Nordisk Våbenforum

Vi havde altid lys i vinduerne hjemme da jeg boede hos mine forældre på Bornholm.
Nu tænder jeg lys i mine vinduer her i Sverige- og mine naboer spørger hvorfor jeg har det.

Min onkel Henry var fængselsbetjent efter krigen og jeg husker at han fortalte om han var med fængselspræsten inde i cellen hos en som skulle henrettes. Han ville åbenbart ikke have noget salmepladder, og da præsten spurgte om han havde et sidste ønske sa han at han ville begraves med ansigtet nedad: "så kan i rende mig i røven allesammen"

Godaften
Vh Lars

De står der allerede

Har husket det.
God aften. Mvh. Marinerevolver

lys i vinduerne er heller ikke en tradition jeg har brugt og jeg må indrømme at jeg har det lidt svært med det. Jeg synes hurtigt det kan blive lidt forlorent og lidt "amerikaner patriotisk". Jeg mindes selvfølgelig gerne modstandsfolkene og alle der led under besættelsen, men jeg må indrømme at mine tanker også går til dem der blev klippet skaldet og mishandlet for at have elsket den forkerte mand, til dem der i god tro rejste med til Rusland i starten for at bekæmpe kommunismen uden at vide hvem de havde indladt sig med og uvidende om hvordan den danske stat senere ville straffe dem for at købe sig lidt aflad hos sejrherrene. Der var ufattelig mange triste skæbner på begge sider, der kunne fortjene en tanke og et lys i vinduet.

Jeg sætter lys i vinduerne.

Naturligvis er der altid ting, som kunne have været håndteret anderledes, set med nutidens briller og moralske standarder. Vi skal dog ikke glemme, lysene symboliserer besættelsesmagtens overgivelse, og det er værd at markere.

Jeg sætter også lys i vinduerne. Det gør jeg for at markere en særlig dato og for at hylde dem, som gjorde modstand mod nazisterne, også selvom det i mange tilfælde kostede dem livet. Mange af dem var på min alder eller endda lidt yngre. Tapre mennesker.

Som barnebarn af en modstandsmand, der blev stukket og endte med en tur i Tyske KZ lejre (heldigvis var han også politimand, og kom med dem af sted), kan jeg kun sige at der skete meget væmmeligt både før og efter befrielsen.
Der blev brugt grimme metoder på begge sider, og ingen var helt rene.
Min morfar valgte dog tilgivelsen efter han havde været ned til en stikkelikvidering efter krigen. At tage livet af en stikker var i hans øjne ikke en måde at forsone sig på.

Siden hen blev han både genindsat i politiet, fik sit fly-certifikat igen og startede en lufthavn... og det er der skrevet bøger om.

I min familie er lyset i vinduet derfor sat for forsoning og fred... meget mere en hæder, ære eller fejring af sejeren til de allierede.