Ny film: ”Mother”

Her kan informeres, eller debatteres om bøger, film, musik, artikler eller skuespillere.
Besvar
Brugeravatar
Oscar123
This member is
This member is
Indlæg: 1510
Tilmeldt: 26. mar 2008, 22:07
Interesser: Ildvåben og ildvand
Geografisk sted: Frederiksberg
Has thanked: 210 times
Been thanked: 446 times

Ny film: ”Mother”

Indlæg af Oscar123 » 21. maj 2020, 15:52

Endnu en glimrende koreansk film kan krydses af på listen. Denne gang filmen ”Mother” fra 2009. Filmens titel er nok lidt misvisende, idet der er tale om en rigtig god og intens spændingsfilm.

Hovedpersonen er en enlig mor, der bor i en lille koreansk by med sin voksne mentalt handikappede søn. Moderen er meget beskyttende overfor sønnen – i en grad så det næsten nærmer sig det incestuøse (.. :???: ). Der sker et mord på en ung pige i byen og det lokale politi får hurtigt sønnen i søgelyset – og han viser sig at være den perfekte mistænkte, som de lokale efterforskere hurtigt får skovlen under… :snu:
Moderen er naturligvis overbevist om sin søns uskyld og indstillet på at gå (rigtig) langt for at rense sin søn og finde den rigtige morder. Og mere af handlingen skal ikke afsløres her – andet end at sige, at tingene udvikler sig... :shock:

Jeg fik bl.a. øje på filmen grundet den koreanske skuespiller Won Bin, som spiller den enfoldige søn. Jeg har tidligere set ham levere glimrende præstationer i Brotherhood of War (viewtopic.php?f=39&t=37119) samt The Man From Nowhere (viewtopic.php?f=39&t=81360). Rollen som den mentalt handikappede søn giver ham dog ikke megen manøvrerum i denne film. Derimod er den helt dominerende rolle i filmen (naturligvis) den handlekraftige mor, som spilles af den på vore breddegrader totalt ukendte skuespiller Hye-ja Kim. Hun leverer en meget stærk og overbevisende præstation og hun bærer vitterlig hele filmen. I traileren nævnes filmen som en af de bedste ”Hitchkock-film" i årtier - hvilket jeg slet ikke er uenig i. Den benytter da også mange af de samme virkemidler (lys, lyd, kameravinkler, fokus på udtryk, osv) som disse film. Og lige som man tror at ... , så... :giggle:

Settingen for Mother i en lille koreansk by med en ganske anden kultur er naturligvis meget forskellig fra hvad vi er vant til at se. Men desuagtet er filmen båret af en rigtig god historie og glimrende skuespillere – og den er absolut værd at se såfremt man skulle falde over den.

Har indsat et link til filmens trailer samt et par ”stemningsbilleder”.

:razz:
Oscar123


youtu.be/OPBaIf6kM0k
1.jpg
1.jpg (33.38 KiB) Vist 483 gange
2.jpg
2.jpg (23.72 KiB) Vist 483 gange
3.jpg
3.jpg (32.18 KiB) Vist 483 gange
4.jpg
4.jpg (15.52 KiB) Vist 483 gange
5.jpg
5.jpg (24.07 KiB) Vist 483 gange
6.jpg
6.jpg (21.58 KiB) Vist 483 gange
On scene - but unseen

Besvar