Så jeg skulle selvfølgelig have gang i drejebænken!
Her ses den originale plastic forbandelse:
Hvis du bare vil se resultatet, scroll da til bunds. Ellers kommer der her lidt procesbilleder og data.
Stykliste:
- 6063 aluminium bagplade
- CW602N messing "aktivator" (mekanismen med 8x8mm pin) med M12 fingevind
- CW602N messing centercylinder med M12 fingevind, samt 5x huller til håndtag med M10 fingevind
- 5x CW602N messing håndtag med M10 fingevind og knurling mønster (hvad hedder det på dansk? )
- 2x M4x20 unbraco skruer
Alu klods før:
Alu klods efter drejning (var en kamp da Ø90mm ikke rigtig passer i nogen af kæberne på drejebænken):
Jeg var nødsaget til at opspænde den på indersiden, i den viste kant som kun er 3mm. Men det holdt! Under alu skiven skal messing "akvitatoren" sidde som kobler til selve låsen i skabet med 8x8mm tap.
Den kommer her:
Faktisk er denne part en eneste jeg ikke lavede på manuel drejebænk, den kom i en CNC maskine
Her monteret, og fingevindet ses, som skal fange center-cylinderen.
Med alu skive:
Desværre ingen undervejs billeder af center-cylinderen, men den var klart den sjoveste:
"Designet" med 3 striber, og grov afrunding af spidsen i 22.5° inddelinger synes jeg faktisk er ret lækkert.
De 5x huller er (sevfølgelig) placeret 72° rundt, men da drejebænken ikke viser grader måtte jeg ty til low-tech metoder for at markere før jeg kunne bore (i søjleboremaskine).
Mere præcist, satte jeg en strimmel tape i omkredsen af hovedet på drejebænken, tog det af og opmålte det i 5 lige store stykker, og tapede det fast igen. De hvide prikker markerer, og jeg styrer med den sorte klods:
Så er det ellers bare at lave 5 ridser og bore.
Her kommer de 5 håndtag:
De var også ret sjove. Igen ses designet med 3 striber det er en ting nu.
Sidste finish-justering er sandblæsning af alu skiven, da den har fået en del mærker fra opmåling og fitting:
Så er alle delene færdige:
Alu skiven har en center-tykkelse som sørger for messing parterne spænder mod hinanden, så skiven kan dreje frit.
Der er ellers givet 1/10 mm slack i designet rundt omkring de bevægelig dele, til fedt.
Og til sidst, med en masse fedt i de bevægelige dele :eek:
Det er bare døj lækkert, og det passer uden ekstra friktion! Det føles så meget bedre at åbne/lukke skabet nu, selvom mekanismen vel at mærke kun drejer 90° Jeg er super tilfreds.
Ekstra close-up:
Og før/efter:
Nu overvejer jeg lidt at male hele skabet i mørkegrå, da jeg synes den almindelige off-white er så kedelig
OPDATERING: Jeg overvejede og jeg gjorde :eek: :