Først forbyder våbenloven alt det hele i § 2. Så tillader den alligevel nogle helt specifikke patroner i § 2a. Så svaret er ganske enkelt, at de der gummikuglesubstitutter du henviser til er forbudte jf. § 2, fordi de ikke er tilladte jf. § 2a.
De kunne ellers være handy i tilfælde af, at man skulle forsvare sig mod hjemmerøvere, men der er ikke tradition for at give våbentilladelser til våben til selvforsvar i Danmark. Kun til jagt eller konkurrenceskydning, og de våben må du ikke bruge til andet end de er beregnet til.
§ 1. Det er forbudt uden tilladelse af justitsministeren eller den, han dertil bemyndiger, at indføre eller tilvirke:
1) Skydevåben samt piber, låsestole, aftagelige magasiner og baskyler til skydevåben,
2) ammunition til skydevåben, derunder også patronhylstre, tændskruer, fænghætter, brandrør og projektiler,
§ 2. Det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, ved overdragelse at erhverve genstande eller stoffer, der er omfattet af forbuddet i § 1
§ 2 a. Indehavere af jagttegn og medlemmer af skytteforeninger, der har en våbenpåtegning til glatløbede haglgeværer på medlemsbeviset, kan uanset forbuddet i § 2, stk. 1, til eget brug erhverve, besidde, bære og anvende følgende genstande:
1) Glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm, der højst er af kaliber 12, og som ikke kan indeholde mere end 2 haglpatroner,
2) piber, baskyler og aftagelige magasiner til de haglgeværer, der er nævnt i nr. 1,
3) færdigladede haglpatroner til de haglgeværer, der er nævnt i nr. 1, såfremt haglene er løstliggende og har en diameter på højst 4 mm, samt omladehætter og halvladte eller tomme patronhylstre til de nævnte haglpatroner. Blyhaglpatroner er ikke omfattet af bestemmelsen.
[/quote]