Bent Faurschou-Hviid
"Flammen"
07.01.1921 - 18.10.1944
MEMORANDUM
En af Danmarks største og bedst kendte modstandsfolk og likvidatorer, den ene halvdel af duoen ”Flammen” & ”Citronen”, faldt blot få dage efter ”Citronen´s” død, i en heroisk kampen mod tyskerne. Med hans endeligt blev lyset for duoen ”Flammen” & ”Citronen” definitivt slukket men samtidig blev en endnu en legende skabt.
Frokosten
Samme dag som ”Flammen” kom tilbage fra en opgave i Århus fik han den frygtelige besked om ”Citronens” skæbne, og nyheden rammer ham hårdt. Han beslutter på baggrund af de seneste dages hændelser at tage tilbage til Jylland og forsætte arbejdet, hvorfra han føler sig mere tryg. Dog har han forinden aftalt at mødes til frokost på Nationalmuseet i København med Elisabet Bomhoff.
Dagen er den 18. oktober og stemningen er trykket og ingen er rigtigt sig selv. Alle er stærkt påvirket af ”Citronens” død, og de kan ikke rigtigt være virksomme da de skal holde lav profil og egentligt bare have tiden til at gå til om aften hvor "Flammen" skal tilbage til Jylland.
Aufmachen
Om aftenen er de på besøg hos vennerne Erik og Elsa Nygaard i deres villa på Strandvejen 184 i Ordrup. Mens de øvrige sidder om kaffebordet og sludre er ”Flammen” og Erik Nygaard gået op på første sal for at tale fortroligt sammen. Da klokken bliver 22:00 er selskabet ved at bryde op, men pludselig bliver der ringet længe og vedvarende på døren. Kort efter lyder råbet "Aufmachen" akkompagneret af en voldsom banken og sparken på døren.
”Flammen” springer straks op på første sal igen, åbner et vindue for at springe ud på det flade tag, men bliver i det samme beskudt med maskinpistoler nede fra haven hvilket tvinger ham tilbage ind i huset. De øvrige i selskabet, Erik og Elsa Nygaard, Helmer og Elisabeth Bomhoff og hendes svigerfar, er i mellemtiden blevet linet op i hallen med hænderne over hovedet og bliver her bevogtet af et hold tyskere mens et andet stormer op af trappen til første sal.
”Flammens” endeligt”
I modsætning til ”Citronen” har ”Flammen” ingen våben at sætte sig til modværge med. Han har kun få dage forinden deponeret dem ved ”Citronens” sygeleje og indser derfor straks det håbløse i situationen og vælger derfor den ultimative udvej, og indtager sin cyankalium pille. Han har ligesom ”Citronen” svoret aldrig at lade sig tage i live, og som ”Citronen” var han en mand af ord.
Da tyskerne nåede op på første sal udbrød de et jubelskrig og de turde næsten ikke tro deres eget held. ”Flammen” lå på gulvet og var bevidstløs, de tog ham om anklerne og slæbte ham ned af trapperne. De uhyggelige dunke lyde der fremkom for hver gang hans hoved ramte de tæppe beklædte trin og synet af hans skjorte der blev krænget længere og længere op for slutteligt at dække han ansigt var næsten ikke til at bære for hans venner. Da de havde trukket ham ned i stuen smed de ham foran Elisabeth Bomhoff og da hun kiggede ned på ham lå han og stirrede med vidt åbne øjne op i loftet, ”Flammen” var død.
Efterfølgende blev de alle anholdt og mens mændene og Elisabeth Bomhoff blev kørt til Dagmarhus fik Fru. Nygaard 30 minutter til at klæde deres to små sønner som stadig befandt sig på første sal på, og herefter blev huset sprængt i luften.
På billedet ses den mindeplade der er opsat på muren til
huset på Strandvejen 184 i Ordrup.
Kilder:
Berlingske Tidende 20. oktober 1944.
The Giant-Killers - John Oram Thomas.
Faldne i Danmarks frihedskamp 1940 – 45.
Fortælling af Elisabeth Bomhoff i 1996 - Museet for Danmarks Frihedskamp 1940 – 1945.
Foto af Bent Faurschou-Hviid – Det Kongelige danske bibliotek, København.