Otterup Tactical Rifle - 6.5x55mm

Beskriv dine tips, tricks og gør-det-selv projekter.
Dette forum er IKKE til at stille spørgsmål om ting du gerne vil gøre, men til at FORTÆLLE OM TING DU HAR LAVET, til glæde og inspiration for andre.
Brugeravatar
357Magnum
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1183
Tilmeldt: 7. maj 2005, 18:15
Interesser: IPSC + M1 Garand + genladning
Geografisk sted: Vestjylland
Has thanked: 20 times
Been thanked: 109 times
Kontakt:

Otterup Tactical Rifle - 6.5x55mm

Indlæg af 357Magnum » 14. mar 2009, 23:14

Billede

Efter at have indset, at våbenbudgettet ikke kunne klare investeringen af en gennemtunet custom Remington 700 med Leupold MK 4-glas på toppen, besluttede jeg for selv at bakse noget ”tilsvarende” sammen – om ikke andet så som et lille hygge-projekt hen over i vinteren.

Billede

Da jeg næppe kan påstå at være den store håndværker endsige bøssemager, var det med lidt tøven jeg kig i gang med projektet. Min største våbentekniske bedrift so far har været at pille min M1 Garand-riffel fra hinanden (og samlet den), uden at bruge over 10 Super Swears (© Ned Flanters). Vo intet våger, intet vinder.


.:: FORMÅL ::.
:arrow: At bygge en riffel – primært til banebrug - på et semi-stramt budget, som minimum kan holde fem skud på 1 MoA ~ Ø 29 mm på 100 meter

:arrow: At tilpasse riflen til mine mål, så der opnås høj skydekomfort

:arrow: At give riflen et gennemgående taktisk look i mat sort med en ruflet overflade på skæftet

:arrow: At opnå lidt mere viden om rifler og forbedre mine håndværksmæssige evner


.:: DONORRIFFEL ::.
Jeg har ved flere lejligheder set, at der her på forumet havde været et par projekter, hvor man ombyggede gamle langdistanceriffel til brug som jagt-/baneriffel:
http://nordisk-forum.dk/viewtopic.php?f=2&t=14820

Billede

Det blev derfor besluttet at donorriflen skulle være en Otterup M/69 i kaliber 6.5x55mm. Den virkede som en oplagt kandidat: Den gennemprøvede Mauser-låsen er velkendt teknik og Schultz & Larsen-piben burde borge for præcision. Desuden er disse ældre rifler ofre økonomisk overkommelige at få fingrene i. Kalibermæssigt er 6.5x55 rekylvenlig lettilgængelig og forholdsvis billig i ammunition.

Billede


.:: INSPIRATION ::.
For at vide hvad jeg helt nøjagtigt gik efter, pløjede jeg nettet tyndt for billeder af alverdens pimpede sniper-rifler. Jeg blev særligt varm på Reminton 700-platformen – især opgraderet med et McMillan-skæfte med justerbar kindpude, næsten lodret pistolgreb, bredt forskæfte og tyk pibe:

Billede

Ligeledes har jeg luret på skytteforeningens Sauer STR 200-rifler, som under det lidt støvede DDS-look, indeholder mange lækre detaljer med justerbare kindpude og lækker låsegang:

Billede


.:: FORBEREDELSE ::.
Som start på projektet optegnede jeg formen af Otterup-rilfen i Illustrator, så jeg havde en silhouet af mit udgangspunkt. Herefter tegnede jeg diverse rifler, som jeg mente, havde en brugbar form: Remington 700, Sauer STR 200 og McMillan A3. Ved at lave tegningerne gennemsigtige var det nemt at se, hvor formen på skæftet ændrede sig ift. Otterup’en. Nogle steder skulle der fjernes træ – andet steder var der tilføjet, for at opnå det ønskede look:

Billede


.:: BØSSEMAGERBESØG ::.
Efter at have hjemtaget en Bushnell kikkert med MilDot-sigte og kliktårne, Leupold montage og Harris-bipod fra USA til en gunstig pris, afleverede jeg al dette sammen med min just indkøbte Otterup-donorriffel til min lokale bøssemager.

Det viste sig desværre, at jeg som riffel-noob havde købt en skyder, med meget brugspræget pibe - den var tæt på færdig. Bøssemageren fortalte, at Otterup piber snævrer ind mod mundingen, hvorfor man ikke skal tjekke riffelgangene i midten af piben (hvor de er letteste at se og som jeg havde gjort) – men kun kigge på de yderste. På min riffel var bommene runde og en opmåling med den største 6.5-dorn viste al for stor tolerance. Øv!

Billede

Vi aftalte, at han skulle montere kikkert, vinklede ladegreb og nappede et stykke af piben for se, hvordan den ville skyde. Han var ikke for optimistisk, men riflen skulle dog have en chance…

Billede

Det viste sig, at riflen kunne holde en fem-skuds gruppe på 31 mm, hvilket ikke var helt tilfredsstillende for bøssemageren - eller mig, da jeg så skiven. Jeg havde forestillet mig, at 1 MoA gav en tættere skudgruppe på 100 meter. Bøssemageren havde ombygget mange M/69’er i sin tid, og de kunne ofte klemme sig ned på 20 mm-grupper med genladt match ammo.

