Limstift med Unipol til knivpolering i køkkenet:

Beskriv dine tips, tricks og gør-det-selv projekter.
Dette forum er IKKE til at stille spørgsmål om ting du gerne vil gøre, men til at FORTÆLLE OM TING DU HAR LAVET, til glæde og inspiration for andre.
Besvar
Brugeravatar
Refraktorius
Admin
Admin
Indlæg: 14400
Tilmeldt: 23. maj 2006, 11:13
Interesser: Skydning, dimser og alu-bats
Geografisk sted: Århus
Has thanked: 188 times
Been thanked: 1399 times

Limstift med Unipol til knivpolering i køkkenet:

Indlæg af Refraktorius » 22. apr 2018, 22:36

Limstifter er en misforståelse. Jeg har aldrig mødt en der duede til at klistre ting sammen med!

Så jeg smed limen væk, rensede røret, smeltede noget af en blok UNIPOL og støbte det i røret.

Det støbte den uhjælpeligt sammen!
:mad:


Skulle andre få lyst til et tilsvarende projekt, så gør sådan her i stedet.

Limen sidder i en bevægelig prop med gevind, og der er en spindel på bundproppen, som skubber limklodsen og dens prop frem.
Riller på indersiden af røret forhidrer at den roterer.

Skru den bevægelige prop ud.
Flå bundproppen med spindel af (den er klikket på plads)
Gør delene rene.
Sæt den bevægelige klods i røret igen, fang den med spindlen, men klik ikke bundproppen på plads, skru bare proppen ned i røret.
Smelt en passende mængde poleremasse i en lille dåse, og støb den i røret (ikke for varm, så smelter røret også)
Lad det køle.
Skru spindelen ud, sidder den fast, så stil det hele i ovnen ved 40-50 grader til massen er lidt blød.
Brug en dorn til at skubbe prop og støbning ud af røret.
Bor gennem klodsen bagfra med et bor der er så lille, at du ikke smadrer gevindet
Bor ind forfra med et bor der er større end spindelen.... stop lige før klodsen så du ikke smadrer gevindet.
Sæt polermasseklodsen i røret, sæt spindelen i bagfra og klik den på plads.

Du har nu brugt uforholdsmæssig meget tid på at lave en fiks lille UNIPOL-læbestift, der ikke irriterer Fruen på samme måde som en mursten af UNIPOL.

..... Hvorfor faen skulle en klods UNIPOL genere hende, den ligger vel bare i værkstedet (eller på sofabordet når der ses hudfilm og slibes knive)?
Der er der lige den detalje, at pinden med lædrestroppen er flyttet ind i køkkenet, da “nogen” opdagede hvor skarpe knivene blev ved med at være af jævnlig polering, og fandt behag derved.
8CD9480D-4DB8-4667-A2CC-3DF28F0F5A3D.jpeg
FAA49FC7-D483-4D50-8826-C512846AEB83.jpeg
"Det tager kun 2 minutter at læse opslagene øverst i et forum."

Brugeravatar
ESAF
This member is
This member is
Indlæg: 333
Tilmeldt: 3. okt 2016, 12:27
Interesser: Våben, Grønland
Geografisk sted: Nordjylland
Has thanked: 85 times
Been thanked: 94 times

Re: Limstift med Unipol til knivpolering i køkkenet:

Indlæg af ESAF » 23. apr 2018, 06:45

Refraktorius skrev:
22. apr 2018, 22:36
.....eller på sofabordet når der ses hudfilm og slibes knive)?...
Fin lille læbestift, personligt bruger jeg en lille fiks klods juvelerrødt - den har jeg aldrig hørt noget for.

Og TAK fordi du undlod at tage billeder af ovenstående.
Isumaluttut issiaviisa ataat orsorlugit isumagissisarput

Besvar