Øjnene faldt for nogle dage siden på en Mauser, som jeg netop har fået hammerslag på ved Laurtiz. Beskrivelsen er dog sparsom!
Jeg er ikke ekspert i de gamle krigere, men jeg føler mig ret sikker på, at det er en eller anden variation af Mauser 98 som er ombygget til en jagtriffel. Ombygningen ser ud til at være lavet pænt og uden efterfølgende modificeringer.Lauritz skrev:Mauser jagtriffel cal. 8 x 57 JS med repeterlås og indv. magasin
Om det reelt er en Mauser eller et andet fabrikat aner jeg ikke. Der er (umiddelbart) ingen synlige stempler på hverken lås eller pibe - ud over nummeret 842 og 8x57 JS. Det er dog mit indtryk, at det ikke var unormalt at fjerne eventuelle stempler i forbindelse med ombygningen til jagtriffel?
Skæftet ser ligeledes ud til at være et modificeret skæfte fra en kriger? Måske noget fra en K98 eller variation af samme.
Kan man ud fra overstående og auktionens billeder komme med nærmere info? Det er ikke vigtigt men bare for sjov.
Billederne kan ses her (uploader dem ikke direkte til NVF grundes copyright): https://www.lauritz.com/da/auktion/maus ... Id=8207318