Jeg er nok ikke den typiske revolverskytte, men jeg kaster lige min mening på bordet alligevel, så kan I jo ignorere det hvis det er for mærkeligt.
For mig er revolveren en hyggeskyder. Jeg konkurrerer intenst i IPSC, og det levner ikke vildt meget plads til andre discipliner. Når jeg alligevel skyder og træner andre discipliner, er det:
- fordi jeg har brug for bestemte typer grundtræning, for at blive en bedre IPSC skytte
- for at hygge mig og slappe af
Mine krav til revolveren er derfor, at den skal kunne bruges til 15m baneskydning, Terrænpistol, måske Tjenestepistol (det skyder jeg bare ikke lige i øjeblikket) og Steel Challenge. SA revolveren giver kun mening til en af de discipliner, nemlig 15m bane, hvor man har masser af tid. (Det samme på 25m bane, det skyder jeg bare næsten ikke). 3 af de 4 discipliner jeg kunne finde på at skyde med min revolver, er helt klart bedst med DA revolver, så det diskvalificerer SA revolveren for mig.
Det begrænser også udvalget en del...
Der er mange revolvere som man kan lave et rigtig godt SA aftræk på, endda flere som har det ab fabrik! (Fx Manurhin, Colt, Ruger). Men et virkelig godt DA aftræk har langt færre revolvere, og der står S&W på siden af langt de fleste. Der er ingen revolvere i mit prislag som har godt DA aftræk ab fabrik, så enten skal man selv, eller også skal man omkring våbensmeden. (Gudskelov er det nemt at lave selv:
http://blog.uckfup.dk/2009/11/trigger-tuning/)
Derfor har jeg en klar holdning til SA revolvere: For mig er de spild af tid.
Steel Challenge er tempo-skydning, og DA er den eneste mulighed. Terrænpistol KAN skydes SA, men skyder man DA (og træner det lidt først) har man ca. ½ sekund ekstra pr skud til at sigte. Det samme med Tjenestepistol.
On the subject of moonclips...
Det er en klar fordel, i min optik. Ikke uundværligt, men bare lækkert. En lommefuld moonclips gør revolveren lige så hurtig at lade (næsten) som en pistol. Til 15m/25m bane er det hamrende ligegyldigt. Til Terrænpistol er det også tæt på ligegyldigt (men det er nu meget rart, at de andre ikke skal stå og vente på "ham med revolveren" på hver station). Til Steel Challenge er det egentlig også ligegyldigt, men i praksis, når man skal genlade mange gange, og gerne vil holde fokus på skydningen, så er moonclips altså en fordel. Kun til Tjenestepistol er moonclips en uundværlig fordel! (IPSC uden moonclips er direkte dumt, men jeg skyder ikke IPSC med revolver). Hører jeg nogen indvende "man kan da fint lade med en speedloader"? Nej, ikke hvis man vil vinde. Speedloaderen hjælper kun med selve loading, ikke med unloading, og det er unload der jævnligt giver problemer. Af og til er der bare et hylster som ikke kommer helt ud, og så står man der med sin speedloader, og kan ikke gøre mere, før man har fisket det genstridige hylster ud. Med moonclips sker det bare aldrig, for hylstrene hænger sammen, og vejer derfor en hel del mere, så unload bøvl forekommer bare ikke.
Jeg har et lille unclip tool til mine moonclips. Sådan et kan man lave selv for en tyver med en nedstryger og en fil. Jeg har også et lille tool til at sætte patroner i clips, det gav jeg vist 3-400kr for i USA. Og så en dynge moonclips i godt stål til 15-20 kr stykket, så er det en leg at bruge. Absolut ingen bøvl.
Unclip tool:
http://www.revolversupply.com/moon-clip-unloading/
Clip load tool:
http://www.bmtequipped.com/purchase.php
Alt:
https://www.ebay.com/sch/i.html?_nkw=lo ... noapp=true
(Men jeg har ladet mig fortælle, at tools ikke er nødvendigt til .45 acp, for de kan lades i clips med fingrene lige så let. Ved ikke om det passer, jeg har ikke prøvet selv.)