Har lige fået foræret en rød Ferguson 35'er som midlertidig afløsning for min grå.
Jeg har et problem med sædet, som jeg tror er monteret forkert.
Det er af den dobbelthængslede type, men et eller andet er galt. Det hænger helt nede på gearkassen.
Er der nogen der kan give mig et billede af det, når det er monteret korrekt?
Har googlet som en gal uden at finde noget fornuftigt.
Ja, det minder meget om, og lige præcis det der filmklip har jeg også set en million gange, jeg får desværre bare ikke noget fornuftigt ud af det.
Re: Hjælp til sædemontering på MF-35 søges
: 25. apr 2019, 21:30
af Hedegaard
Du kan på biblioteket bestille følgende bog: "Massey-Ferguson 35 tractor : service manual: petrol, diesel, vaporising oil & lamp oil"
(https://bibliotek.dk/da/search/work?sea ... ge#content - den samlede 900 siders version kan åbenbart ikke hjemlånes, men det kan versionen der er splittet op i 2 bind)
Om den kan bruges kan jeg ikke bedømme, men det smager da lidt af fugl.
Mjaeee, ellers må jeg finde et traktormuseum og nærstudere et eksemplar.
Re: Hjælp til sædemontering på MF-35 søges
: 26. apr 2019, 16:38
af Replace
Kan lige køre over og tage et billede af de gamles MF35 sæde (den er med førerhus + skærme i for)
Mvh
Replace
Re: Hjælp til sædemontering på MF-35 søges
: 26. apr 2019, 19:18
af Replace
Så er der lige et par billeder.
Det er mange år siden der har været pillet ved denne MF - så vil tro monteringen er som den altid har været.
Ser ud som om sædet har to indstillinger - en nærmest vandret, samt en med noget mere vinkel.
Mvh
Replace
Re: Hjælp til sædemontering på MF-35 søges
: 26. apr 2019, 20:17
af Langenge
Uha, den er speciel, men ikke standard. Og dog det kan være fra "ikke luksus" udgaven. Ligner det jeg selv har på min 35 blandet sammen med det jeg har på min grå. Den store bladfjeder findes ikke på luksus udgaven af 35, men er standard på alle de gamle grå.
Jeg kommer vist til at tage et billede af mine.
Men jeg takker for billeder
Det har givet mig en del inspiration til at kombinere det fra den grå med det fra den røde
Re: Hjælp til sædemontering på MF-35 søges
: 26. apr 2019, 20:20
af Langenge
Min røde 35 er opbygget med et beslag som dette:
(som på billedet herunder vender på hovedet).
.
Udklip5.JPG (29.9 KiB) Vist 18562 gange
Re: Hjælp til sædemontering på MF-35 søges
: 26. apr 2019, 20:45
af Replace
Tror nu den er helt rigtig til deres model.
Så vidt jeg kan forstå er "de gamles" MF35 af den første serie - og bladfjederen den rigtige her.
...da den stadig har "Ferguson" logo på snuden - og ikke triple trekant logo, som MF35 ellers har.
Der findes disse to udgaver, hvor "Replace" har den øverste og jeg har den nederste udgave.
Men jeg kommer nok til at finde et sted hvor jeg kan se det IRL:
.
.
Re: Hjælp til sædemontering på MF-35 søges
: 26. apr 2019, 23:09
af Deepo
Hvad er det så der er galt med din?
Et billede kunne måske hjælpe på fejlfindingen.
IRL kunne være Ferguson Museet v Glud.
Og Henrik kan garanteret hjælpe dig med dine spørgsmål.
Jeps. Det tror jeg, jeg gør
Re: Hjælp til sædemontering på MF-35 søges
: 13. maj 2019, 22:45
af Langenge
Hermed tak for billeder og gode råd
Endte med at følge råd om at tage ud til Fergusonmuseet ved Glud og kigge nærmere på en traktor magen til.
Billeder lagt op her i tråden sammen med IRL gav mig forklaringen:
Mit sædebeslag har åbenbart været knækket og er svejst sammen igen, men med et bukket beslag.
Problemet løst og det sidder nu som det skal
PS. Det skal lige siges, at jeg lagde samme indlæg ind på et veterantraktorforum samtidig, men til trods for at mange har læst indlægget der, er der ingen svar på traktorforum.
P.S. Jeg er lykkelig for at tidligere ejer af min Volvo BM500 har efterladt den originale (danske) manual med traktoren til mig + den store motorrenoveringsmanual ligeså.
