Velkommen til Nordisk Våbenforum.
Nedenfor finder du det regelsæt som du skal acceptere i forbindelse med din tilmelding:
Nordisk Våbenforum (NVF) er et privat forum med offentlig adgang. Alle er inviteret til at deltage, men på Admins og Moderatorenes betingelser. Akkurat som hvis man er gæst til et "åbent hus" arrangement, hvor det forventes at værtens og medværternes husregler og anvisninger efterkommes. Hvis ikke du ønsker dette må du indstille dig på at blive fulgt til dørs, eller du har muligheden for selv at forlade selskabet.
Generelt:
Ved din tilmelding acceptere du at ville overholde regelsættet. Et af de midler vi har til at holde tingene på et rimeligt niveau er at låse eller slette en given tråd, også selv om nogle regler ikke umiddelbart er overtrådt. Dette sker efter Moderatorens skøn, og ikke medlemmernes. Hvis en tråd er låst eller slettet er det ikke til diskussion. Vi forventer ikke du skal være enig, men vi forventer at du respekterer de beslutninger som staben her på NVF træffer.
Du vedkender endvidere ikke at skrive indlæg der indeholder skældsord, pornografiske, vulgære, bagtalende, hadefulde, nedladende, truende, seksuelt-orienterede eller andre ord/vendinger som strider mod gældende lovgivning, samt god net-etikette. NVF har supplerende et bad-word filter som automatisk sortere uønskede ord eller navne væk, således at fy ordet bliver erstattet med teksten "Editeret af Mod". Det er ikke tilladt at omgå bad-word filteret med alternative stave- eller skrivemåder. Dette vil medføre udelukkelse af 7 dages varighed, og ved gentagelse vil det udløse et permanent ban. Det er heller ikke tilladt at medlemmer har mere end én profil. Såfremt dette konstateres, kan det ligeledes føre til at du øjeblikkeligt, og permanent udelukkes fra forummet.
Med så mange medlemmer som NVF efterhånden har, vil der selvfølgelig være divergerende meninger om de mange emner som bliver bragt til torvs, og man kan med rimelighed forvente at et par medlemmer vil falde igennem. Dette vil der imidlertid blive slået hårdt ned på, vi skal alle kunne være her. Mange medlemmer har skrevet til os og fortalt at NVF er et rart sted at være, dels på grund af den store viden som medlemmerne besidder og lystigt deler ud af, men specielt også på grund af den gode tone som altid hersker her på sitet. Denne ånd ønsker vi her på sitet at opretholde og vi håber så sandelig at DU ønsker at bidrage hertil.
Ytringsfrihed:
Men hvor er ytringsfriheden vil du spørge! Igen, NVF er et privat site og Admin og Moderatorene sætter rammerne for hvad der kan publiceres. Du har retten til at skrive hvad du vil, men såfremt Admin eller en Moderator finder at det skrevne overskrider de, ofte usynlige grænser der eksisterer, vil vi redigere og slette, og i ekstreme tilfælde meddele dig at du er uønsket på sitet, alt dette uden nødvendigvis at skulle begrunde vores dispositioner.
Overskrifter:
Alle tråde der startes på NVF skal, uanset hvilket underforum de startes i, påføres en dækkende og beskrivende overskrift, der klart fortæller øvrige brugere om trådens formål.
Overskrifter der af moderator-teamet skønnes ikke at leve op til dette formkrav vil, uden forudgående varsel, bliver slettet.
Brugere der oplever at få en tråd slettet, er velkommen til at starte en ny tråd, med en mere præcis og beskrivende overskrift.
Regler for "bumping":
Ved bumping forstås, på dette forum, handlingen at poste indlæg, hvis hovedformål er, at placere den pågældende tråd øverst på listen over nye indlæg.
Dette omfatter eksempelvis indlæg med følgende- eller lignende ordlyd:
"Bump"
"Stadig til salg"
"Er der virkelig ingen der mangler en XXX"
Det er ikke tilladt at bumpe egne eller andres indlæg, eksempelvis for at fremme et salg.
Ovenstående skal dog ikke forhindre at potentielle købere stiller uddybende spørgsmål i salgstråde, at sælgere besvarer sådanne spørgsmål, at brugere der efterspørger en bestemt vare eller assistance fornyer deres forespørgsler, forud for udløb, eller at sælgere oplyser en lavere pris på udbudte varer.
