Kender nogen til Johannes Larsens illustrationer til Lensgreve Mogens Frijs' Jagtdagbog?

Her kan informeres, eller debatteres om bøger, film, musik, artikler eller skuespillere.
Besvar
Slettet bruger

Kender nogen til Johannes Larsens illustrationer til Lensgreve Mogens Frijs' Jagtdagbog?

Indlæg af Slettet bruger » 24. nov 2018, 20:48

Jeg leder efter Johannes Larsens originale illustrationer til Lensgreve Mogens Frijs' Jagtdagbog udgivet af Det Berlingske Bogtrykkeri i 1949.
Illustrationerne er en blanding af akvareller og pennetegninger.

Omkring 1909 tog lensgreven til Ceylon på en større jagtekspedition sammen med Baron Axel Blixen og Kaptajn Valdemar Krieger.
Johannes Larsen blev af sin tidligere læremester Kristian Zartmann anbefalet som illustrator af fortegnelserne. Illustrationsarbejdet foregik efter ekspeditionen i en zoologisk have i Hamburg. Der var også en tur i 1910-11, hvor grevinden og komtesse Sophie Bernstoff-Gyldensteen deltog.
Illustrationerne besidder den typiske Larsenske sødme, men er samtidigt ret mærkelige på grund af deres noget eksotiske karakter.
Se de vedhæftede filer.

Jeg nærer et ønske om at finde disse originaler til bogen for at lade dem udstille, hvilket mig bekendt aldrig er sket. Men de er svære at finde og jeg henvender mig nu her på forummet.
Jeg har været omkring Bogjagt (hvor bogen er købt), Johannes Larsen Museet, Frijsenborg og Wedellsborg, Kobberstiksamlingen, arkivet efter Det Berlingske Bogtrykkeri, Det Grønne Museum samt Jesper Knudsen, der står bag en bog om Mogens Frijs.
Skulle der sidde et bibliofilt hovede på nærværende forum, der kender til illustrationerne eksistens, vil jeg gerne have et praj om det.

På forhånd tak,
Svend
Vedhæftede filer
IMG_20181124_203010_resized_20181124_083116109.jpg
IMG_20181124_203031_resized_20181124_083117022.jpg
IMG_20181124_203038_resized_20181124_083116606.jpg
Senest rettet af Slettet bruger 25. nov 2018, 15:47, rettet i alt 2 gange.

F U B A R
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1390
Tilmeldt: 9. apr 2008, 15:13
Interesser: WW2 våben long range shooting
Geografisk sted: Østjylland
Has thanked: 168 times
Been thanked: 195 times

Re: Kender nogen til Johannes Larsens illustrationer til Lensgrece Mogens Frijs' Jagtdagbog?

Indlæg af F U B A R » 24. nov 2018, 20:53

Fin "mission "'
Ikke mindst fordi frijsenborg er min "nabo"
Med de bedste hilsener
I spent most of my money on beer , guns and women
The rest i just wasted!

Slettet bruger

Re: Kender nogen til Johannes Larsens illustrationer til Lensgrece Mogens Frijs' Jagtdagbog?

Indlæg af Slettet bruger » 24. nov 2018, 21:09

Tak, Fubar.

Frijsenborg ligger også halvvejs i min barndoms baghave.
Jeg gik i skole i Thorsø og boede i Borre. Lærte at min barndoms marker tidligere tilhørte Frijsenborg,
hvorfor godset altid har været i min bevidsthed.

kh Svend

Brugeravatar
ESAF
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 993
Tilmeldt: 3. okt 2016, 12:27
Interesser: Gamle våben
Geografisk sted: Nordjylland og Grønland
Has thanked: 171 times
Been thanked: 209 times

Re: Kender nogen til Johannes Larsens illustrationer til Lensgrece Mogens Frijs' Jagtdagbog?

Indlæg af ESAF » 25. nov 2018, 00:41

Morsomt. Min tipoldefar var skovarbejder under Frijsenborg og min mormor var rengøringskone for den gamle skytte i mange herrens år, derudover har jeg tilbragt utallige eftermiddage efter skole i Frijsenborgskovene, fanget rudskaller i skovsøerne og bygget huler, og omkring de gamle tjenesteboliger hvor en af mine gode barndomskammerater boede.
Svend, jeg er forresten født i Thorsø :mrgreen:

Prøv at ringe til Kaj Svendsen, antikvar i Bjerringbro - han er lidt af en troldmand når det kommer til litteratur, kunst og kort der har med skovbrug at gøre, så det er ikke utænkeligt at han kan give dig et praj.
"Religion is stupid anyway. I mean, a virgin gets pregnant by a ghost! You would never get away with that in a divorce court, would you?" ~ Lemmy Kilmister

Brugeravatar
FBN
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1065
Tilmeldt: 8. dec 2013, 19:49
Interesser: Alt med/om våben :-)
Geografisk sted: Vestjylland
Has thanked: 58 times
Been thanked: 214 times

Re: Kender nogen til Johannes Larsens illustrationer til Lensgrece Mogens Frijs' Jagtdagbog?

