke give dem gode ideer ifht. detektorfolk og hvad der bliver fundet i jorden. Jeg kan lige se et scenarie hvor de strammer op og man skal ringe til politiet hver gang man finde en musketkugle, og så vente tre uger på en patrulje kommer og henter den. Eller tænk hvis man fandt en uafskudt 9x21 løsskud, og skal have EOD ud og bortsprænge den i fru Jensens have.

Re: Hvordan opbevares projektiler til genladning korrekt?
: 6. mar 2020, 19:50
af Langenge
SBO skrev: ↑6. mar 2020, 18:46
Lassescout skrev: ↑6. mar 2020, 15:05
Dog mener jeg roligt du kan gå ud fra, at både patronhylstre og projektiler fortsætter med at være patronhylstre og projektiler efter de er afskudt. Så dem du finder med metaldetektoren må du ikke beholde med mindre du har våbentilladelse til et skydevåben der bruger de kalibre du finder, eller du har genladningstilladelse.
Jeg har både genladningtilladelse og våbentilladelser, og vil gerne beholde dem, så i den sammenhæng er det jo interessant om jeg skal fylde skabet op med jordfundne musketkugler og minie projektiler, eller jeg bare kan have dem i en spand med andet gammelt bly til omsmeltning.
Jeg har simpelthen ikke turde skrive og spørge hos PAC, for jeg vil ikke give dem gode ideer ifht. detektorfolk og hvad der bliver fundet i jorden. Jeg kan lige se et scenarie hvor de strammer op og man skal ringe til politiet hver gang man finde en musketkugle, og så vente tre uger på en patrulje kommer og henter den. Eller tænk hvis man fandt en uafskudt 9x21 løsskud, og skal have EOD ud og bortsprænge den i fru Jensens have.
Der er vel ingen, der forhindrer en i, at være lidt bonus pater og bruge sin sunde fornuft.