Billede

Vi aftalte derfor, at han skulle finde en brugt S&L pibe i ordentlig stand (på sælgers regning), som han ville sætte på min riffel. Ligeledes blev vi enige om at få den beddet ordentligt – frem for blot at holde låsestolen fast i skæftet med to skruer. På højre side af skæftet gaber den cirka 2 mm hele vejen hen langs låsestolen.
Senest rettet af 357Magnum 14. mar 2009, 23:23, rettet i alt 2 gange.
..::: 357Magnum :::..

"This is my rifle. There are many like it, but this one is mine"

Brugeravatar
357Magnum
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1183
Tilmeldt: 7. maj 2005, 18:15
Interesser: IPSC + M1 Garand + genladning
Geografisk sted: Vestjylland
Has thanked: 20 times
Been thanked: 109 times
Kontakt:

Re: Otterup Tactical Rifle - 6.5x55mm

Indlæg af 357Magnum » 14. mar 2009, 23:15

.:: SKÆFTETILPASNING ::.
Ved en grundig testskydning i Ulfborg viste det sig, at riflen ikke passede mig 100%.

Jeg har ofte døjet med at få en ordentlig ”cheeck weld” (kindkontakt med skæftet) OG samtidig kigge gennem kikkerten på mange jagtrifler. Otterup’en var ingen undtagelse og krævede, at jeg næsten skulle svævede med hoved over skæfteryggen, for at nyde den faste 10x forstørrelse.

Værst var dog, at pistolgrebet var blevet slebet ned af forrige ejer. Efter 50 skud havde jeg en vabel på højre hånd, fordi grebet på ingen måde passede med min hånd, som ellers må betegnes som værende ganske almindelig.

Der var med andre ord stort behov for at lave en custom løsning, hvor rilfen blev tilpasset mig – og ikke omvendt:

Efter at have opmålt foreningens Sauer-riffel, kunne jeg se at jeg manglende plads til kødklumpen under tommelfingeren. På Otterup’en ligger denne del af højre hånd oven på skæftet, med ringe komfort til følge, mens der på en Sauer er fjernet en mængde træ bag pistolgrebet, så lappen kan få ordentlig fat på skyderen. Med en grovfil fik jeg fjernet en hel del træ på mit skæfte, og efterfølgende testet med hånden. Sådan fortsatte det, indtil der opstod et godt greb:

Billede

Billede

Desværre kunne al skæftetilpasning ikke udføres med filen alene, da der flere steder var for lidt træ – især foran på pistolgrebet. Hertil viste spartelmassen Polyfilla Woodfiller at være lidt at et mirakelproduktet. Når spartelmassen er helt tør (ofte 24 timer), bliver den stenhård og kan slibes helt glat og overmales – alt i alt en meget flexibel og meget holdbart løsning. Det binder på stort set alle overflader (metal, træ, MDF, plast mv.) .Ved at bygge flere 10mm lag oven på hinanden (med behørig tørretid inkluderet) og forme disse, lykkedes det mig over et par aftner at få opbygget et tilfredsstillende pistolgreb med en mere lodret vinkel og med riller til fingrene.

Billede

Billede

Billede

For at forlænge skæftet til en optimal Lenght of Pull, og derved give en højere skydekomfort, bestilte jeg en justerbar koldekappe fra Skyttebutikken. Den er egentligt beregnet en Sauer-riffel, men monteret på en stump MDF og med lidt Woodfiller og sandpapir lykkedes det at få monteret kappen og tilpasset den til den øvrige skæfteform. Der er nu mulighed for at justere det bagerste skytte gumme lodret op og ned – alt efter og man skyder liggende på bane med bipod eller i en mere jagtrelateret situation.

Billede

Et ufravigende krav var mulighed for at justere kindpuden i højden. Efter et indlæg her på NVF, fik jeg Mindstorm til at fremstille et styr og justeringsskrue i metal efter min hjemmelavede ”CAD” tegning – udført i (host-host) Illustrator (host).

Billede

Efter grundige opmålinger og overvejelser blev skæftets overdel savet af. Med Ø 10mm bor blev der lavet plads til de tre metalstænger, som styrer hejseværket. I den nederste del af skæftet fræsede jeg en rille på højre side, som det store Ø 45 mm drejehjul med friktionsriller kunne rotere i. Efter lidt tilpasning med en fil blev der plads til Mindstorm’s gennemførte metalarbejde. En kindpude (fra Skyttebutikken) designet til en Sauer 200 STR, blev monteret på hejseværket, som nu ret ubesværet kan justeres op og ned i højden.

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Vinklen og materialet på den nye kindpude er helt perfekt! Muligheden for at finjustere højden har givet et perfekt udsyn gennem kikkerten. Ikke noget med at løfte hovedet for at få se Mil Dot’en – det står bare helt knivskarpt med det samme jeg kaster riflen til skulderen.

Billede

Kindpuden har fået fræset en rille, så det lange Mauser-bundstykke kan køre helt tilbage og udtages uden at skulle køre kindpuden helt i bund.


..:: OPGRADERINGER ::.
· Aftræk justeret til en sprød vægt på 1.000 gram (tak til Torben Ohms for input!)
· Bundstykke poleret for bedre låsegang (tak til HVK for input!)
· Ladegrebskugle monteret og vinkel på ladegreb ændret til kikkertmontage
· Hullet efter Otterup-sigtet lukket med en lus
· Pibe afkortet for at fjerne forreste sigte. Ny match krone drejet
· Harris 9”-13” L-S bipod
· Sort læder bærerem
· Justerbar kindpude (tak for Mindstorm for at kunne tyde min ”CAD” tegning!)
· Justerbar kolbekappen
· Bushnell Elite 3200 10x40 MilDot kikkert med kliktårne i Leupold montage

Billede

Billede

Billede

Billede


Mangler pt.:
· Pibe udskiftes med en ikke-så-slidt-udgave
· Låsestol beddes for ordentlig fit mellem metal og skæftet
· Forskæftet skal afkortes et par cm og formes i stil med Remington 700P
· Skæfte tilføjes ruflet tekstur og males mat sort


..:: KONKLUSION OG ENDELIG TESTSKYDNING ::.
… jeg afventer sidste besøg ved bøssemageren samt godt vejr til paint-job’et og den endelige finish.