Indlæg af FBN » 25. nov 2018, 02:02

Der er jeg også kommet meget som barn :rock:

Min bedstefar var skovarbejder og de boede
på Linen 111 i Tinning Skovpart (ca 1960-1982).
Jeg gar været meget med ude i skoven og klippe/binde
pyntegrønt og meget andet, men da jeg er fra 1967
har det så mest været fra ca 1972-82.

Både han og min far har været med på jagt og jeg
var så ung at jeg kun har været med som klapper,
i den skovpart hvor Villy glarmesteren fra Hammel
havde jagten sammen med Anton (elektriker)
og mener også Sheriffen fra Hammel Harbo/Harboe
var indblandet lidt i det, det strakte sig fra
kommunevejen ved Linen 111 og ud til klapskovhuset.

Samt de gode tag selv borde på Pøt Mølle :eek:

Det var gode tider og minder fra en nu svunden tid :mrgreen:

Min Far ved mine Bedsteforældres gamle bolig i 2015
hvor vi var på besøg igennem skoven i bil, med tilladelse
fra godskontoret.
1D8BD7B1-1801-4C1B-A03B-1993D30C1332.jpeg
MVH Frank.
Iøvrigt mener jeg vi skal beholde Kongehuset.!

Slettet bruger

Re: Kender nogen til Johannes Larsens illustrationer til Lensgreve Mogens Frijs' Jagtdagbog?

Indlæg af Slettet bruger » 25. nov 2018, 10:10

Sikke mange historier, der vælter frem.
Kaj Svendsen kender jeg fint fra gamle dage.
Det er et godt forslag at tage fat på ham.

Jeg begynder helt at drømme om en jagttur i barndommens land.

kh Svend

Slettes3
UDMELDT AF NVF
Indlæg: 3241
Tilmeldt: 16. aug 2004, 16:11
Interesser: Slettes
Geografisk sted: Danmark
Geografisk sted: Danmark
Has thanked: 656 times
Been thanked: 403 times

Re: Kender nogen til Johannes Larsens illustrationer til Lensgreve Mogens Frijs' Jagtdagbog?

Indlæg af Slettes3 » 25. nov 2018, 13:44

Hej Svend A.

Har selv bogen du skriver om. Jeg har dog ikke information om hvor original tegningerne er. Det ligge måske på et loftsrum et sted hvor ingen ved hvad det er. Jeg kender lidt til hvordan ting & sager på godserne bliver smidt på loftsrum når arvingerne overtager.

Her er dog lidt omkring Frijsenborg og den jagt & oplevelses tur de tog til Ceylon i 1911.

Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede


Og her Skytte Bjørn i sin forvalterbolig.

Det var ikke så meget Tiktak Tikka dengang. En Mauser og Farquaharson riffel ses i baggrunden.
På jagtturen til Ceylon skrives det de anvender en Paradox, en 9mm Mauser og en enkeltskudsriffel af mindre kaliber.
Billede

Slettet bruger

Re: Kender nogen til Johannes Larsens illustrationer til Lensgreve Mogens Frijs' Jagtdagbog?

Indlæg af Slettet bruger » 25. nov 2018, 15:39

Det må være en interessant bog, Rigbymauser!
Jeg kender den ikke, men vil straks forsøge at finde den.

Jeg frygter at tegningerne og akvarellerne er havnet i en kasse uden om en registrar.
Det skulle undre mig om de er gået decideret tabt for Johannes Larsen var trods alt noget dengang.
Umiddelbart efter dette projekt stod han bag de umanerligt gode illustrationer til Trækfuglene, udgivet af Den Danske Radeerforening.

Skaði
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 132
Tilmeldt: 18. apr 2013, 07:48
Interesser: Jagt
Geografisk sted: Sydjylland
Has thanked: 8 times
Been thanked: 38 times

Re: Kender nogen til Johannes Larsens illustrationer til Lensgreve Mogens Frijs' Jagtdagbog?

Indlæg af Skaði » 28. nov 2018, 09:51

Det må formodes at ting er mere tilbøjelige til at blive glemt uden dokumentation, i private hjem. Det er også realistisk at antage, at ordregiveren har beholdt det han har betalt for (specielt da de muligvis har samarbejdet på baggrund af skitser, og som Du selv siger, han valgte en kendt og ikke helt billig kunstner til formålet).

Efter ren sandsynlighed at dømme, vil Frijs´ dødsbo være det oplagte sted at grave videre. Måske kan Larsen Museet inddrages? Så er der måske mere motivation til at lede efter glemte ting.

Boryx
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 856
Tilmeldt: 21. jun 2014, 15:37
Interesser: Riffelskydning.
Geografisk sted: Midtjylland
Has thanked: 170 times
Been thanked: 265 times

Re: Kender nogen til Johannes Larsens illustrationer til Lensgreve Mogens Frijs' Jagtdagbog?

