Coast BX313 Predator Pro Tan - købt hos Armis.dk
Jeg manglede alligevel nogle rensedimser til min range bag - og
kunne ganske enkelt ikke stå for en Spyderco "inspireret" kniv, som oven i købet hedder noget med predator, til 175 kr.
Bestilte i går aftes - modtog pakken i dag. Godt gået Armis.dk!!
Førstehåndsindtrykket af kniven er overvejende positivt:
+ Rigtig fornuftige materialer; klinge i 7Cr17 (identisk med 440C) og skæfteskaller i nylon
+ Pænt design, meget Spyderco inspireret
+ Ok ergonomi
+ God finish på skæfteskaller
+ Positiv og solid lås med tydeligt "klik"
+ Livstidsgaranti (imponerende til 175 kr.)
- Lidt træg og "gritty" åbnning (jeg forventer at den skal "slides lidt til")
- Ikke decideret sløv ud af pakningen, men bestemt heller ikke hvad jeg vil kalde skarp (en hurtig tur med Lansky Blademedic, efterfulgt af en læderstrop, gjorde en del for skarpheden)
- Kedelig grå/mat finish på metallet, som meget hurtigt får ridser når kniven betjens og anvendes
- Gaber mellem ramme og skæfteskaller flere steder, det kommer til at samle smidt. Et sted er rammen decideret bøjet, så klingen ridses ved betjening
- Lommeclipsen er for blød og virker ikke 100% tillidsvækkende
Overordnet: Til prisen er det en rigtig fin kniv, hvor man - alt i alt - får mere end hvad man kan forvente til de penge. Havde jeg stået med den i en fysisk butik havde jeg også købt den, men jeg havde set efter om jeg ikke kunne finde en som ikke var bøjet i rammen.