Rigsby skrev:Nu spørger jeg lige (lidt åndsvagt måske):
Må en lommekniv (enhåndsbetjent eller ej) have en lås på bladet?
Eller er man nødt til at modificere dem så denne lås ikke virker????
God Jul til alle !
Dit spørgsmål er skam ikke dumt, da mange af os (faktisk os alle sammen…) stadig er usikre på den nye knivlov, der trådte i kraft i sommeren 2016.
Den vigtigste ændring med den nye lov er, at der ikke længere ses så meget på knivens udformning (se dog senere..) men snarere på omstændighederne, hvor den bæres og anvendes.
Knive må uanset type
aldrig medbringes, hvor der er mange mennesker samlet – eller hvor der er en vis risiko for ”tumult”. Dette gælder således nattelivet, uddannelsesinstitutioner, koncerter, sportskampe, demonstrationer og lign. Det er værd at bemærke sig, at dette gælder
alle typer knive, dvs. også små ”uskyldige” lommeknive, som tidligere var OK under den nu afskaffede 7-cm regel.
Derudover skal der altid være et ”anerkendelsesværdigt formål” for at kunne bære en kniv (uanset type). Dette kan være erhvervsmæssig anvendelse, jagt, fiskeri og anden friluftsaktivitet. Det er naturligvis også OK at bære kniven på vej til og fra sådan aktivitet – men svinkeærinder undervejs med en kniv på sig er faktisk ikke tilladt. Det er således principielt ikke tilladt at droppe ind på en cafe for en kop kaffe efter fisketuren mens man stadig har kniven på sig… :shame:
Der er i dag rimeligt frit slag for knivens udformning og de tidligere ulovlige enhåndsbetjente knive samt knive med låsbare klinger er nu fuldt lovlige. Der der dog stadig nogle få typer knive, som kræver særlig tilladelse (
som i praksis aldrig vil blive givet..!!). Disse omfatter bl.a. push-daggers, springknive, butterflyknive, faldknive, halsknive, kasteknive, kårdestokke m.v.
Spørgsmålet vedr. ”anerkendelsesværdigt formål” er det helt centrale i den nye knivlov – og det forhold, som gør os alle usikre. Den nye knivlov skaber faktisk en usikker retsmæssig situation for os alle, idet det ikke længere er entydigt hvornår vi er på den ene eller anden side af loven. I stedet beror det på et skøn – og i sidste ende en domstolsafgørelse. Og konsekvenserne her vil være store, idet en evt. domfældelse for ulovlig besiddelse af en kniv vil kunne medføre, at man udover straffen også mister evt. våbentilladelser til jagt- eller skytteforeningsvåben. Det har fået mange af os til at tænke os rigtigt godt om hvornår vi medbringer en kniv. uanset type og længde…
Vi kan i hvert fald konstatere, at begrebet ”EDC – Every Day Carry” ikke længere eksisterer i Danmark for knives vedkommende.
Du vil kunne læse selve ”knivloven” her:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=179910
Oscar123