Indlæg af Boryx » 28. nov 2018, 10:18

Min bedre halvdel har familiemæssige relationer til Johannes Larsen (kan ikke huske hvordan det hænger sammen) og vi har nogle akvareller hængende i vores sommerhus ved Kerteminde.
Jeg vender lige situationen med fruen (hun er historiker, så vil nok synes det er spændende) og så kommer jeg tilbage med svar.

Slettet bruger

Re: Kender nogen til Johannes Larsens illustrationer til Lensgreve Mogens Frijs' Jagtdagbog?

Indlæg af Slettet bruger » 28. nov 2018, 16:41

Tak for svar.

Folkene på Johannes Larsen Museet kender selvfølgelig bogen, men kender ikke til tegningernes og akvarellernes eksistens.
Jeg var for et år siden i kontakt med en ansat på Frijsenborg og Wedellsborg og heller ikke denne person kunne spore dem. Ej heller kan Tom Buk-Swienty, der jo har skrevet et par bøger om lensgrevens fætter.
Pt. ser det sort ud.

Brugeravatar
ESAF
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 993
Tilmeldt: 3. okt 2016, 12:27
Interesser: Gamle våben
Geografisk sted: Nordjylland og Grønland
Has thanked: 171 times
Been thanked: 209 times

Re: Kender nogen til Johannes Larsens illustrationer til Lensgreve Mogens Frijs' Jagtdagbog?

Indlæg af ESAF » 28. nov 2018, 20:24

Svend-A skrev:
28. nov 2018, 16:41
Tak for svar.

Folkene på Johannes Larsen Museet kender selvfølgelig bogen, men kender ikke til tegningernes og akvarellernes eksistens.
Jeg var for et år siden i kontakt med en ansat på Frijsenborg og Wedellsborg og heller ikke denne person kunne spore dem. Ej heller kan Tom Buk-Swienty, der jo har skrevet et par bøger om lensgrevens fætter.
Pt. ser det sort ud.
Har du prøvet antikvar Kaj Svendsen?
"Religion is stupid anyway. I mean, a virgin gets pregnant by a ghost! You would never get away with that in a divorce court, would you?" ~ Lemmy Kilmister

Slettet bruger

Re: Kender nogen til Johannes Larsens illustrationer til Lensgreve Mogens Frijs' Jagtdagbog?

Indlæg af Slettet bruger » 28. nov 2018, 20:26

Også Kaj Svendsen melder pas.

Lassescout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 4979
Tilmeldt: 6. okt 2006, 19:13
Interesser: Jagt. Riffelskydning.
Geografisk sted: Fyn.
Has thanked: 494 times
Been thanked: 1139 times

Re: Kender nogen til Johannes Larsens illustrationer til Lensgreve Mogens Frijs' Jagtdagbog?

Indlæg af Lassescout » 29. nov 2018, 13:59

Prøv at kontakte Faaborg Museum. De har mange Johannes Larsen ting, faktisk var Johannes Larsen med til at stifte Faaborg museum. Måske ved de noget, eller måske har de ligefrem noget af det du søger?

http://www.faaborgmuseum.dk/udforsk-kun ... ke-malere/
Hilsen Lasse.

... Buy the best and cry once.

Slettet bruger

Re: Kender nogen til Johannes Larsens illustrationer til Lensgreve Mogens Frijs' Jagtdagbog?

Indlæg af Slettet bruger » 29. nov 2018, 14:03

De har 100% ikke værkerne, for så ville man på Johannes Larsen Museet have vidst det. På kid.dk kan man se hvad de danske museer ligger inde med.
Det kan selvfølgelig godt tænkes at en ansat har en viden om hvorvidt de findes privat og i så fald hvor.

Slettet bruger

Re: Kender nogen til Johannes Larsens illustrationer til Lensgreve Mogens Frijs' Jagtdagbog?

Indlæg af Slettet bruger » 21. apr 2019, 20:05

Rigbymauser skrev:
25. nov 2018, 13:44
Hej Svend A.

Har selv bogen du skriver om. Jeg har dog ikke information om hvor original tegningerne er. Det ligge måske på et loftsrum et sted hvor ingen ved hvad det er. Jeg kender lidt til hvordan ting & sager på godserne bliver smidt på loftsrum når arvingerne overtager.

Her er dog lidt omkring Frijsenborg og den jagt & oplevelses tur de tog til Ceylon i 1911.


Jeg er nu igang med Fritse Friis' 'Billeder fra min rejse 1911' og finder den absolut interessant.
På en måde synes jeg at bogen stilistisk, indholds- og begragtningsmæssigt et stykke hen ad vejen forudgriber hendes mands fætters datter Karen Blixens
'Den Afrikanske Farm', der udkom 25 år senere.
Vi er ikke ude i litterært tyveri, snarere sammenfald i måden at betragte på.
Farmen har dog langt langt større litterær betydning. Fritse Friis' bog er nok primært for Frijsenborg-nørder og lignende typer.

Tak for anbefalingen 'Rigbymauser'!

kh Svend

Besvar