Min Tactical Otterup Rifle, som skyderen er blevet døbt, bliver under alle omstændigheder klar til sommerens Ulfborg Shootout 2009, hvor den skal prøve kræfter med de notioriske 600 meter.


[ FORTSÆTTELSE FØLGER ] >>::/
Senest rettet af 357Magnum 14. mar 2009, 23:25, rettet i alt 2 gange.
..::: 357Magnum :::..

"This is my rifle. There are many like it, but this one is mine"

Brugeravatar
357Magnum
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1183
Tilmeldt: 7. maj 2005, 18:15
Interesser: IPSC + M1 Garand + genladning
Geografisk sted: Vestjylland
Has thanked: 20 times
Been thanked: 109 times
Kontakt:

Re: Otterup Tactical Rifle - 6.5x55mm

Indlæg af 357Magnum » 14. mar 2009, 23:15

2. kapitel om tilblivelsen af Otterup Tactical Rifle

En tiltrængt påskeferie gav mulighed for atter at pille ved riffelprojektet.

Ved at fræse betydeligt ned i det tykke forskæfte, fik jeg proppet Harris-monteringsbeslaget til remholderen til bipoden på plads. Valgte at sætte den lille spændeskive på ydersiden af træet, for at fordele trykket, og derefter spænde remholderen godt til. Af- og påmontering af Harris bipod'en foregår nemt og hurtigt. Den er nu monteret i korrekt afstand til den fremtidige afkortning af frontskæftet (1" jf. monteringsvejledningen):

Billede


Min bøssemager havde heldigvis tid til at makke lidt våben og han havde en "ny" brugt Schultz & Larsen-pibe klar fra hans lille lager. Den er som sagt ikke fabriksny, men har meget skarpe riffelgange, ok matbrunering og fin tilbageliggende match krone.

For at få en ordenlig fit mellem låsestol og træ, fik jeg ham til at bedde den. Det er måske lidt noget pjat til sådan et hyggeprojekt, men det koster jo ikke alverden og giver mulighed for at høste hele potentialet af pibe/riffel-kombinationen.


Riflen var klar lørdag, hvor det var strålende forårsvejr, så jeg smuttede forbi skydebanerne i Ulfborg, for at testskyde Otterup'en. Ude i det fri kunne jeg nyde custom-arbejdet med justerbar bipod, kindpude og kolbekappe. Det er helt genialt at kunne tilpasse skyderen på alle leder og kanter, så alt matcher sine egne mål. I ventetiden inden riflen var klar, havde jeg (ahm...) syet en sand bag til understøttelse af kolben. Den fungerede perfekt til formålet.

Billede

De første par skud var ikke noget at råbe hurra for, men efterhånden som jeg blev varmet op og fik styr på aftræksfejlene, begyndte Otterup'en at vise sit værd:

Billede

Sidste 3-skuds serie var et aflangt hul på Ø 10 mm:
Billede

Resultatet står i stor kontrast til denne skudgruppe, som er lavet med den gamle pibe:

Billede

Om forbedringen ligger i den nye pibe, bedningen eller custom fitningen med kindpude og kvalitets bipod ved jeg ikke. Resultater er dog lagt bedre end jeg har turde håbe på :eek: og så endda med fabriksammo.


Da jeg skal til riffelprøve med skyderen om 14 dage, var det jo passende at prøve på de nye naturlige bukkeskiver uden hvid cirkel. Denne gang uden brug af sand bag og med seks skud i hurtig rækkefølge (dvs. under 2 min for at simulere en jagtsituation):

Billede

Resultatet var en knap så prangende 35 mm spredning, men to af skudene var dog inde at røre hinanden. Det er noget sværre at skyde ens, når man ikke har noget helt præcist at sigte på.

Det fantastiske vejr er helt perfekt til færdiggørelsen af projektet. Er pt. i gang med den sidste finish: spartling, slibning, overfladetekstur og maling. Billeder følger!
Senest rettet af 357Magnum 12. apr 2009, 17:26, rettet i alt 1 gang.
..::: 357Magnum :::..

"This is my rifle. There are many like it, but this one is mine"

Brugeravatar
357Magnum
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1183
Tilmeldt: 7. maj 2005, 18:15
Interesser: IPSC + M1 Garand + genladning
Geografisk sted: Vestjylland
Has thanked: 20 times
Been thanked: 109 times
Kontakt:

Re: Otterup Tactical Rifle - 6.5x55mm

Indlæg af 357Magnum » 14. mar 2009, 23:15

:: Finish, tekstur og maling ::
Efter at monteringen af den nye pibe var sidste opgave at tilrette forskæftet til et Reminton 700P-look, hvor den er flad og smal på siderne over aftrækkeren og frem hvor låsestolen slutter. Herefter bliver en meget rund og helt flad under bunden. Overgangen skal have en brat stigning på hver side. Enden af frontskæftet skal slutte helt skarpt i en let tilbagetrukket vinkel.

Billede

Jeg havde allerede for lang tid siden påført større mængder Træflex på hver side af skæftet for at gøre dette ekstra bredt. Der var dermed mulighed for at slibe og forme det. Efter grovslibning spartlede jeg små huller og fordybninger ud, så overfladen fremstod helt glat.

Skæftearbejdet var nu slut og det var tid til at påføre tekstur. Jeg havde helt fra starten bestemt, at overfladen ikke skulle være fin og glat, men have en ruflet tekstur, som giver godt greb og har et taktisk look. Jeg har set dette på fx. McMillan-skæfter og andre med LE/militær-baggrund, så det skulle Otterup'en naturligvis også have.

Billede

Billede

Testarbejde forud for projektet viste, at man med teksturmaling (Plast Kote Stone Touch) på sprayflaske kunne opnå den ønskede effekt. Det virker som "krymmel" der sprayes ud over emnet og giver alt efter sprøjteafstand og tæthed en ruflet effekt lidt ala sandpapirstapet.

Billede

Efter grundig slibning og rengøring af skæftet, maskede jeg alle områder, som ikke skulle have tekstur, med malertape. Det var fx. det beddede område samt indersiden af skæftet, hvor aftrækkerhus mv. sidder. Skæftet blev hængt op i ståltråd gennem hullet til bipodmontagen. Det gav god frihed til at spraye hele vejen rundt. Efter flere tynde lag på god afstand og med ekstra fokus på gribefladerne (pistolgreb og frontskæfte) fik den lov at tørre natten over.

Billede

Billede

Det tørre skæfte fik en let omgang med sandpapir korn 80 for at tage det værste toppe på teksturen, så det ikke er ubehageligt at holde om. Næste formiddag fik den klarlak (Plast Kote Stone Touch Clear Sealer) til beskyttelse af teksturen i tynde lang af flere omgange. Nogle timere var det tid til mat sort spray. Igen mange tynde lag med tørring imellem i henhold til vejledningen. Efter 24 timer var den tør og alle løsdelene kunne monteres. Projektet var omsider færdigt...

Billede


:: OTTERUP TACTICAL RIFLE ::

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede


:: Konklusion ::
For efterhånden et par måneder siden satte jeg mig for at bygge en riflfel - primært til banebrug, men som også skulle fungere til lidt jagt, hvis muligheden byder sig. Da jeg ikke ville betale 30.000,- for en komplet Remington 700P-pakke, valgte jeg at bygge en skyder basseret på en ældre Otterup M/69 skytteforeningsriffel og få denne til at ligne The Real Deal.

Første krav var, at den som minnimum skulle kunne holde 1 MoA - altså samlet en skudgruppe på under 29 mm center-til-center på 100 meter. Efter piben blev skiftet og låsen beddet, kunne den med en urutineret riffelskytte (læs: mig) bag rattet levere 10-15 mm grupper med Norma-fabriksammo. Otterup'en er dermed i sub ½-MoA klassen - noget jeg overhovedet ikke turde håbe på! Når jeg får genladt noget 6,5 match ammo og får øvet noget mere aftræk og vejrtrækning, blive resultatet muligvis endnu bedre...

Et ufravigende krav var ønsket om justeringsmuligheder. Aftrækvægt, aftræksafstand, kikkertafstand er blevet tilpasset min krop og kolbekappen og kindpuden kan nemt justeres i felten. Især det sidste har været en yderst genial løsning, som har gjort min skydning til en stor fornøjelse - og som har åbnet mine øjne for, hvor mange jagtrifler, der i dag sælges med for lav skæfteryg, når der klistres 56 mm kikkerter på i høje montager. Det er heldigvis fortid på min Otterup.

Det taktiske look synes jeg er lykkedes ret godt. Den ruflede overflade i mat sort og ændringerne med det lodrette pistolgreb og den tykke pibe gør det svært at forstå, at den startede som kedelig DDS langdistanceriffel med lakeret skæfte og grimme klistermærker.

Uden nogen særlige forudsætninger for hverken bøssemagerarbejde eller træsnitteri er projektet blevet gennemført. Når mine håndværksmæssige egenskaber er kommet til kort og (mis)brug af værktøj har laver grimme mærker, har jeg heldigvis kunne skjule det under en gang spartelmasse (det har kostet tre tuber Træflex før jeg var tilfreds - de var heldigvis på tilbud hos Harald Nyborg).

Eneste ankepunkt er, at malingen har vist sig ikke at være særlig holdbar. Hvad dette skyldes skal jeg have undersøgt. Det ender måske med, at jeg finder en mere slidstærk matlak og giver skæftet en omgang...


Enhver som påtænker at lave et tilsvarende projekt har hermed mine varmeste anbefalinger. Det er nu meget hyggeligt og ret sjovt at pille ved hen over en mørk vinter, og fedt at man næsten uhindret kan tilpasse skyderen ens egne visuelle ønsker. Dermed er der ingen undskyldning med at stille med et kedeligt standardeksemplar fra den lokale jagtbiks, når vi ses til Ulfborg Shootout her til sommer :razz:
Senest rettet af 357Magnum 16. apr 2009, 21:39, rettet i alt 2 gange.
..::: 357Magnum :::..

