1. Det er, har praktiske tests vist, langt den mest intuitive måde for langt de fleste mennesker at anvende en kniv på. Vi er "programmeret" til at "stikke fremad" og værge for os, selv uden en kniv i hånden.
2. Det kræver relativt få kræfter og begrænset teknik effektivt at støde en klinge i en krop, mens et effektivt snit kræver både kræfter, koordination og teknik. Og selv for en trænet person vil det ofte kræve flere snit oven i hinanden for at opnår en grad af penetration hvor man rent faktisk gør nogen nævneværdig skade - skade man kan påføre med ét enkelt stik.
3. Folk bevæger sig i kamp, selv utrænede individer. Et stik er ulige nemmere at ramme med end et snit - ligeledes et et stik ulige sværere at afværge end et snit, navnlig for en utrænet person.
4. Det er svært - endog overraskende svært - at snitte igennem selv tyndt tøj, med en blød føjelig krop, i bevægelse, bagved. Mens det ikke er et problem at stikke igennem.
5. Ved stik ser man først blodet når skaden ér sket. Ved snit ser man blod før man, i lagt de fleste tilfælde, har gjort nogen betydelig skade. Mennesker kan ikke lide at se blod - heller ikke andres. Derfor er det større risiko for at man tøver eller afbryder sit angreb efter et snit end et stik.
Hvilken som helst kniv med en fremadrettet spids, og en klinge som er længere end en gennemsnitlig hånd er bred, er et udmærket stikvåben. Enhver kniv med en klinge som (som minimum) er ca. halvt så lang som en gennemsnits overkrop er tyk, ikke for bred, gerne tveægget og med en form for fang/stop ved skæftet, et et formidabelt våben - som ikke kræver de store fysiske forudsætninger, endsige træning at anvende effektivt nok til at slå ihjel.
Vil man hugge eller snitte med en kniv, er det kun en fordel hvis man har en lang tung klinge (tænkt en machete eller en kukri) som er designet til dét specifikke formål - med alle andre typer knive er stik altid nemmere og mere effektivt.
Om en kniv er låsbar, enhåndsbetjent, etc. betyder, tillige i praksis, uendeligt lidt når tingene først sker...
