Hvilken fremgangsmåde ved slibning af knive?

Er du til knive, bajonetter, økser, sværd eller hellebarder er dette stedet.
Besvar
Fixit
This member is
This member is
Indlæg: 135
Tilmeldt: 8. sep 2014, 20:43
Interesser: Jagt
Geografisk sted: Frederiksberg
Has thanked: 58 times
Been thanked: 62 times

Hvilken fremgangsmåde ved slibning af knive?

Indlæg af Fixit » 26. sep 2017, 10:35

Hej, alle I knivskarpe kloge hoveder.
Jeg har, som beskrevet andetsteds, fået anskaffet mig et Wicked-Edge slibesæt, kan næsten ikke få armene ned :eek:
Synes selv jeg er kommet meget godt fra start, men har spekuleret over den optimale måde at gribe processen an på.
Jeg har pt. 'kun' behov for skærpe mine eksisterende knive, og søger lidt info omkring slibevinkler.
Er helt med på, at man, med tusch på æggen og let slibning kan finde vinkler og radier, men har et par knive der har fået så meget tæsk gennem tiden, at det ikke lige er til at lure vinklerne.
Har I nogle tommefingerregler for vinklerne, eks. 30gr. til kødøksen, 15gr til filetkniven osv.?
Mht. selve slibeprocessen; Er jeg helt galt afmarcheret hvis jeg forestiller mig, at antallet af 'strøg' stiger propotionalt med kornstørrelsen, eks. 25 strøg ved grit 100, 50 strøg ved grit 200, 100 strøg ved grit 400... osv.
Ja ja, det bliver til mange strøg ved grit 1600, men jeg tænker mere om I er enige i princippet, eller er faktor 1,5 rigeligt, eller...?
Og jeg anerkender, i den grad, det meditative i at slibe sine knive ;-)

Paulli

Martensit
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 632
Tilmeldt: 17. sep 2010, 13:15
Interesser: blankvåben/luftvåben
Geografisk sted: Århus
Has thanked: 35 times
Been thanked: 76 times

Re: Hvilken fremgangsmåde ved slibning af knive?

Indlæg af Martensit » 26. sep 2017, 19:54

Vinklen beslutter du dig selv for, baseret på dine erfaringer med den givne kniv og dit behov. Jeg aner ikke hvad vinkel jeg sliber mine knive i, jeg gør det i fri hånd, og har nogenlunde fornemmelse af hvilken vinkel en given kniv skal slibes i.
Antallet af strøg med et givent slibemiddel og proportionalitet i forhold til grovhed gælder vel kun, hvis man går efter at fjerne en bestemt mængde materiale. Jeg sliber med de grove til æggen er sat, så skifter jeg til lidt finere til til ridserne fra det grove er væk, og fortsætter til jeg har nået den ønskede kornstørrelse - for mit vedkommende som regel 1200. Med et wicked edge sæt er det måske lidt besværligt at ændre retningen slibestenen kører i forhold til æggen, og derfor måske en anelse sværere at se.

Malte59
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 47
Tilmeldt: 18. nov 2016, 19:09
Interesser: Skærende håndværktøj
Geografisk sted: Odense
Has thanked: 10 times
Been thanked: 13 times

Re: Hvilken fremgangsmåde ved slibning af knive?

Indlæg af Malte59 » 26. sep 2017, 23:22

Jeg har med tiden sammensat mit eget slibesystem, som for tiden består af:

Grov diamantfil fra Biltema
Fin diamantfil fra Biltema
Fällkniven DC4 sten
Lansky medium/fine
Læderstrop med autosol

Jeg sliber "så lidt som muligt"!
Jeg stropper altid en kniv efter brug, og som regel er det i sig selv tilstrækkeligt til at opretholde optimal skarphed i lang tid.
Hvis en kniv (eller økse) alligevel er blevet sløvet af brug - så sliber jeg så nænsomt som muligt. Den grove fil bruger jeg kun til reprofilering af æggen eller ved genopretning af beskadigede økser. Den fine fil bruger jeg til knive med mindre chips eller rul i æggen. Lettere sløve knive behandles enten alene med den fine Lansky sten - eller efter behov med DC4 stenens grove eller fine side.
Jeg sliber altid "færdig". Hvis jeg f.eks. er begyndt med DC4'erens diamantside - så sliber jeg videre med samme stens keramiske side, og dernæst med først Lansky stenen og altid med stroppen til sidst.
Jeg sliber ikke et bestemt antal gange med hver sten - men jeg sliber lige mange gange på hver side af æggen :smile:

Brugeravatar
Sort
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 7589
Tilmeldt: 18. jul 2006, 23:22
Interesser: Kværulanteri og luftvåben
Geografisk sted: Aalborg Ø
Has thanked: 28 times
Been thanked: 463 times

Re: Hvilken fremgangsmåde ved slibning af knive?

Indlæg af Sort » 16. okt 2017, 20:44

Jeg holder med Malthe her, godt nok er det lækkert med grej, men man kan altså sagtens slibe en kniv i hånden og diamantfile er lige så gode som de føles til at tage materiale, helt uanset hvem der har sat logo på dem.
Kommunisme kan slå dit ufødte barn ihjel!

Besvar