"This is my rifle. There are many like it, but this one is mine"

Rixen
UDMELDT AF NVF
Indlæg: 3180
Tilmeldt: 4. mar 2007, 15:13
Interesser: ....
Geografisk sted: ....
Has thanked: 80 times
Been thanked: 499 times

Re: Otterup Tactical Rifle - 6.5x55mm

Indlæg af Rixen » 14. mar 2009, 23:54

Super fedt projekt du har gang i <;>

Men da du går efter et tactical-look vil jeg foreslå at du får en skygge på din optik, det højner tactical-looket en del >>::/

Brugeravatar
Mausertossen
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2094
Tilmeldt: 8. okt 2007, 20:24
Interesser: skydevåben
Geografisk sted: Bagsværd
Has thanked: 31 times
Been thanked: 42 times

Re: Otterup Tactical Rifle - 6.5x55mm

Indlæg af Mausertossen » 15. mar 2009, 09:00

Men da du går efter et tactical-look vil jeg foreslå at du får en skygge på din optik, det højner tactical-looket en del
Enig, et 10-15 cm's rør sat foran på kikkerten tager også noget af varmeflimmeret fra piben. Og velkommen til MAO-klassen i Kombiriffel når den er færdig :) Så skal Du bare have lavet et klistermærke til skæftet med teksten 6,5x55 inside :mrgreen:
Søren
And the Lord said, “Let there be crackpots.”
And there were crackpots.

Brugeravatar
Fredericianer
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1034
Tilmeldt: 26. sep 2007, 02:50
Geografisk sted: Fredericia
Has thanked: 112 times
Been thanked: 49 times

Re: Otterup Tactical Rifle - 6.5x55mm

Indlæg af Fredericianer » 15. mar 2009, 09:04

Wow! Det ser godt ud indtil videre, jeg glæder mig til at se den færdig resultat.

Jeg kunne let gå hen og blive fristet til at prøve det samme selv på et tidspunkt, men med tråde som denne her kan jeg forestille mig at prisen på brugte Otterup banerifler pludselig bliver noget højere.
Never confuse verbosity with veracity.

Brugeravatar
Nitrorius
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 242
Tilmeldt: 11. aug 2008, 20:40
Interesser: våben -skydning -jagt
Geografisk sted: sfyn
Been thanked: 2 times

Re: Otterup Tactical Rifle - 6.5x55mm

Indlæg af Nitrorius » 15. mar 2009, 18:50

rigti lækker post med fede billeder og step by step for klaring :D :D :D :razz:
what do you need " gun's lots of gun's "

Brugeravatar
HVK
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2387
Tilmeldt: 12. jul 2006, 12:27
Interesser: 2. VK.
Geografisk sted: Østjylland
Geografisk sted: Østjylland
Has thanked: 61 times
Been thanked: 79 times

Re: Otterup Tactical Rifle - 6.5x55mm

Indlæg af HVK » 15. mar 2009, 19:17

Flot projekt og gode billeder. Har du gjort noget ved låsen for at få den til at gå bedre eller for at forøge præcisionen...???
"Don't fight a battle if you don't gain anything by winning"
Erwin Rommel

Brugeravatar
357Magnum
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1183
Tilmeldt: 7. maj 2005, 18:15
Interesser: IPSC + M1 Garand + genladning
Geografisk sted: Vestjylland
Has thanked: 20 times
Been thanked: 109 times
Kontakt:

Re: Otterup Tactical Rifle - 6.5x55mm

Indlæg af 357Magnum » 15. mar 2009, 20:14

Tak for den fine respons - rart at se, at min egen glæde over projektet ikke har været en lokal hjerneblødning :neutral:


@ HVK = Jeg fulgte din opskrift med at polere udtrækkerringen, og det har gjort et stor forskel. Bundstykket går ikke så godt som en Sauer 200, men det har hjulpet. Har overvejet om man skulle lade den "jewle" (hvad hedder dette på dansk???), men det er vist lidt dyrt og ved ikke om det hjælper på låsegangen?

@ Fredericianer = Mange har sagt, at en Otterup skal koste 500,- men den pris sælges de bare ikke for i dag. Flere have krævet 1500,- for en pæn udgave, hvilket jeg synes er lige i overkanten. Vi må se om priserne går yderligere i vejret.

@ Mausertossen = Det kunne faktisk være ganke sjovt at stille op i kombiriffel med sådan en ombygning. Kan det passe, at bipod ikke er tilladt i nogen klasser?

@ Rixen = Ja, jeg skal nok overveje at få en solskygge på. Jeg kan forestille mig, at det kan blive et problem med varmedis fra en red hot pibe, når den får noget at bestille >>::/
..::: 357Magnum :::..

"This is my rifle. There are many like it, but this one is mine"

Brugeravatar
HVK
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2387
Tilmeldt: 12. jul 2006, 12:27
Interesser: 2. VK.
Geografisk sted: Østjylland
Geografisk sted: Østjylland
Has thanked: 61 times
Been thanked: 79 times

Re: Otterup Tactical Rifle - 6.5x55mm

Indlæg af HVK » 15. mar 2009, 20:25

Jeg tror det hedder"prop polering" på dansk.... Det kan du sagtens selv.
Find en træklods hvor du skærer et "V" i så bundstykket kan skubbes frem og tilbage. Spænd klodsen fast på bordet til din søjleboremaskine.

Tag en stribe billige blyanter med viskelæder. Sav dem midt over. Klip nogle små stykker smergel lærred af og lim dem på viskelæderet. Sæt en i boremaskinen ved høj hastighed. Brug evt. ventil slibe pasta for at sikre at smergellærredet fortsættermed at slibe.

Lav en række af gangen - og overlap med en ½. Roter og fortsæt......

