Epae skrev: ↑2. sep 2022, 10:41
Kan være man skal begynde at søge om fornyelse nu, min udløber i Februar 2025...
Det er ikke engang noget at spøge med. Jeg søgte fornyelse til mine våben i god tid. Jeg tænkte "Hvad kan der dog ske, der står jo at evt. resterende gyldighed vil blive overført til den nye tilladelse" og de skriver også, at man skal søge i god tid. Dem jeg havde søgt, som stadig havde ret lang gyldighed, der har de bare cuttet den resterende gyldighed af. Jeg sagde, at det kunne de vel ikke (det var mellem 3 mdr og 1,5år, jeg fornyede alle tilladelser inden prisstigning) men fik at vide, at de ikke overførte mere end højst 6mdr resterende gyldighed. Jeg spurgte hvor det stod, og det kunne de så bekræfte ikke stod noget sted, men det var praksis.
Jeg fik i øvrigt også udstedt tilladelser med så lidt som 9 mdr gyldighed, og den ene var udstedt med så kort gyldighed, at den var udløbet inden jeg modtog den, fordi de havde udstedet den, med samme gyldighed som den den skulle erstatte, men stadig trukket penge for den. Ikke nok med det, så nåede de at skrive en ny errindringsskrivelse, som blev udsendt nærmest sammen med tilladelsen, om at den tilladelse de lige havde udstedt var ved at udløbe! så den kom jeg til at betale for tre gange, før det blev lavet rigtigt.
Det tog mange timers opkald at få redt ud, og jeg fik mine penge retur, men jøsses dog for et cirkus.
Jeg spurgte, for en sikkerhedsskyld, om de kunne sende mig en opdateret liste, over hvilke våben der var registreret til mig, hvilke serienumre de var registreret med, og hvornår tilladelserne udløb. Det kunne de ikke oplyse, men jeg kunne søge aktindsigt i det. Jeg spurgte om ikke det var nemmere de bare fortalte mig det, men det måtte de ikke. Men ham jeg talte med i telefonen, kunne fortælle at de har adgang til et smart system "dit våbenskab" hvor han kan se præcis hvad jeg har stående.
Tænk hvis alle borgere kunne få adgang til den side, og man selv kunne omregistrere, sælge, forny og afmelde våben med Nem/MitId.