Dette er historien om en ung dansk mand med en usædvanlig og særdeles privilegeret barndom og som alligevel valgte at forlade det trygge Danmark, selv om han kunne have siddet og tronet på sit Gods og smæsket sig med det øvrige af datidens jetset, for at kæmpe for det han troede på.
Jeg vil blot sige at de som endnu ikke har læst den, bør komme ud af hullet i en fart og få den læst. Den bog burde være tvunget pensum til dansk undervisningen i folkeskolen, og kan måske få nogen af de unge mennesker til at se hvad livets virkelige værdier handler om. Det handler nemlig om at turde satse og risikere, at stå op for noget som man tror på, og i sidste ende være parat til at betale den ultimative pris for det.
Hver eneste gang jeg læser det sidste kapitel, og første gang var for 25 år siden, risler det koldt ned af ryggen samtidig med at jeg får en prikkende og stikkende fornemmelse over det meste af kroppen. Denne gang (muligvis aldersbetinget) måtte jeg supplere med en æske Kleenex, mens jeg næsten vrælede som en gammel kælling. Man skal muligvis have læst hele bogen og sat sig ind i personen Anders Lassen for at forstå de følelser som jeg har fået for hans historie.
Jeg citere her fra bogens sidste kapitel:
- Han maa have staaet paa Jernbanelinien, da han blev ramt. Idet han faldt, kastede han tre Haandgranater ind i Stillingen og dræbte og saarede Forsvarerne.
Jeg hørte ham kalde og løb over til ham og fandt ham liggende omtrent 2 Yards foran Støttepunktet paa Jernbanelinien. Han laa paa Ryggen. Jeg løftede ham lidt ved at tage ham under Armen og støttede ham mod mit Knæ. Han spurgte, hvem det var, og jeg sagde: »Steve -,« og han sagde: »Godt - jeg er
saaret, Steve, jeg skal dø - se at faa de andre ud.« Saa talte jeg til ham og sagde, at det blev allright og spurgte ham, om han troede, at han kunde gaa, men fik ingen Svar.
Han maa have lidt, da han var dødelig saaret, men han stønnede ikke. Saa prøvede jeg paa at løfte ham og spurgte ham, om han kunde gaa ved at støtte sig til min Skulder, men heller ikke paa det fik jeg Svar. Saa raabte jeg paa Sean, som jeg vidste havde været i Nærheden af os, da vi krøb frem, men han var ogsaa blevet haardt saaret. Jeg kaldte igen, men alt var Mørke og Forvirring. Jeg kunde indse, at Majoren umuligt selv kunde gaa, endsige støtte sig til mig, og han var for tung til, at jeg kunde bære ham. Saa gav jeg ham Morfin.
Han syntes da at være ved sin Bevidsthed, for han spurgte mig, hvad det var. Jeg sagde, at det var Morfin, og at han vilde være all right, og at jeg skulde faa ham tilbage til Baadene, men saa sagde han igen: »Det nytter ikke, Steve, jeg er ved at dø - lad mig ligge og se at komme bort og faa de andre med dig,« og saa blev han bevidstløs.
Det var, som om han havde holdt Døden tilbage for at tale til mig – en Kamp for ikke at miste Bevidstheden. Nu kom een af de andre til, i Mørket saa jeg ikke, hvem det var - jeg bad ham hjælpe mig, men han bøjede sig ned og sagde: ».Majoren er død.« Saa lagde jeg Andy ned. Jeg var den sidste, der talte med ham, og jeg kan bevidne, at han døde, som han havde levet, - en meget modig Mand.«
Victoria Cross
Military Cross 2 Bars (3 Military Cross)
King Christian X´s Memorial Medal
Greek War Cross
1939-45 Star
Africa Star
Italy Star
Defence Medal
War Medal
Der er i alt skrevet 5 forskellige bøger om personen Anders Lassen og hans bedrifter.
Lycon :,.>(/