Det eneste det hjælper med er at holde lidt på olien. Men ellers ikke. På en tactical riffel ville jeg hellere glasblæse det og brunere det.....

Du kunne overveje at arbejde med din aftrækkerbøjle.

Jeg ville lave den 2-3mm smallere foran og 5mm smallere bagtil. Desuden vil jeg lave den lidt smallere ved toppen (der hvor den sidder fast på underblikket).

Desunde ville jeg tage en kraftig hammer, lade riflen stå med mundingen opad, og give aftrækkerbøjlen et ordentlig dask nedad - og dermed bagud. Det giver den en lidt pænere form....

Der kan arbejdes en del med en K98 aftrækkerbøjle.....

Du kunne evt. lave en ny bund med plads til etFN-Fal eller et Gevær M75 magasin.....

Hvis du lover at beskrive projektet her vil jeg nok godtdonere magasin og aftrækkerhus.... <+: Men bemærk at der nok skal files lidt i låsestolen der hvor magasinet møder låsestolen....
"Don't fight a battle if you don't gain anything by winning"
Erwin Rommel

Brugeravatar
357Magnum
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1183
Tilmeldt: 7. maj 2005, 18:15
Interesser: IPSC + M1 Garand + genladning
Geografisk sted: Vestjylland
Has thanked: 20 times
Been thanked: 109 times
Kontakt:

Re: Otterup Tactical Rifle - 6.5x55mm

Indlæg af 357Magnum » 15. mar 2009, 20:34

HVK skrev:Jeg tror det hedder"prop polering" på dansk.... Det kan du sagtens selv.
Find en træklods hvor du skærer et "V" i så bundstykket kan skubbes frem og tilbage. Spænd klodsen fast på bordet til din søjleboremaskine.
Det skal da næsten prøves - tak for forklaring!

Desunde ville jeg tage en kraftig hammer, lade riflen stå med mundingen opad, og give aftrækkerbøjlen et ordentlig dask nedad - og dermed bagud. Det giver den en lidt pænere form....
Du har ret i, at aftrækkerbøjlen er lidt overdimentioneret på en Mauser og kunne godt bruge lidt bearbejdning. Den med hammeren lyder spændende <+:
Du kunne evt. lave en ny bund med plads til etFN-Fal eller et Gevær M75 magasin.....
Se nu snakker vi - aftageligt magasin vil bringe Otterup'en op i en helt ny klasse :eek:
Hvis du lover at beskrive projektet her vil jeg nok godtdonere magasin og aftrækkerhus.... <+: Men bemærk at der nok skal files lidt i låsestolen der hvor magasinet møder låsestolen....
Det kan være vi skal have en snak til Ulfborg Shootout (du kommer vel?) - mine egne bøssemager-evner slår på ingen måde til, så der skal rigtige fagfolk til. Jeg må se, om jeg kan få dig overtalt til deltage :razz:
..::: 357Magnum :::..

"This is my rifle. There are many like it, but this one is mine"

Brugeravatar
HVK
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2387
Tilmeldt: 12. jul 2006, 12:27
Interesser: 2. VK.
Geografisk sted: Østjylland
Geografisk sted: Østjylland
Has thanked: 61 times
Been thanked: 79 times

Re: Otterup Tactical Rifle - 6.5x55mm

Indlæg af HVK » 15. mar 2009, 20:46

Ha, ha... Jeg har flere ideer end tid til at udføre dem.... <+: Det er derfor jeg gerne donerer stumper til dem der får gjort noget ved det...

Men den med aftageligt magasin er en tanke jeg har tænkt på længe... Parker & Hale lavede en "Urban sniper" for nogle år siden der havde et langt aftageligt magasin...... <+:
"Don't fight a battle if you don't gain anything by winning"
Erwin Rommel

Brugeravatar
HVK
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2387
Tilmeldt: 12. jul 2006, 12:27
Interesser: 2. VK.
Geografisk sted: Østjylland
Geografisk sted: Østjylland
Has thanked: 61 times
Been thanked: 79 times

Re: Otterup Tactical Rifle - 6.5x55mm

Indlæg af HVK » 15. mar 2009, 21:10

Der er en her der har bygget en Bolt Jeweling Jig du kan bruge til inspiration...

http://www272.pair.com/stevewag/jb/jb.html
"Don't fight a battle if you don't gain anything by winning"
Erwin Rommel

Brugeravatar
HVK
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2387
Tilmeldt: 12. jul 2006, 12:27
Interesser: 2. VK.
Geografisk sted: Østjylland
Geografisk sted: Østjylland
Has thanked: 61 times
Been thanked: 79 times

Re: Otterup Tactical Rifle - 6.5x55mm

Indlæg af HVK » 15. mar 2009, 21:14

Og den samme fyr viser lige nøjagtig hvad jeg forsøgte at forklare omkring aftrækkerbøjlen...

Husk det kan sagtens klares med en fil:

http://www272.pair.com/stevewag/mmrifle/mmrifle2.html

Selvom han godt nok gør den smallere end jeg ville have gjort....
"Don't fight a battle if you don't gain anything by winning"
Erwin Rommel

Lassescout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 4998
Tilmeldt: 6. okt 2006, 19:13
Interesser: Jagt. Riffelskydning.
Geografisk sted: Fyn.
Has thanked: 497 times
Been thanked: 1150 times

Re: Otterup Tactical Rifle - 6.5x55mm

Indlæg af Lassescout » 18. mar 2009, 15:36

Hej 357 Magnum

jeg er fuld af beundring for dit arbejde. Flot gået at du ikke accepterer et småt budget som undskyldning for ikke at have en fuldblods langdistanceriffel.