P.S. Jeg er lykkelig for at tidligere ejer af min Volvo BM500 har efterladt den originale (danske) manual med traktoren til mig + den store motorrenoveringsmanual ligeså.
men manualen viser bare ikke hvordan det reelt ser ud når det er monteret korrekt.
Re: Hjælp til sædemontering på MF-35 søges
: 22. maj 2019, 09:23
af Lassescout
Jeg ved ikke om det findes endnu, men da min far havde en MF 35 for 20 år siden kørte vi til Fasterholt ved Herning når vi manglede reservedele. Der lå en virksomhed som brugte bagtøj og gearkasser fra gamle MF-35´ere til at bygge markvandingsmaskiner af. Der stod vel 200 + eksemplarer på rad og række udenfor. Man skulle selv gå ned mellem rækkerne og afmontere den stump man havde brug for, og så bagefter gå ind på værkstedet og afregne. Det var ganske billigt. Jeg er sikker på, at sådanne ting som sæder og sædebeslag kan du finde i massevis i forskellige udførelser, så det er bare at vælge. Et af dækkene på min fars traktor var blevet ødelagt, og i stedet for at købe et nyt dæk (dyrt), kørte vi til Fasterholt og hentede et helt baghjul med et godt dæk på. Vi havde en større udfordring da vi skulle finde en udstødningsmanifold, for min fars model var en tre-cylindret diesel udgave, og dem var der ingen af på "slagtepladsen". Forklaringen er garanteret den enkle, at dieselmodellerne kører endnu, de bliver ikke skrottet.
Jeg kan se, du bor i Midtjylland, så der kan ikke være forfærdeligt langt til Fasterholt. Stedet lå på sydsiden på Arnborgvej mellem Fasterholt og Arnborg tæt ved svæveflyvepladsen. Som sagt ved jeg ikke om det findes endnu.
Jeg ved ikke om det findes endnu, men da min far havde en MF 35 for 20 år siden kørte vi til Fasterholt ved Herning når vi manglede reservedele. Der lå en virksomhed som brugte bagtøj og gearkasser fra gamle MF-35´ere til at bygge markvandingsmaskiner af...…..
…
...
Jeg kan se, du bor i Midtjylland, så der kan ikke være forfærdeligt langt til Fasterholt. Stedet lå på sydsiden på Arnborgvej mellem Fasterholt og Arnborg tæt ved svæveflyvepladsen. Som sagt ved jeg ikke om det findes endnu.
Det sted er vist væk for længe siden :-)
Men et nyt sæde kan skaffes og koster ikke en formue :-)
Re: Hjælp til sædemontering på MF-35 søges
: 22. maj 2019, 13:54
af Lassescout
Jamen hvad så med alle traktorerne ? Er de smeltet om til konservesdåser ??
Jeg husker at det var et fantastisk syn med alle de røde traktorer stående side om side. Min fars traktor havde set hårdt brug, så den var bulet og skrammet og den ene forlygte hang og dinglede i ledningen, men mekanisk fungerede den upåklageligt. Jeg overvejede at købe lygter, motorhjelm, skærme og flere andre stumper i Fasterholt og så sætte den gamles maskine lidt i stand. Jeg husker også at den oprindeligt havde en arbejdslampe som vendte bagud siddende på den ene bagskærm så man kunne kontrollere pløjefuren i mørke. Den lampe manglede selvfølgelig på min fars traktor, men der var mange eksemplarer i Fasterholt.
Nå, det projekt fik jeg ikke gennemført mens tid var, sådan går det af og til
Re: Hjælp til sædemontering på MF-35 søges
: 22. maj 2019, 14:08
af Langenge
Det er Fasterholt Maskinfabrik du tænker på.
Hvis du kigger på nyere luftfotos derfra vil du se en voldsom mangel på gamle Ferguson'er :-)
Re: Hjælp til sædemontering på MF-35 søges
: 22. maj 2019, 15:22
af Lassescout
Du har ret. Jeg husker det som liggende tættere på Arnborg, men det er der, det er der ingen tvivl om.
Nå, selvom de har ryddet op på pladsen, har de vist gemt nogle stumper alligevel. De skriver dette under "reservedele":
Hertil kommer et stort lager af reservedele til Nuffield og Leyland traktorer, og ikke mindst brugte dele til Massey Ferguson 31/35.
Så kommer du til at mangle dele, er der nok stadig håb om at finde dem til overkommelig pris i Fasterholt.