Hvorvidt et indlæg har karakter af "bumping", beror på en individuel og konkret vurdering, foretaget af Admin/Moderator teamet.
Indlæg der overtræder ovenstående vil blive slettet uden varsel.
Personlige oplysninger:
Du vedkender endvidere at anvende en gyldig e-mail adresse, samt at oplyse dit omtrentlige bopælsområde, samt interesseområde i de dertil egnede felter i dine profiloplysninger. Det er ikke personlige oplysninger vi beder om, blot i hvilken landsdel, samt hvilket interesser du måtte have, f. eks "København" og "Sortkrudt skydning". Mangelfuld udfyldning af disse to felter vil medføre udelukkelse fra NVF.
For at efterleve GDPR direktivet, er det ikke tilladt at anvende sit rigtige navn, eller dele heraf, som brugernavn. Og det er forbudt at identificere sig i sine indlæg, herunder at oplyse kontaktinformation i form af telefonnummer, email etc. Private beskeder må godt bruges til kontaktinformation, men tænkt over hvem du deler disse informationer med. Du skal endvidere være opmærksom på, at det du skriver i dine indlæg på dette forum, har du ikke krav på at få slettet, når du forlader forummet.
Din unikke IP adresse logges i alle indlæg der skrives til dette forum for at forebygge misbrug af enhver slags, så husk at du ikke er anonym. Som bruger giver du ret til at alle informationer som du har indtastet gemmes i en database, og at disse informationer kun kan slettes/fjernes med Administrators samtykke. Dine informationer vil ikke blive videregivet til 3. part uden din tilladelse, eller dommerkendelse. Administrator eller Moderatorene kan dog ikke holdes ansvarlige for eventuelle hackerangreb der måtte føre til afsløring af disse data.
Datasikkerhed:
Dit kodeord er krypteret (etvejs digitalt fingeraftryk), så det er sikret. Dog anbefales det, at du ikke genbruger det samme kodeord på et antal forskellige hjemmesider. Dit kodeord er dit værktøj for at få adgang til din konto på NVF, så pas venligst godt på det. Under ingen omstændigheder vil nogen tilknyttet NVF, phpBB eller anden tredjepart, legalt bede dig om dit kodeord. Skulle du have glemt kodeordet til din konto, kan du bruge "Jeg har glemt mit kodeord"-funktionen, som er stillet til rådighed af phpBB-softwaren på log-in siden. Ved den procedure vil du blive bedt om at indtaste din e-mailadresse, hvorefter et nyt password automatisk vil blive genereret og tilsendt dig.
Cookies:
NVF bruger cookies til at gemme information på din lokale harddisk. Disse cookies indeholder ingen af de informationer som du har indtastet om dig selv, de er kun til for at sørge for at du får en nem og brugervenlig oplevelse. Din e-mail bliver kun brugt til at sende en verificering af dine tilmeldingsdetaljer samt kodeord (Gem denne mail for det tilfælde at du skulle glemme dit password), samt i særlige tilfælde beskeder fra Admin eller Moderator.
Reklame:
Kommercielt salg, annoncering samt markedsføring vil ikke blive accepteret uden forudgående aftale med ADMIN. Dette gælder ligeledes grafiske billeder, adresse, kontaktinformation eller links i Signatur-, Interesse-, Avatar- og Brugernavnfeltet.
Foreningsinfo, spørgeskemaundersøgelser, promovering af personlige hjemmesider og projekter, reklame for arrangementer og lignende skal cleares af et medlem af moderatorgruppen før du poster det.
Der er et bredt spænd fra det helt uskyldige og nyttige til det rent kommercielle. Spørg hvis du er det mindste i tvivl. Ellers er der kun tilbage at sige God Fornøjelse.
Rang:
Administrator.
Moderator.
NVF Staff.
Medlemmer der har bidraget økonomisk til NVF.
Platin Member. 5000 - < indlæg.
Platin Member. 1000 - 4999 indlæg.
Gold Member. 500 - 999 indlæg.
Silver Member. 200 - 499 indlæg.
Bronze Member. 25 - 199 indlæg.
Newbie. 1 - 24 indlæg.
Cool Off. Medlemmer på "standby" pga. brud på regelsættet.
Banned. Medlemmer bortvist pga. brud på regelsættet.
Vores medlem er afgået ved døden.
Med venlig hilsen
Nordisk Våbenforum