Hvis jeg må komme med et enkelt godt råd, så vent lidt med at skifte piben. Når først systemet er blevet bedded i skæftet, og du har fået skræddersyet nogle patroner til den, så kan det nemt vise sig, at den kan præstere langt bedre samling end lige ved første afprøvning med noget tilfældigt fabriksammo.

Det kan også tænkes, at du kommer til at eksperimentere lidt med forskellige projektiler før den samler optimalt, det er meget almindeligt at visse rifler skyder godt med nogle projektiler og knap så godt med andre.

Så kan du jo altid nå at skifte piben hvis disse øvelser ikke giver det ønskede resultat, men det vil jo være ærgerlig først at skifte piben, og så bagefter skulle det forløb igennem alligevel.

(Det kan jo også tænkes, at du allerede har besluttet, at riflen skal have en ny pibe under alle omstændigheder, så bare glem mit indlæg :neutral: )
Hilsen Lasse.

... Buy the best and cry once.

Brugeravatar
Mausertossen
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2094
Tilmeldt: 8. okt 2007, 20:24
Interesser: skydevåben
Geografisk sted: Bagsværd
Has thanked: 31 times
Been thanked: 42 times

Re: Otterup Tactical Rifle - 6.5x55mm

Indlæg af Mausertossen » 18. mar 2009, 20:34

@ Mausertossen = Det kunne faktisk være ganke sjovt at stille op i kombiriffel med sådan en ombygning. Kan det passe, at bipod ikke er tilladt i nogen klasser?
Det passer, men jeg vil mene det er relativt problemfrit at montere roterende rembeslag på den. Evt sætte en skinne i bunden af forskæftet til håndstop, rembeslag og bipod-tap/quick-detachbeslag.
HVK's ide med magasinet er faktisk genial, i et AICS-skæfte sidder magasinet i beddingklodsen, men på en Mauser98 kan man bygge en magasinbrønd op på undersiden af en bund købt til formålet. De fås fra 250,- og nedad. Jeg vil tro at et FAL-magasin vil være nemmere at lave en brønd til (vippes på plads) end en G3. Uden at kende meget til M/75 mener jeg at det er mere omstændeligt at lave. Nok noget dyrere ville være at gå ud fra magasinet til en AR10 eller SR25 (hvis de er lange nok til 6,5x55?)
Så kan Du skifte magasinbunden mellem "Classic" til DDS og Tacticool til DSF-skydninger
Søren

Edit: Overvej evt. en Weaver-skinne mellem de to kikkertklodser, så kan Du også sætte jernsigtemidler på og så giver skinnen lidt mere stivhed i låsen, en 98-lås er trods alt noget mere bøjelig end fx en Rem 700
And the Lord said, “Let there be crackpots.”
And there were crackpots.

Brugeravatar
Limic
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 487
Tilmeldt: 4. jul 2004, 00:52
Geografisk sted: Sønderjylland
Been thanked: 1 time

Re: Otterup Tactical Rifle - 6.5x55mm

Indlæg af Limic » 18. mar 2009, 21:39

HVK skrev:Der er en her der har bygget en Bolt Jeweling Jig du kan bruge til inspiration...

http://www272.pair.com/stevewag/jb/jb.html
På mw USA er der en film om processen: http://www.midwayusa.com/static/how_to_ ... page031609

Gå ind under `General Gunsmithing´ og så `How to jewel a.......´
VH


Michael

Brugeravatar
357Magnum
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1183
Tilmeldt: 7. maj 2005, 18:15
Interesser: IPSC + M1 Garand + genladning
Geografisk sted: Vestjylland
Has thanked: 20 times
Been thanked: 109 times
Kontakt:

Re: Otterup Tactical Rifle - 6.5x55mm

Indlæg af 357Magnum » 19. mar 2009, 17:21

Lassescout skrev:jeg er fuld af beundring for dit arbejde. Flot gået at du ikke accepterer et småt budget som undskyldning for ikke at have en fuldblods langdistanceriffel.
:razz: mange tak! Det har været et ganske sjovt projekt - især da jeg fandt ud af at kunne forme skæftet med det her træflex-spartelmasse (det hvide på alle billederne) - det har virkelig givet mulighed for at tilpasse riflen til mig.
(Det kan jo også tænkes, at du allerede har besluttet, at riflen skal have en ny pibe under alle omstændigheder, så bare glem mit indlæg :neutral: )
Jeg har egentligt bestemt mig for at få den skiftet. Den nuværende kan sikkert godt beddes til at skyde lidt tættere grupper - men hvorl ænge? Bøssemageren vise mig, hvor meget "slør" der var med det største af sine 6,5-måle-dimser til piben. Dvs. når jeg har kørt 500 skud igennem piben er er endnu mindre bid fra riffelgangene, og så vil den begynde at smide skudene.

Jeg skal give 400,- for en "ny" brugt S&L pibe med match krone inkl. monteringen på riflen og pusning/brunering af piben, så rent økonomisk synes jeg ikke der er grund til at vente et år eller to. Det er lidt nemmere at få det gjort her og nu, hvor jeg alligevel har åbnet for våbenbudgettet ;-)
..::: 357Magnum :::..

