Ny film: The Outpost

Her kan informeres, eller debatteres om bøger, film, musik, artikler eller skuespillere.
Besvar
Brugeravatar
Oscar123
This member is
This member is
Indlæg: 2017
Tilmeldt: 26. mar 2008, 22:07
Interesser: Ildvåben og ildvand
Geografisk sted: Frederiksberg
Has thanked: 350 times
Been thanked: 653 times

Ny film: The Outpost

Indlæg af Oscar123 » 23. jan 2021, 13:13

Har netop set den ”nye” film "The Outpost". Den har allerede være ude i et lille stykke tid – men jeg har først selv lige fået den set.

Lad mig sige det med det samme. Filmen ”The Outpost” er en af de bedste og mest realistiske krigsfilm jeg har set i rigtig lang tid. Handlingen er baseret på virkelige begivenheder og skulle efter sigende være ganske tro mod de faktiske hændelser – naturligvis tilsat en ”passende dosis” filmisk dramaturgi.

Settingen er den lille amerikanske Combat Outpost Keating i Nurestan provinsen i Afghanistan. Posten var beliggende i en floddal med høje skrænter på alle side og havde en besætning på godt 50 amerikanske samt en lille gruppe ANA soldater. Tidligt om morgenen d. 3. oktober 2009 blev posten angrebet af over 300 Taliban krigere støttet af tunge maskingeværer, morterer og RPG’er.

Det lykkedes for Taliban at trænge ind på en del af baseområdet og situationen for basens forsvarere var ganske håbløs. Desuagtet lykkedes det dem trods svære tab at holde stand og endda iværksætte et succesfuldt modangreb, der drev talibanerne ud igen. Efter nogle timers hårde kampe blev basen undsat af massiv luftstøtte fra AH-64 kamphelikoptere, A-10 nærstøttefly, F-15 kampfly og sågar et B-1 bombefly. Sidst på eftermiddagen nåede en luftlandsat undsætningsstyrke frem og situationen stabiliseredes.

Kampen om Combat Outpost Keating (senere kaldt ”Battle of Kamdesh”) var en af de hårdeste i Afghanistankrigen og den afstedkom en regn af udmærkelser til mange af de involverede – deriblandt to stk. Medal of Honor.

Filmen giver en god og realistisk indsigt i begivenhederne. Dialogen i starten af filmen kan synes lidt ”kluntet” men det fortager sig som filmen skrider frem (så taler de heller ikke så meget mere… :giggle: ). Der er et par interessant skuespillere på rollelisten som f.eks. Orlando Bloom samt en vis Scott Eastwood (ja, han er søn af Clint’en), der spiller rollen som en af MoH modtagerne. Og det gør han faktisk ganske udmærket. Ham kommer vi nok til at se mere til…

Filmen kan sine steder give mindelser om Black Hawk Down (hvor Orlando Bloom også var med..) og jeg mener at Outpost bestemt er på højde med denne.

The Outpost er naturligvis tyk af amerikansk helte-epos – men er man i stand til at se ”igennem” dette er filmen absolut seværdig og kan anbefales.

Har indsat link til traileren samt et par stemningsbilleder nedenfor.
Beskrivelse af slaget kan læses på Medal of Honor Museum's hjemmeside her: https://mohmuseum.org/copkeating/

:razz:
Oscar123


youtu.be/m2RebNGTqjM
The Outpost.jpg
The Outpost.jpg (129.83 KiB) Vist 1089 gange
1.jpg
1.jpg (35.73 KiB) Vist 1089 gange
2.jpg
2.jpg (57.54 KiB) Vist 1089 gange
3.jpg
3.jpg (32.22 KiB) Vist 1089 gange
4.jpg
4.jpg (33.27 KiB) Vist 1089 gange
5.jpg
5.jpg (34.05 KiB) Vist 1089 gange
6.jpg
6.jpg (46.15 KiB) Vist 1089 gange
On scene - but unseen

Besvar