AI skrev: ↑30. aug 2020, 21:08
Jeg ser det som en ulempe med FFP at tråd, dot eller andet fylder mere end det jeg sigter efter.
Det er lige præcist det, jeg mente, med hensyn til hvor meget dot'ten eller trådkortset "fylder".
Jeg har trawlet flere videoer igennem, og har forstået konceptet ved FFP fuldt ud.
Jeg kan se det fede ved næsten alt ved FFP, men er bare i tvivl om hvor meget og lidt trådkorset fylder/dækker, når der zoomes ind og ud.
Jeg er klar over at trådkorset kan blive så lille ved mindste forstørrelse, at det da ikke er godt til jagt på kortere afstande, specielt ikke i tusmørke, og det kan jeg umiddelbart fint leve med, for tanken var at en FFP-kikkert primært vil komme til at sidde på en riffel, der anvendes til skydning på pap/stål/andet stationært.
Men hvad med når jeg zoomer meget ind?
Hvis jeg for eksempel sigter på en tennisbold på 200 meter ved 15X zoom, vil jeg så overhovedet kunne se den for dot'ten?
Det er jo ikke hver anden dag, jeg vil komme til at ligge og skyde på 600 meter eller derover.
Så vil jeg stadigvæk også kunne ligge på 100 meter banen i Vingsted og more mig med at fluekneppe 30 mm prikken, med en FFP-kikkert indstillet på for eksempel 12X forstørrelse?
Jeg har forstået, at der ikke eksisterer en allround-løsning, men at der nok skal foretages et meget bevidst valg mellem FFP og SFP.