Nordisk Våbenforum

Jeg har gennem en uges tid forsøgt at finde svar på hvilke rettigheder en soldat har som grænsevagt, i forhold til civile borgere.

Det er ikke lykkedes mig at finde andet end at de ikke har flere rettigheder end en vilkårlig anden civil borger måtte have, hvis de stod og vinkede til folk ved grænsen, da du som borger kun har pligt til at oplyse navn, adresse og fødselsdato (ikke cpr-nummer) til politiet, og dermed ikke til en soldat, jævnfør retsplejelovens §750.

Hjemmeværnet havde heller ikke nogen ret til at udspørge folk ved grænsen, hvilket DR gravede lidt i da de blev indsat som aflastning i sin tid.

Jeg har nu forespurgt JM under hvilken lovhjemmel soldaterne bliver indsat og hvilke pligter og rettigheder de har.

Så må jeg se hvornår jeg får svar på det, skal nok opdatere tråden til den tid..

P.S. Det er latterligt at man har uddannet en flok politikadetter, uden at ville lave en overenskomst for dem så de kan blive ansat..

Soldaterne vil være til stede ved grænsen samt ved de objekter, der skal bevogtes, som støtte til politiet. De vil ikke få selvstændige opgaver overfor civilbefolkningen og opgaverne vil blive udført under politiets ledelse. Soldaterne vil bære deres normale uniformer samt bære et armbind, der oplyser, at de optræder til støtte for politiet.

Soldaterne vil være bevæbnede med deres egne normale militære våben samt peberspray, håndjern og strips udleveret af politiet. Disse vil naturligvis altid kunne anvendes umiddelbart i selvforsvarsøjemed – og skal de bruges i en politimæssig sammenhæng vil det ske under ledelse og ansvar af den stedlige leder fra politiet.

Hele ideen er at gøre soldaternes indsats simpel og robust uden at lade dem i stikken. Det synes jeg er lykkedes ganske godt.

Forholdet omkring politikadetterne er en ganske anden og helt grotesk sag. Der er kun 53 mand (M/K) på første hold og selvom problemet omkring deres ansættelse måtte blive løst ville de indledningsvis slet ikke være nok til at frigøre ”rigtige” politifolk i tilstrækkeligt antal. Men dette er i sin karakter en helt anderledes (og politisk) sag selvom folk ofte blander det sammen med den militære støtte.


Oscar123

Oscar123 skrev:Soldaterne vil være til stede ved grænsen samt ved de objekter, der skal bevogtes, som støtte til politiet. De vil ikke få selvstændige opgaver overfor civilbefolkningen og opgaverne vil blive udført under politiets ledelse. Soldaterne vil bære deres normale uniformer samt bære et armbind, der oplyser, at de optræder til støtte for politiet.

Soldaterne vil være bevæbnede med deres egne normale militære våben samt peberspray, håndjern og strips udleveret af politiet. Disse vil naturligvis altid kunne anvendes umiddelbart i selvforsvarsøjemed – og skal de bruges i en politimæssig sammenhæng vil det ske under ledelse og ansvar af den stedlige leder fra politiet.

Hele ideen er at gøre soldaternes indsats simpel og robust uden at lade dem i stikken. Det synes jeg er lykkedes ganske godt.

Ja, soldaterne må stå ved grænsen og hilse på folk, lige som du og jeg må hvis vi har lyst til det, såfremt vi naturligvis ikke står på motorvejen hvor man ikke må færdes til fods.

Men soldaterne har ikke nogen videre funktion andet end at være fysisk til stede, de har ingen myndighedsfunktion og du har f.eks. ikke nogen som helst pligt til at rette dig efter deres anvisninger eller svare på deres spørgsmål, medmindre de får en særlig hjemmel til det, og det er det jeg forsøger at få svar på, for det ser ikke ud til at det kan lade sig gøre med den nuværende lovgivning. Retsplejeloven er heldigvis ret firkantet på det område.
En soldat kan ikke tilbageholde dig uden at foretage en civil anholdelse, med tilhørende krav om erstatning såfremt den viser sig at være ubegrundet.

Men naturligvis kan soldaterne kigge på de biler der kører forbi og kalde på en betjent, hvis de finder noget de mener politiet bør se nærmere på, men det kunne en civilt ansat G4S vagt såmænd også.

Havde de indsat folk fra politihjemmeværnet havde det været en anden sag, men det har de ikke.

Se f.eks. https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd ... d-graensen der har berørt emnet tidligere.

Jeg venter spændt på hvor mange dage, uger eller måneder der går før jeg får svar fra JM. De plejer heldigvis normalt at være rimeligt hurtige til at svare på spørgsmål.

http://brs.dk/viden/publikationer/docum ... 202013.pdf

I stk. 2.6.3 kan i læse lidt om det.

Kloster skrev:http://brs.dk/viden/publikationer/docum ... 202013.pdf

I stk. 2.6.3 kan i læse lidt om det.

Der står jo ikke noget om hvilken lovhjemmel de har, blot at det kræver særlig hjemmel.