UPDATE:
Under et langdistancekursus i Ulfborg efteråret 2013 blev det klart for mig, at det originale Tikka plastskæfte ikke passede specielt godt til mig. Afstanden fra pistolgreb til aftrækker var for stor og vinklen ikke optimal. Forskæftet var ligeledes for tynd til brug med skydestok (jagtfeltskydning), hvilket gør at kikkerten rammer stokken.
Konsekvensen blev en opgradering til et GRS Sporter/Varmint laminatskæfte, som indeholdt alle de features, som jeg savnede ved det originale plast:
- Lækker kvalitet og materialevalg hele vejen igennem
- Justerbar kindpude, så du får perfekt fit uanset kikkert og skytte
- Justerbar længde, så du kan tilpasse efter sommer/vinterpåklædning
- Tykt forskæfte
- Meget bedre ergonomi ved pistolgrebet
Grundet et megt fyldigt pistolgreb med anden vinkel og kortere afstand til aftrækker, har jeg skulle lære at skyde med T3'eren på en lidt anden måde. Juleferien gav mulighed for et besøg i Ulfborg for lidt hyggeskydning på længere afstand. Her testede jeg liggende skydning på 300 meter med bipod. Det var noget vind på banen, så det gjalt om at skyde, når IPSC skiven ikke flappede:
Jeg har overvejet at få Tikka'en beddet i GRS-skæftet, men ud fra ovenstående virker det ikke til at være strængt nødvendigt...
Næste step bliver at få bøssemageren til at lave gevind og tilføje en lyddæmper. Det må vente til den slags blivr lovligt til jagt.