"This is my rifle. There are many like it, but this one is mine"

Brugeravatar
Remmy
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 303
Tilmeldt: 13. mar 2008, 09:01
Geografisk sted: Sydfyn

Re: Otterup Tactical Rifle - 6.5x55mm

Indlæg af Remmy » 19. mar 2009, 18:43

Super super spændende læsning :razz:

Det er et rigtig flot stykke arbejde du har gang i. Jeg er ekstremt spændt på at se den færdig. Den bliver fantastisk flot!!!

Jeg er selv lige blevet færdig med mit project. Også en gammel Otterup baneriffel, bare en 22lr.

Der er lige et par billeder, det kan være du kan bruge det til noget.

Fortsat held og lykke ;-)
Vedhæftede filer
Project Otterup 01.JPG
Project Otterup 01.JPG (68.71 KiB) Vist 41877 gange
Project Otterup 45.JPG
Project Otterup 45.JPG (42.6 KiB) Vist 41862 gange
Project Otterup 42.JPG
Project Otterup 42.JPG (36.88 KiB) Vist 41835 gange
Project Otterup 47.JPG
Project Otterup 47.JPG (34.12 KiB) Vist 41815 gange
Mvh
Remmy

Arbejde er bare det, man er nødt til at gøre, for at have råd til at gå på jagt!

Brugeravatar
Ras.Killing
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 5165
Tilmeldt: 15. mar 2009, 22:00
Interesser: Jagt & pistolskydning
Geografisk sted: Sy'Fyn
Has thanked: 1009 times
Been thanked: 1372 times

Re: Otterup Tactical Rifle - 6.5x55mm

Indlæg af Ras.Killing » 19. mar 2009, 18:57

Ser rigtig godt ud <;>

Har faktisk overvejet at lave lidt samme nummer med min Tikka S 965 7mm Rem. Mag.
Ved bare ikke helt om jeg tør at give mig igang med at file løs i skæftet ..
"The culture I stand for is sometimes lost into today's society, when in fact society was built on the culture of The Hunter.

Make Fyn fin again!

Brønden
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1042
Tilmeldt: 29. jun 2008, 00:39
Interesser: Våben & Jagt
Geografisk sted: Vestjylland
Has thanked: 1 time
Been thanked: 96 times

Re: Otterup Tactical Rifle - 6.5x55mm

Indlæg af Brønden » 20. mar 2009, 08:22

Ras.Killing skrev:Ser rigtig godt ud <;>

Har faktisk overvejet at lave lidt samme nummer med min Tikka S 965 7mm Rem. Mag.
Ved bare ikke helt om jeg tør at give mig igang med at file løs i skæftet ..
Er det en TIKKA 695 Master Sporter du har ? for så ville jeg delme ikke file i den :)

Hvis den skal have en overflade behandling og derefter males, så kan du jo godt gemme de fleste file mærker under det. Ellers er det bare at have rigtig god tid til det, holde sig fra at file internt i skæftet, med mindre du skal have den poxy bedded selvfølgelig. Jeg har fundet ud af at noget af det vigtigste er at have skæftet spændt ordenlig op inden man starter, et rent helvede hvis den flytter sig mens man arbejder.

;em em

http://shopahlarsen.dk/group.asp?group=1
Han har noget Dura-coat Våben maling. Jeg har liget fået mit ind af døren, så i løbet af weekenden burde jeg kunne skrive om det er til at arbejde med.
Men hvis du skal have den givet en sort, eller måske et full dessert paintjob er jeg overbevist om at det er malingen til jobbet.

Brønden
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1042
Tilmeldt: 29. jun 2008, 00:39
Interesser: Våben & Jagt
Geografisk sted: Vestjylland
Has thanked: 1 time
Been thanked: 96 times

Re: Otterup Tactical Rifle - 6.5x55mm

Indlæg af Brønden » 20. mar 2009, 08:36

Ville lige sige :D den bliver total nice mr. 357

Glæder mig til at se dens potentiale i Ulfborg, efter du har ordnet skæftet så man kan lave et godt aftræk på den :)

Total "high class" logo du har lavet til den. Måske vi skulle have lavet et par t-shirts..

Men et helt klart <;> herfra.

Brugeravatar
Ras.Killing
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 5165
Tilmeldt: 15. mar 2009, 22:00
Interesser: Jagt & pistolskydning
Geografisk sted: Sy'Fyn
Has thanked: 1009 times
Been thanked: 1372 times

Re: Otterup Tactical Rifle - 6.5x55mm

Indlæg af Ras.Killing » 20. mar 2009, 23:14

Allan Brønden skrev:Er det en TIKKA 695 Master Sporter du har ? for så ville jeg delme ikke file i den
Det er en standard :;_=) 10-15 år gammel efterhånden tror jeg. Har dog kun selv eget den knapt et år. Fantastisk riffel, og kaliber.
"The culture I stand for is sometimes lost into today's society, when in fact society was built on the culture of The Hunter.

Make Fyn fin again!

Brugeravatar
Armand
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 462
Tilmeldt: 16. aug 2005, 19:19
Interesser: Konkurrenceskydning, jagt
Geografisk sted: Amager
Has thanked: 9 times
Been thanked: 3 times

Re: Otterup Tactical Rifle - 6.5x55mm

Indlæg af Armand » 22. mar 2009, 13:27

Forbandet lækkert projekt du har gang i. Særligt er den justerbare kindpude en smidig lille detalje. Har du overvejet at give den en skinne på undersiden af skæftet til støtteben, håndstop, rem eller hvad man nu ellers kunne få lyst til? Det burde være forholdsvis let at fræse ud til en sådan.
Dem som peger med følelserne har altid mest ret.

Besvar