Vakuum-maskinen er endelig færdig!
: 18. jan 2018, 23:49
Hej,
Som flere ved, da jeg har stillet mange spørgsmål herinde, har jeg været i gang med en vakuum-maskine i et stykke tid. Maskinen skal primært bruges til udluftning af gips(og måske støbeler), af min kone som arbejder med keramik. Gipsen bruges til forme, og det er vigtigt med så få luftbobler som muligt for at skulle rette så lidt som muligt på afstøbningen bagefter.
Der har været mange overvejelser undervejs, og også gode forslag om at købe en færdig model, men flere af de kommercielle maskiner har kun en 1,1mm tyk plade, og jeg stoler simpelt ikke på holdbarheden i et værkstedsmiljø hvor den kan få nogle knubs. Samtidig skulle vi bruge et forholdsvis stort vakuumkammer, da gipsen bobler op til 2-3 gange størrelsen under udluftningen, og hun nogle gange bruger pænt store mængder.
Løsningen blev at jeg fik lokket svigersønnen til at lave et kammer til mig af jernrør(godstykkelse 7mm) med en dørkplade i bunden. Ikke pænt, men solidt! Røret er ø33cm, og 50cm langt. Det giver en volumen på knap 39L, hvilket passer fint. Den eneste udfordring med kammeret(udover at slæbe det ned på værkstedet) var at kanten var ujævn, og låget derfor ikke var tæt. Et råd herindefra om at lime smergellærred (korn 40) på en plade og så slibe hele kanten på én gang, var det der skulle til. Tak for hjælpen!
Pumpen jeg bruger er en dual-stage 110l/min pumpe som jeg krejlede mig til på DBA for 800,- Den var reelt ubrugt da jeg modtog den. Pumpen kan teoretisk gå ned til 10 mikron, som svarer til 99,999% af totalt vakuum - langt over hvad der skal bruges til udluftning af gips. Da den er beregnet til VVS brug er den med et eller andet obskurt amerikansk ACME gevind, og efter at jeg forgæves havde prøvet at finde en ACME->rørgevind adapter, skar jeg den af slangen og satte en 3/8" slangenippel på
Låget er en hel historie i sig selv. Vakuumkræfter er voldsomme, og med en forholdsvis stor diameter, er det et punkt der kræver ekstra fokus. Jeg valgte hurtigt at bruge polykarbonat(lexan), da det modsat akryl er splintfrit, og også nemmere at arbejde i. Jeg var meget i tvivl om hvor tykt det skulle være, og jeg har set eksempler på nettet hvor folk bruger 25mm tyk lexan til forholdsvis små kamre - en dyr måde at overdrive på, da langt mindre kan gøre det. Jeg fandt en formel til beregning af trykket, som jeg lægger i næste indlæg, og med en sikkerhedsfaktor på ca to, skulle jeg bruge 12mm lexan til mit kammer. Jeg fandt dog 15mm til en merpris på kun 25,- for hele stykket på 40X50cm, så det valgte jeg.
Jeg skar uden problemer gevind i låget (tak til Marinerevolver for lån af snittap og bor). Lexan er fantastisk at arbejde i, og det gik som smurt. Der er brugt 3/8 rørgevind dele til det hele, og vakuum-metret er et billigt et til ca 150,- Det skal bare bruges til at vise at der sker noget
Der er sat en tyk pakning af nitrilgummi på låget. Det er 4 stk. á 2mm, som er skåret ud af en plade, så der ikke er nogen åbning i pakningen. Den er så limet på låget med sekundlim. Samme lim er brugt til at lime de 4 pakninger sammen. Hvorfor 4? Jo, i jeg sloges i starten meget med den ujævne kant, og troede at en tykkere pakning var løsningen - men det hjalp ikke nok. På en helt jævn kant ville én pakning på 2mm have været fint.
For at gøre det nemmere at se hvad der sker har jeg sat en lille diodelygte ind i kammeret. Den tændes manuelt inden man starter pumpen. Den klarer fint vakuummet, men det ville have været cool med en lygte der tændte selv når blev undertryk, men jeg gad ikke rode med det
En vigtig ting for hele projektet er hvor hurtigt gipsen kan blive udluftet. Der er begrænset tid inden gipsen bliver for tyk til at arbejde med, men da vi testede, fik vi vand ved stuetemperatur til at koge på 2½ minut. Helt ok for et 39L kammer synes jeg. HVIS det bliver et problem med tiden, så kan hærdetiden på gipsen forlænges ved at tilsætte noget syre, men det skal begrænses da det går ud over gipsens kvalitet(og helt kan ødelægge hærdningen) i for store mængder.
Som det kan ses på billederne så er kammeret og pumpen sat på en møbelhund, og så er der bygget en beskyttelse omkring pumpen, som også fungerer som aflægningsplads for låget.
Hilsen Kenneth