Jeg vil blot prale af min store jagtriffel der er en Winchester Model 70 XTR i .338 Win Mag. Det er en pushfeed model fra 1980 der på et tidspunkt har fået et nyt skæfte.
Jeg har haft riflen i 5 år og fået den rebruneret, beddet, justeret aftræk og monteret en Leupold VX-R 3-9x50.
Jeg har altid gerne ville have en .338 Win Mag da den er lavet til vildmarken på den nordlige halvkugle, og er blevet meget glad for kaliberet der lidt er som en mellemting mellem .300 Win Mag og 9.3x62. Jeg skyder med 210 gr. Barnes TTSX med en udgangshastighed på 875 ms så kuglebanen er stort set identisk med min .270 Win. Den levere 5200j ved mundingen og 2500j på 450 meter, så skal helt sikkert have en kikkert på der er mere egnet til skydning på længere hold.
Jeg kan godt lide den som den er nu som fuldblods amerikanerriffel, så om der ryger en Swarovski på eller jeg holder mig til Leupold ved jeg ikke.
Jeg har også overvejet at opgradere selve riflen til en lidt mere premium model som Schultz og Larsen Victory, Sako, Sauer eller SteelAction, men naturligvis stadig i .338 Win Mag!!
Den er meget præcis, men er også godt tung, så jeg har kun fået brugt den til råvildtjagt herhjemme. Men den er naturligvis anskaffet med henblik på jagt på bjørn, elg, plainsgame og de store hjorte og vildsvin, også på længere afstand. Jeg har indtil nu været kedelig og har brugt en .30-06 til rejsebrug, men den er solgt til fordel for en .270 Win til træning, råvildt og mellemstore hjorte, så nu er .338'eren jo ganske relevant til resten!!



