Fast Fumble skrev:Jørgen Nielsen skrev:Har du nogen praktisk erfaring med det danske politi og retsvæsen ?
Det har jeg...
Jamen så fortæl da om den, så det er muligt for andre debattører at danne sig en mening, om du skal tages alvorligt!
Nej du, mig skal man helt sikkert ikke tage alvorlig
Jeg har indenfor de seneste 5 år været involveret i nogle retssager,
1: hvor jeg før jeg fik 100% medhold havde lagt over 400.000 ud i advokatomkostninger
1 hvor jeg selv kørte en sag, og vandt 100% men efter meget papirarbejde
1 hvor jeg måtte betale en bøde på 10.000 for i overværelse af en betjent at have samlet en våbenrelateret del for at få vurderet, af rigspolitiets våbentekniske, om den var omfattet af våbenloven.
1 hvor der efter en "skilsmisseanmeldelse" blev foretaget en randsagning af politiet, Hvor de beslaglagde vare for omkring 800.000 . De kunne/ville ikke lave en kvittering på hvad de havde beslaglagt. Politiets computere virkede tilfældigvis heller ikke under afhøring, så der blev ikke skrevet referat. Under den efterfølgende retsprøvelse, udtalte politiadvokaten, at de ikke så beslaglæggelsen, som et problem, da jeg jo bare kunne lave nogle andre vare. Efter 1 år var politiet nok kommet frem til at de ikke havde verdens bedste sag. Så startede det let usmagelige, hvor de i første omgang forsøgte at afpresse mig, til at vedgå en bøde på 60.000 mod omgående at få udleveret mine varer. Jeg bad dem om at rende mig i røven. Herefter krejlede de og endte med at foreslå at jeg så skulle vedgå en bøde på 25.000, og at sagen så ikke ville få nogen yderligere konsekvens. Det indvilgede jeg så i, under forudsætning af at jeg fik disse garantier på skrift, samt at der skulle skrives et fornuftigt formuleret bødeforlæg.
Denne del kunne de dog ikke give skriftligt. Jeg blev dog opfordret til selv at skrive et forslag til hvad jeg så kunne acceptere af ordlyd i bødeforlæget. Det valgte jeg dog at takke nej til, hvorfor vi tog sagen både i by, og landsret. Her endte det med at jeg fik en bøde på 5000, (for nogle lokaleforbeholdt, og for at have fremstillet 8 projektiler, på en anden adresse, end den der var skrevet på min genladningstilladelse.)
Da jeg ikke blev fuldstændig frifundet, skulle jeg selv betale sagsomkostningerne (36.000) Så det totale resultat, var at jeg fik mine vare udleveret, bøde blev neddømt fra først 60.000 til 5000. Men for at nå dette resultat, måtte jeg betale 36.000 i advokatsalær (disse sagsomkostninger kan jeg for øvrigt ikke få en opgørelse på, så jeg kan trække dem fra i regnskabet).
Så er det jo at man tænker på at køre en monstererstatningssag, for tvivlsomt politiarbejde, og beslaglæggelser helt ude af proportioner. Men det har jeg valgt ikke at gøre. Primært fordi det ville kræve masser af tid og omkostninger. Som i bedste fald ville påføre de Danske skatteborgere en voldsom udgift til erstatning. Uden at klummermikklerne hos Politi og især anklager blev draget til ansvar.
SÅ HELT KLART SKAL MAN IKKE TAGE MINE INDLÆG OMKRING POLITI OG RETSVÆSEN ALVORLIGE.
Det mest positive er dog at jeg har fået en vis indsigt i lovgivning. Og jeg har opnået en voldsom gennemslagskraft overfor diverse myndigheder. ACV ved et supergodt samarbejde med nogle supermotiverede og servicemindede medarbejdere
. ACØ ved anvendelse af brutal magt og usympatisk brug af lovtekst og udiplomatiske udtryk.
Justitsministeriet ved at kontakte toppen, hvis de menige sagsbehandlere ikke helt forstår hvordan regler er.