Side 1 af 1

Stiletknivens historie?

: 17. feb 2018, 21:59
af Bruger93
Jeg har prøvet at søge op om dette men ville høre om der var nogle af jer som kunne hjælpe mig, jeg undrer mig over stiletknivens historie. Hvornår kom den første stiletkniv til verden og var det den berømte italienske stiletkniv som kom først? Jeg stiller dette spørgsmål for jeg ser tit disse knive i film/serier og endda video spil

Billede

Re: Stiletknivens historie?

: 17. feb 2018, 22:34
af C-X
Stilettoen er også kendt i Pesca Submarina :thumbup:

Re: Stiletknivens historie?

: 18. feb 2018, 00:20
af Elbæk
Hvem der opfandt hvad og hvornår er sjældent til at fastslå, når der er tale om en våbentype som har eksisteret siden, i hvert fald, engang i 1300 tallet.

Nemmere bliver det heller ikke af at begrebet stilet anvendes om flere forskellige knive.

Den klassiske italienske stiletdaggert havde sin storhedstid i 15- og 1600 tallets italienske bystater og småfyrstedømmer, hvor den blev symbolet på politisk svig og snigmord. Der er typisk tale om en meget smal, rund, i tværsnit korsformet eller trekantet stiv klinge - beregnet udelukkende til stik - forsynet med et cruciformt skæfte helt i metal.
Den mest sandsynlige oprindelse for denne type er den særlige kniv/syl, ofte med målangivelser indgraveret på "klingen", som renæssancens artillerister anvendte til at stikke hul på krudtposen igennem fænghullet, samt til at rense samme før lunten blev isat. Denne type stilet har givet ophav til mange myter om professionelle snigmordere som havde målangivelser på deres klinger for at kunne stikke så præcist og diskret som muligt - dette er ren fantasi og idel nonsens.

En bestemt form for spring- eller foldekniv betegnes også "italiensk stilet". Men det er en lagt senere model med oprindelse omkring år 1900.

Moderne kampknive har ofte mange træk til fælles med den klassiske stiletdaggert - dog oftest en flad diamantformet klinge med skarpe ægge som også egner sig til snit. De meste berømte er nok den britiske Fairbairn-Sykes Fightning Knife og de amerikanske V-42 Stiletto og Gerber Mark II.

Re: Stiletknivens historie?

: 18. feb 2018, 15:27
af Bruger93
Tak der blev jeg meget klogere! :smile: